Annonce
Annonce
Niels Tvedegaard, der driver det 557 ha store landbrug Harridslevgård nordøst for Randers, samarbejder med Aarhus Universitet og Seges Innovation om et projekt, der undersøger, om afgasset gødning fra biogasanlæg kan bruges som et effektivt gødningsalternativ til almindelig husdyrgødning. Foto: Solvej Lyby Tolsgaard
Usikker økonomi kan spænde ben for klimavenlig biogasgødning
Brugen af almindelig husdyrgødning medfører ofte en ringe start på sæsonen for afgrøderne på markerne, fordi kvælstoffet i gødningen først bliver tilgængeligt senere på sæsonen. Afgasset gødning fra biogasanlæg kan være et grønnere alternativ med større udbytter. Økonomien sætter dog begrænsninger for udviklingen.
Mens snakken om klima og landbrug fortsætter blandt politikere, medier og landmænd, arbejder forskere i stedet på at skabe resultater, der kan sikre et mere klimavenligt landbrug i fremtiden:
»Det handler grundlæggende om, at planteavlsudbytterne skal op, og samtidig skal gødningen udnyttes optimalt, så der sker så lille et tab af næringsstoffer som muligt. Så optimerer man klimaprofilen, især hvis man samtidig kan stabilisere og øge jordens kulstofindhold,« fortæller Erik Fog, der er chefkonsulent ved Innovationscenter for Økologisk Landbrug.
I samarbejde med Aarhus Universitet og Seges Innovation har han arbejdet på projektet ClimOptic. Et projekt, der undersøger, om afgasset gødning fra biogasanlæg kan bruges som et effektivt gødningsalternativ til almindelig husdyrgødning.
For økolog Niels Tvedegaard, der driver det 557 ha store landbrug Harridslevgård nordøst for Randers, giver det nye projekt god mening. Hans bedrift har været udgangspunktet for de klimaberegninger, der er udført undervejs:
»Klimadagsordenen fylder jo rigtig meget, så jeg synes, at det er interessant at undersøge, hvordan vi som landmænd kan optimere vores landbrug både økonomisk og klimamæssigt for fremtiden. Desværre er de fremtidige rammevilkår meget usikre, og dermed er den fremtidige økonomi usikker. Mere usikker end jeg nogensinde har oplevet i min landmandskarriere. Det bremser udviklingen i projektet,« fortæller Niels Tvedegaard, mens han skimter ud over sine marker fra køkkenvinduet.
Gode resultater
Den afgassede gødning fra biogasanlægget laves ved at blande kløvergræs og gylle. Blandingen afgasses, hvorefter det er muligt at separere en flydende og en fast del.
I den flydende del af gødningen er indholdet af ammonium så højt, at den kan bruges som en effektiv start-gødning først på sæsonen. De resterende tørre dele kan i stedet bruges som effektiv fosforgødning.
Aarhus Universitet har stået for at gennemføre markforsøg med de forskellige gødningstyper, og resultaterne er lovende:
»I forsøgene blev det påvist, at de separerede og flydende gødninger har en meget høj gødningseffekt i forhold til almindelig husdyrgødning. Den faste tørrede gødning har en meget lav kvælstofeffekt. Fordelene ved denne form for gødning er, at den transporteres langt og uden tab, så den kan bruges der, hvor den gør mest gavn for eksempel på fosforfattige jorde,« forklarer Erik Fog.
En mere usikker fremtid
Til trods for de positive forsøgsresultater kæmper Niels Tvedegaard for at bevare optimismen hjemme på Harridslevgård. Den usikre verdenssituation med både krig og stigende inflation fylder meget for den gar-vede landmand:
»Renten er meget usikker, og vi aner lige nu ikke, hvordan rammerne for det klimaregulerede landbrug ser ud i fremtiden. Ikke engang den nærmeste fremtid. Jeg skal ikke gå med dårlig smag i munden for ikke at gøre mere lige nu. Jeg mener, at vi landmænd har et klimaansvar, men det er svært at finde rundt i, hvad der er ret og rimeligt. Jeg tror ikke, at politikere eller forskere er enige om, hvad der er det rigtige at gøre.«
For Niels Tvedegaard handler det derfor mere om at overholde de regler, der er gældende lige nu:
»Mit fokus lige nu er på at overholde de regler, der er. Det handler f.eks. om, at man skal have mindst 50 pct. kulstofopbyggende afgrøder i sit sædskifte. Det er jo med til at rykke på klimafronten her og nu. Jeg tror også, at det bliver mere attraktivt at dyrke græs i fremtiden. Det har en god forfrugtsværdi, der kan sænke gødningsforbruget, hvilket også har positive klimaeffekter,« fortæller han.
Niels Tvedegaard håber, at ClimOptic-systemet vil komme til sin ret i fremtiden, når tingene er mere stabiliserede og verdenssituationen vender igen.
Tre forskellige scenarier
De succesfulde markforsøg har dog ikke været nok for forskerne i projektet, og derfor har de også inddraget beregninger fra klimaværktøjet ESGreenTool for at undersøge økonomien i projektet.
Beregningerne, der er foretaget på baggrund af Niels Tvedegaards bedrift, er lavet ud fra tre forskellige scenarier.
»Jeg dyrker allerede kløvergræs, men jeg tror også, at det i fremtiden vil blive mere attraktivt at dyrke græs. Lige nu kan man for eksempel ansøge om et ekstra tilskud på 1.500 kr. pr. ha for vedvarende græs,« fortæller Niels Tvedegaard.
I scenario 1 erstattes 30 ha vårkorn med kløvergræs, som høstes og sendes til biogasanlægget. I scenariet bringes den afgassede gylle dog ikke tilbage til bedriften.
I scenario 2 byttes den almindelige husdyrgylle ud med flydende separeret gødning fra biogasanlæg med højere kvælstofudnyttelse, men der dyrkes ikke kløvergræs på bedriften.
I scenario 3 kombineres de to ovenstående. Det vil sige, at der dyrkes kløvergræs på bedriften, som høstes og sendes til et biogasanlæg, hvorefter den afgassede gylle købes tilbage til bedriften.
Scenario 1 giver samlet set en klimareduktion på 18,2 ton CO2-ækvivalenter, mens reduktionen for scenario 2 og 3 lyder på hhv. 26 ton og 40,3 ton.
»Det er således bedst at kombinere de to tiltag, hvor man selv dyrker kløvergræsset og køber den afgassede gylle tilbage igen. I beregningerne er kulstoffet i jorden ikke beregnet med, da klimaværktøjet ikke tager højde for, at kulstoffet i afgasset gødning er mere stabilt og derfor favoriserer kulstofindholdet i rå gødning,« fortæller Erik Fog.
Økonomien spænder ben
Den nye type gødning bliver altså ikke spredt ud på de økologiske marker lige foreløbig på grund af økonomien. Det skyldes primært, at de fleste landmænd i dag modtager gratis husdyrgødning, og at der derfor ikke er incitament til at gå ud og købe en anden type gødning.
De tre scenarier er således forbundet med økonomisk tab, der spænder fra -128.000 kr. i scenario 1 til -215.700 kr. i scenario 3.
»Det er super vigtigt, at vi får lavet forskning og forsøg som dette, så vi kan rykke os på klimafronten. Des-værre er økonomien lige nu så usikker, at jeg ikke tør investere penge i et biogasanlæg, og så rykker den del jo ikke lige nu,« fortæller Niels Tvedegaard.
Selvom den økonomiske situation ikke tilgodeser investeringer i ClimOptic-systemet lige nu, ser Erik Fog dog muligheder i den afgassede gødning i fremtiden:
»Hvis man gør sig det tankeeksperiment, at husdyrgødning i fremtiden vil have en pris, der svarer til indholdet af næringsstoffer svarende til deres værdi i handelsgødning. Og hvis man samtidig antager, at biogasanlæggene kan levere afgasset gødning til en mindre pris pr. tons end prisen på husdyrgødning, fordi gasværdien i de leverede biomasser kan dække den del af omkostningerne, så bliver regnestykket for at dyrke kløvergræs til biogas og anvende afgasset gødning et helt andet.«
ClimOptic-projektet er støttet med midler fra GUDP og Promilleafgiftsfonden og er en del af Organic RDD4. Programmet er koordineret af Icrofs.
Flere artikler fra samme sektion
Økologisk kornforædler: Konventionelle kornsorter er ensartede. Det er skidt for biodiversiteten og vores ernæring
En af årsagerne til biodiversitetskrisen er, at vi dyrker for få forskellige afgrøder i landbruget, og at de er for ensartede. Det skaber både problemer i naturen og ernæringsproblemer, fordi vi kommer til at spise for ensidigt, mener Anders Borgen, der arbejder på at udvikle robuste kornsorter til økologien. Særligt én af hans sorter hitter hos surdejsentusiaster.
Jordnørd fik en aha-oplevelse, da han blev rådet til at lugte til jorden
For ti år siden fik Hervé Lognonné en aha-oplevelse, da han besøgte en køkkenhave. Det ændrede fuldstændig hans syn på, hvordan man vurderer, om jorden er sund, og han advarer mod den gængse måde at dyrke jorden på i dag.
Dit økologiske æble kan snart blive dyrket med hjælp fra myrer
Myren kan blive et værdifuldt nyttedyr i den økologiske frugtproduktion, da de bekæmper både plantesygdomme og jager skadedyr. Et nyt projekt skal nu udvikle metoder til at integrere skovmyrer i plantager.