Annonce

Annonce

Udsnit af forsøgsmark

NDVI-målinger (biomasse-målinger) i forsøgsmarken ved Sjællands Landbrugsskole i Lejre viser markante forskelle i de forskellige forsøgsled. Og det er blandt andet de led, der er gødet med afgasset KOD, der skiller sig ud i målingerne, og de står rigtig godt på marken. Foto: Irene Brandt-Møller

Vårbyg gror godt i afgasset KOD

Tre økologiske forsøgsled på Sjælland og Lolland er blevet gødet med afgasset KOD fra Københavns Kommune, inden der blev sået vårbyg. Kort før høst besøgte repræsentanter for Københavns Kommune og kommunens affaldsselskab forsøgsmarken på Sjællands Landbrugsskole i Lejre, hvor de ved selvsyn kunne se, at forsøgsledene, der er gødet med KOD fra København, klarer sig rigtig godt.

Side om side stod de små forsøgsled med vårbyg på forsøgsmarken ved Sjællands Landbrugsskole, da en række repræsentanter fra blandt andet myndigheder, forskningsinstitutioner og kommunens affalds- og spildevandsselskaber mødtes i Lejre i begyndelsen af august.

De var kommet for at se, hvordan de vårbygplanter, der hen over sommeren var blevet gødet med kildesorteret organisk dagrenovation, KOD, fra projektet Varga, havde udviklet sig. 

Projektet har blandt andet til formål at udvikle metoder til udnyttelse af næringsstofferne i byernes affald og spildevand til produktion af fødevarer.

Forsøget gennemføres ud over i Lejre også på to andre forsøgsmarker i Østdanmark, hvor behovet for alternativer til konventionel gylle vurderes at være størst, og hvor de økologiske planteavlere kommer til at kigge langt efter godkendte næringsstoffer den dag den konventionelle gylle ikke længere er tilladt i den økologiske planteavl.

Projekt Varga

Ressourceknaphed, øgede energiomkostninger og stigende miljø-bevidsthed har de senere år bevirket en holdningsændring, og et øget fokus på den cirkulære økonomi har medført, at udtryk som genbrug, genindvinding og senest cirkulær økonomi er blevet en del af ordforrådet hos både beslutningstagere, erhvervslivet og almindelige forbrugere. Denne udvikling har medført, at hvor man tidligere anså affald for spild, nu betragter dette som en potentiel ressource og indtægtskilde.

Trygge landmænd

Konsulent ved Seges, Casper Laursen, fortalte deltagerne om forsøget:

»Forsøget viser indtil nu, at den vårbyg, der er gødet med KOD, har klaret sig godt hen over sommeren. Det er det første forsøg herhjemme, hvor der er blevet gødet med 100 pct. afgasset KOD, og i løbet af efteråret vil vi gå i gang med at bearbejde de data, vi har indsamlet i forsøget, hvor de forskellige led udover at være gødet med afgasset KOD fra Varga er blevet gødet med Øgro, svinegylle, kvæggylle blandet med KOD, og KOD fra Tyskland samt et forsøgsled, som slet ikke er blevet gødet, og som fungerer som reference i forsøget,« sagde Casper Laursen.

Ud over at vårbyggen gødet med afgasset KOD ved øjesyn så ud til at klare sig rigtig godt på forsøgsmarken, fremhæve Casper Laursen andre positive egenskaber ved KOD.

»I konsistens og pH-værdi minder afgasset KOD meget om gylle, som landmændene er vant til at håndtere, og det giver trygge landmænd. Vi har i forbindelse med dette forsøg undersøgt indholdet af tungmetaller som zink og kobber i den afgassede KOD, og disse målinger viser, at der er meget mere zink og kobber i svinegylle end i den afgassede KOD, og at vi alt i alt med den afgassede KOD står med et meget bedre gødningsprodukt sammenlignet med svinegylle,« sagde Casper Laursen.

Casper Laursen fortalte deltagerne om forsøgsmarken
Casper Laursen fortalte deltagerne om forsøgsmarken. Foto: Irene Brandt-Møller

Utrygge landmænd

I forsøget undersøges den afgassede KOD også for næringsstofindhold, gødningsværdi og kvalitet.

»Hvis der til gengæld er noget, der kan gøre landmænd utrygge ved brugen af KOD, så er det udsigten til, at de sammen med KOD’en også spreder fysiske urenheder - for eksempel - plastik på deres marker,« sagde Casper Laursen.

Gyllen og den afgassede KOD er på forsøgsmarken blevet nedfældet, og af samme grund var der ikke fremmedelementer at se på marken, men er de til stede, vil de dukke op, når jorden igen bearbejdes efter høst.

Formålet med Varga

  • At udvikle essentielle dele af den cirkulære økonomi til energiproduktion og udnyttelse af næringsstofferne i byernes affald og spildevand til produktion af fødevarer
  • At udvikle et koncept for opgradering af et konventionelt spildevandsrenseanlæg til fremtidens WRRF (Water Ressource Recovery Facility)
  • At demonstrere dette på Renseanlæg Avedøre med en kapacitet på 400.000 PE, der vil udgøre en showcase for dansk miljøteknologi i international størrelse
  • At demonstrere synergier ved samarbejde om udnyttelse af ressourcer på tværs af vand- og affaldssektorerne.

Ansøgninger kom for sent

Men risikoen for fremmedlegemer i den afgassede KOD kan vise sig at være det mindste problem for de østdanske økologers mulighed for at få adgang til næringsstofferne i byerne. I et debatindlæg på Altinget skrev Frank Rosager, direktør i Biogasbranchen, forleden følgende:

»Der var en række biogasprojekter, som ikke nåede i mål inden for den seneste tidsfrist 1. juli i år – både nye og eksisterende anlæg, som kan udvides og omstilles til at servicere økologerne. Disse projekter vil kunne realiseres inden for ét eller to år, hvis politikerne her til efteråret beslutter at lave et tillæg til den nuværende energiaftale, ligesom man har gjort med vindmøllerne. Det vil give de sjællandske landmænd nogle flere år til at lægge deres marker om til økologisk produktion. Og samtidig kan de komme hurtigere i gang med at opfylde både politikernes ønsker og markedets behov.«

Hvis politikerne ikke følger Frank Rosagers opfordring, understreger han, at der først i 2021 igen udbydes en støttepulje, som giver nye biogasanlæg mulighed for at komme i drift fra 2022-2023, hvilket betyder, at der tidligst i 2026 vil være nyomlagt økologisk planteavl med afgasset KOD på markedet.

Hvad er det værd

En anden udfordring for den afgassede KOD er, at nok har EU bestemt, at husholdningsaffaldet skal indsamles separat, men det skal først være implementeret i 2023. 

Københavns Kommune er én af de kommuner, der allerede kildesorterer den kommunale dagrenovation, og kommunen ønsker, som det fremgår af VARGA-projektet, at forbeholde den afgassede KOD til de økologiske landmænd. Den afgassede KOD, der anvendes i de tre østdanske forsøg, kommer dog fra forsøgsanlæg, og skal afgasset KOD fra Københavns Kommune fremover som udgangspunkt afgasses, vil det give problemer, at der ikke er biogasanlæg på Sjælland, der kan håndtere afgasningen til økologisk brug.

En sidste udfordring, der også tages hånd om i Vargas, handler om at værdisætte den afgassede KOD.

Seges har til Varga udarbejdet et notat, som blandt andet har undersøgt landmændenes betalingsvillighed. De når frem til, at:

  • der er en tendens til større betalingsvillighed hos de landmænd, der ønsker at udnytte ejendommens kvælstofkvote til fulde, eller som har et ønske om at udfase konventionel husdyrgødning

  • de økologiske landmænd prissætter næringsstofferne i det recirkulerede gødningsprodukt højere end næringsstofferne i handelsgødning og konventionel husdyrgødning

  • der er et stort potentiale for afsætning af næringsstoffer til økologiske bedrifter, samt forventning til flere omlægninger til økologi, hvis flere næringstoffer gøres tilgængelige.

Den lille markvandring for deltagerne i Varga-projektet foregik i begyndelsen af august
Den lille markvandring for deltagerne i Varga-projektet foregik i begyndelsen af august. Foto: Irene Brandt-Møller

Forventede resultater

Ved projektets afslutning medio 2020 er det meningen at:

  • renseanlæg Avedøre er transformeret til en WRRF

  • der foreligger et koncept for opgradering og en model for transformation af et konventionelt renseanlæg til fremtidens WRRF

  • nye teknologier, der indgår i konceptet, er demonstreret i fuldskala

  • synergier ved samarbejde om udnyttelse af ressourcer på tværs af vand-, affalds- og landbrugssektorerne er demonstreret

  • der er demonstreret en robust cirkulær økonomi for produktion og anvendelse af biogas og gødning fra KOD (Kildesorteret Organisk Dagrenovation) til økologiske landbrug (fra storbyen til landbruget og retur)

  • transformationen til en WRRF er dokumenteret i forhold til livscyklus, miljøpåvirkninger og økonomiske omkostninger.

Projektet implementeres af BIOFOS, EnviDan, Unisense, ARC og DTU Miljø. Derudover er følgende underleverandører medvirkende i projektet: SEGES, Krüger A/S og Vestforbrænding.

Læs mere om Projekt Varga her

Flere artikler fra samme sektion

Sådan kan du lave næste års markplan med 4 pct. brak

FAGLIGT TALT: Der er stor forskel på, hvordan man på bedrifterne ønsker at udtage omdriftsareal for at leve op til det kommende krav om 4 pct. natur.

28-09-2022 3 minutter Fagligt talt,   Planteavl,   ØkologiRådgivning Danmark

Rødderne under jorden påvirker frugtbarheden

Med paraplyen i hånden og fødderne solidt plantet i gummistøvlerne var 22 landmænd sammen med Økologisk Landsforening og Innovationscenter for Økologisk Landbrug i marken for at se på efterafgrøders betydning for klimaet.

28-09-2022 6 minutter Efterafgrøder,   Klima,   Jordfrugtbarhed

Samdyrkning kan være løsningen på den største udfordring med linser

Samdyrkning af linser og havre viser gode takter i årets forsøgsparceller. Havren lader til at lægge en god dæmper på ukrudt og linsers lejetendens.

22-09-2022 5 minutter Bælgfrugter,   Plantebaserede fødevarer