Nu kan det igen betale sig at lægge om til økologisk mælkeproduktion

Den seneste udvikling på mælkemarkedet gør det nu økonomisk interessant for konventionelle mælkeproducenter at overveje økologien. Det vurderer direktør i ØkologiRådgivning Danmark, Claus Østergaard, efter at den merpris, Arla betaler sine økologiske producenter, på bare få måneder er steget markant.

”Vi begynder at se gode forhold for at lægge om. Hvis man har lysten og den rigtige type bedrift, kan det være et godt tidspunkt at begynde at undersøge mulighederne.”

Prisforskellen mellem den konventionelle og økologiske mælk er i løbet af det seneste halve år vokset fra omkring 40 øre til 1,09 kr. pr. liter, og samtidig er det økologiske arealtilskud i den toårige omlægningsperiode steget over en årrække fra ca. 2.000 kr. pr. ha. til mere end 3.000 kr. i dag.

”De skal tro på, at priserne holder”

På trods af de forbedrede økonomiske vilkår har ØkologiRådgivning Danmark endnu ikke oplevet en stigning i henvendelser fra konventionelle landmænd, der overvejer at lægge om.

”De skal tro på, at de her priser holder. Det er jo altid det, der er udfordringen. Skal man reagere på en prissituation, der kun har varet et halvt år? Det er jo en stor omstilling for de fleste,” siger Claus Østergaard.

Senest landbruget oplevede en større bølge af omlægninger var mellem 2015 og 2018, efter at merprisen over en række år var steget fra 55 øre til mere end 1 kr. pr. liter mælk. Dengang var de generelle mælkepriser dog langt lavere, og det øgede incitamentet for konventionelle producenter, der i højere grad var presset på økonomien, end de er i dag.

”Det kan også være derfor, at de ikke bare lige springer ud i det den her gang. De konventionelle mælkeproducenter har haft en bedre økonomi end økologerne i både 2022, 2023 og 2024,” siger Claus Østergaard.

Han vurderer, at der skal gå yderligere et halvt til et helt år med de nuværende priser, før en større gruppe landmænd for alvor tager hul på omlægningsberegningerne.

Arla glæder sig over priserne

Kommunikationsdirektør hos Arla, Rune Pedersen, glæder sig over den stigende forskel i pris mellem økologisk og konventionel mælk:   

”Lige nu går det godt for økologien, og forskellen i mælkeprisen vidner om, at der er mange forbrugere, som er villige til at betale ekstra for økologiske produkter. Det er vi glade for i Arla,” skriver han til Økologisk Nu.

Men hvorvidt de får behov for flere økologiske producenter, er for tidligt at spå om.

”Det er ikke muligt på nuværende tidspunkt at sige, om det skaber behov for flere økologiske mælkeproducenter. Det afhænger fuldstændig af, hvordan efterspørgslen udvikler sig på længere sigt.”

Den Grønne Trepart kan øge interessen

Den kommende implementering af Den Grønne Trepart kan også få betydning, mener Claus Østergaard, der særligt tænker på de nye krav om lavere kvælstofudledning.

”Det ser ud til, at det i visse områder bliver mere attraktivt i forhold til kvælstofudledninger at have græs frem for majs. Og et økologisk sædskifte har mere græs end majs.”

Det kan i nogle områder øge incitamentet til omlægning, vurderer Claus Østergaard.

At omlægge sin mælkeproduktion fra konventionel til økologisk er da heller ikke noget, man kan gøre natten over.

Selv hvis økonomien er attraktiv, tager det tid. Processen strækker sig over mindst halvandet år: Først skal markerne drives økologisk i et år, før græs, majs og korn må bruges til økologisk fodring. Derefter skal køerne fodres økologisk i et halvt år, før mælken kan sælges som økologisk. Samtidig skal bedriften kunne opfylde økologireglerne, herunder adgang til græs.

Derfor er omlægning typisk mest realistisk for mindre og mellemstore bedrifter med marker tæt på gården og en besætning på under 300 køer.