Væksten i økologiske bælgsædsarealer er stagneret

Denne artikel er leveret af Innovationscenter for Økologisk Landbrug. Den er ikke journalistisk bearbejdet af redaktionen.

Økologerne har været motiveret for at dyrke mere og mere bælgsæd, fordi det både er:

• godt i et sædskifte

• en kilde til mere kvælstof

• en fordel at dyrke mere protein selv

Sædskiftet udgør dog en begrænsning for mængden af bælgsæd, der dyrkes, og det kan være forklaringen på, at arealet med bælgsæd er stagneret i år.

"Vi har regnet på det, og vi er nået frem til, at vi nok er ved at nå grænsen for, hvor meget bælgsæd der kan dyrkes på det økologiske areal i Danmark, når der tages hensyn til de dyrkningsfrie år og afgrødefordelingen i øvrigt," fortæller Sven Hermansen, Innovationscenter for Økologisk Landbrug

Dyrkningsfrie år reducerer risikoen for jordbårne sygdomme. I et godt sædskifte er der derfor fire-fem frie år mellem dyrkning af flere af bælgsædsarterne. (Se denne artikel på landbrugsinfo.dk hvis du er interesseret i mere info om, hvor mange dyrkningsfrie år, der skal være mellem de forskellige arter.)

Flere ærter – færre hestebønner

Arealet med ærter er dog fortsat steget fra 2021 til 2022, mens arealet med hestebønner er faldet ca. tilsvarende.

Der laves i øjeblikket flere kontrakter på ærter til humankonsum end tidligere, og interessen er stigende. Så det øgede areal med økologiske ærter, er sandsynligvis en respons på en stigende efterspørgsel efter planteprotein.

"Landmændene er helt klar på en omstilling til planteprotein. Hvis der er efterspørgsel på bælgsæd til humankonsum, og prisen lever op til de krav, der stilles til landmændene i forhold til dyrkning af afgrøder til fødevarer, så er landmændene helt klar til at dyrke det," forklarer Sven Hermansen.

Arealet med blandsæd til modenhed er steget en smule. Vi har ikke den præcise opgørelse, men et bud vil være, at lupiner dyrkes i blanding med vårhvede for øget dyrknings- og høstsikkerhed.

Rapsarealet stiger fortsat

Arealet med økologisk vinterraps stiger nærmest eksponentielt. Det skyldes formentlig, at landmændene er blevet bedre til at dyrke det, så det er blevet en mere robust afgrøde. Tidligere var det ret almindeligt med et rapsudbytte på ca. to ton pr. ha, og nu er der mange der kan budgettere med et udbytte omkring tre ton pr. ha.

"Landmændene er gode til at prioritere etablering, ukrudtsrenholdelse og næringsstoftilførsel, som er vigtige parametre for at opnå et godt udbytte," siger Sven Hermansen.

"Og så har vi haft nogle år uden de store skadedyr - glimmerbøsser og rapsjordlopper," fortsætter han.

Sædskifte med raps og bælgsæd kræver ekstra fokus

Raps er følsom overfor knoldbægersvamp, og jo flere andre hulstænglede arter, der vokser på de samme arealer, desto større er risikoen for knoldbægersvamp. Raps er særligt følsom overfor knoldbægersvamp. Der er nu forædlet en sort, som har resistens. Den er dog kun tilgængelig som konventionel udsæd i denne sæson.

Hestebønne og ærter, men også kartofler og flere almindeligt udbredte ukrudtsarter er hulstænglede. Derfor skal man være opmærksom på forekomst af knoldbægersvamp, når der er raps, hestebønner, ærter osv. i sædskiftet.