Græs og kløver i marken har en stor klimagevinst

Flerårige afgrøder som græs opretholder fotosyntesen i længere tid og afsætter dermed mere kulstof i de dele af planten, som ikke høstes eller fjernes - og nu sætter forskere fra Aarhus Universitet tal på, hvor meget mere kulstof der potentielt kan lagres sammenlignet med en kornmark.

Forsøget blev anlagt i Foulum i 1987. Det består af et seks-marks sædskifte med to år med kløvergræs, som blev indført på et areal, hvor man tidligere havde dyrket korn. I 2006 blev eksperimentet opdelt i to; det ene sædskifte fortsatte med to år med kløvergræs, mens et andet sædskifte nu havde kløvergræs i fire år.

For sædskiftet med 1/3 kløvergræs i hele perioden steg jordens kulstofindhold, indtil en ny ligevægtstilstand blev opnået efter 20 år, hvorefter kulstofindholdet ikke ændrede sig yderligere. Den gennemsnitlige årlige lagring af kulstof ved at omlægge et areal, som tidligere blev brugt til korndyrkning, til et sædskifte med 1/3 kløvergræs blev bestemt til 0,25 ton per ha per år. For sædskiftet med 2/3 kløvergræs var gevinsten yderligere 0,20 ton per ha per år.

»Den større ændring i kulstoflageret i de første år er godt nyt i en klimasammenhæng, der er nemlig brug for virkemidler med en markant og hurtig effekt. Den dårlige nyhed er, at træerne ikke vokser ind i himlen. Efter 20 år har virkemidlet ikke længere en opbyggende effekt, men sædskiftet med 1/3 kløvergræs skal alligevel fastholdes for at opretholde niveauet. Hvis man f.eks. omlægger til korndyrkning, vil kulstofindholdet i jord hurtigt falde igen,« forklarer postdoc Johannes Lund Jensen i en pressemeddelelse.

Forskerne minder om, at det er mindst lige så vigtigt at beskytte jorde med et højt kulstofindhold som at øge kulstofindholdet yderligere, idet det generelt er hurtigere at tabe kulstof end at opbygge kulstof.