Vårbyg gror godt i afgasset KOD

Side om side stod de små forsøgsled med vårbyg på forsøgsmarken ved Sjællands Landbrugsskole, da en række repræsentanter fra blandt andet myndigheder, forskningsinstitutioner og kommunens affalds- og spildevandsselskaber mødtes i Lejre i begyndelsen af august.

De var kommet for at se, hvordan de vårbygplanter, der hen over sommeren var blevet gødet med kildesorteret organisk dagrenovation, KOD, fra projektet Varga, havde udviklet sig. 

Projektet har blandt andet til formål at udvikle metoder til udnyttelse af næringsstofferne i byernes affald og spildevand til produktion af fødevarer.

Forsøget gennemføres ud over i Lejre også på to andre forsøgsmarker i Østdanmark, hvor behovet for alternativer til konventionel gylle vurderes at være størst, og hvor de økologiske planteavlere kommer til at kigge langt efter godkendte næringsstoffer den dag den konventionelle gylle ikke længere er tilladt i den økologiske planteavl.

Trygge landmænd

Konsulent ved Seges, Casper Laursen, fortalte deltagerne om forsøget:

»Forsøget viser indtil nu, at den vårbyg, der er gødet med KOD, har klaret sig godt hen over sommeren. Det er det første forsøg herhjemme, hvor der er blevet gødet med 100 pct. afgasset KOD, og i løbet af efteråret vil vi gå i gang med at bearbejde de data, vi har indsamlet i forsøget, hvor de forskellige led udover at være gødet med afgasset KOD fra Varga er blevet gødet med Øgro, svinegylle, kvæggylle blandet med KOD, og KOD fra Tyskland samt et forsøgsled, som slet ikke er blevet gødet, og som fungerer som reference i forsøget,« sagde Casper Laursen.

Ud over at vårbyggen gødet med afgasset KOD ved øjesyn så ud til at klare sig rigtig godt på forsøgsmarken, fremhæve Casper Laursen andre positive egenskaber ved KOD.

»I konsistens og pH-værdi minder afgasset KOD meget om gylle, som landmændene er vant til at håndtere, og det giver trygge landmænd. Vi har i forbindelse med dette forsøg undersøgt indholdet af tungmetaller som zink og kobber i den afgassede KOD, og disse målinger viser, at der er meget mere zink og kobber i svinegylle end i den afgassede KOD, og at vi alt i alt med den afgassede KOD står med et meget bedre gødningsprodukt sammenlignet med svinegylle,« sagde Casper Laursen.

Utrygge landmænd

I forsøget undersøges den afgassede KOD også for næringsstofindhold, gødningsværdi og kvalitet.

»Hvis der til gengæld er noget, der kan gøre landmænd utrygge ved brugen af KOD, så er det udsigten til, at de sammen med KOD’en også spreder fysiske urenheder - for eksempel - plastik på deres marker,« sagde Casper Laursen.

Gyllen og den afgassede KOD er på forsøgsmarken blevet nedfældet, og af samme grund var der ikke fremmedelementer at se på marken, men er de til stede, vil de dukke op, når jorden igen bearbejdes efter høst.

Ansøgninger kom for sent

Men risikoen for fremmedlegemer i den afgassede KOD kan vise sig at være det mindste problem for de østdanske økologers mulighed for at få adgang til næringsstofferne i byerne. I et debatindlæg på Altinget skrev Frank Rosager, direktør i Biogasbranchen, forleden følgende:

»Der var en række biogasprojekter, som ikke nåede i mål inden for den seneste tidsfrist 1. juli i år – både nye og eksisterende anlæg, som kan udvides og omstilles til at servicere økologerne. Disse projekter vil kunne realiseres inden for ét eller to år, hvis politikerne her til efteråret beslutter at lave et tillæg til den nuværende energiaftale, ligesom man har gjort med vindmøllerne. Det vil give de sjællandske landmænd nogle flere år til at lægge deres marker om til økologisk produktion. Og samtidig kan de komme hurtigere i gang med at opfylde både politikernes ønsker og markedets behov.«

Hvis politikerne ikke følger Frank Rosagers opfordring, understreger han, at der først i 2021 igen udbydes en støttepulje, som giver nye biogasanlæg mulighed for at komme i drift fra 2022-2023, hvilket betyder, at der tidligst i 2026 vil være nyomlagt økologisk planteavl med afgasset KOD på markedet.

Hvad er det værd

En anden udfordring for den afgassede KOD er, at nok har EU bestemt, at husholdningsaffaldet skal indsamles separat, men det skal først være implementeret i 2023. 

Københavns Kommune er én af de kommuner, der allerede kildesorterer den kommunale dagrenovation, og kommunen ønsker, som det fremgår af VARGA-projektet, at forbeholde den afgassede KOD til de økologiske landmænd. Den afgassede KOD, der anvendes i de tre østdanske forsøg, kommer dog fra forsøgsanlæg, og skal afgasset KOD fra Københavns Kommune fremover som udgangspunkt afgasses, vil det give problemer, at der ikke er biogasanlæg på Sjælland, der kan håndtere afgasningen til økologisk brug.

En sidste udfordring, der også tages hånd om i Vargas, handler om at værdisætte den afgassede KOD.

Seges har til Varga udarbejdet et notat, som blandt andet har undersøgt landmændenes betalingsvillighed. De når frem til, at:

• der er en tendens til større betalingsvillighed hos de landmænd, der ønsker at udnytte ejendommens kvælstofkvote til fulde, eller som har et ønske om at udfase konventionel husdyrgødning

• de økologiske landmænd prissætter næringsstofferne i det recirkulerede gødningsprodukt højere end næringsstofferne i handelsgødning og konventionel husdyrgødning

• der er et stort potentiale for afsætning af næringsstoffer til økologiske bedrifter, samt forventning til flere omlægninger til økologi, hvis flere næringstoffer gøres tilgængelige.

Forventede resultater

Ved projektets afslutning medio 2020 er det meningen at:

• renseanlæg Avedøre er transformeret til en WRRF

• der foreligger et koncept for opgradering og en model for transformation af et konventionelt renseanlæg til fremtidens WRRF

• nye teknologier, der indgår i konceptet, er demonstreret i fuldskala

• synergier ved samarbejde om udnyttelse af ressourcer på tværs af vand-, affalds- og landbrugssektorerne er demonstreret

• der er demonstreret en robust cirkulær økonomi for produktion og anvendelse af biogas og gødning fra KOD (Kildesorteret Organisk Dagrenovation) til økologiske landbrug (fra storbyen til landbruget og retur)

• transformationen til en WRRF er dokumenteret i forhold til livscyklus, miljøpåvirkninger og økonomiske omkostninger.

Projektet implementeres af BIOFOS, EnviDan, Unisense, ARC og DTU Miljø. Derudover er følgende underleverandører medvirkende i projektet: SEGES, Krüger A/S og Vestforbrænding.

Læs mere om Projekt Varga her