Annonce

Annonce

EU giver grønt lys til brug af særlig fosforgødning

Affaldsstoffet struvit er netop blevet optaget i EU’s økologiforordning, hvilket betyder, at der er åbnet op for, at stoffet kan bruges som fosforgødning i økologisk landbrug.

21. februar 2023
Læsetid: 3 minutter
Luftfoto af fire tanke på et spildevandsanlæg

Struvit fremstilles ved at udfælde fosforen i spildevandsslam og er en mineralsk gødning. Foto: Colourbox

Det fosforholdige gødningsprodukt struvit er netop blevet optaget i EU’s økologiforordning. Dermed er der åbnet op for, at affaldsstoffet, som udvindes af spildevandsslam, kan bruges i det økologiske landbrug. Det skriver branchemediet Watertech.

Den nyhed modtages positivt af Økologisk Landsforening.

”Jeg synes, det er meget positivt, at man nu godkender struvit i økologien. Det kan hjælpe med at holde fosforen i kredsløb,” siger landbrugs- og fødevarepolitisk chef Sybille Kyed.

Struvit indeholder omkring 12 pct. fosfor og fremstilles ved at udfælde fosforen i spildevandsslam fra bl.a. husholdninger. Processen med at få optaget gødningsproduktet på økologiens positivliste har varet mere end seks år.

Vil holde fosfor i kredsløb

Formentlig er fosfor samtidig det makronæringsstof, der er sværest tilgængeligt for de økologiske landmænd. De må ikke anvende kunstgødning, hvor man tilsætter fosfor, der er udvundet via minedrift. Dermed er man afhængig af den fosfor, der nu engang kan mobiliseres via mikroorganismer fra jorden, og hvad der er tilgængeligt i bl.a. den organiske husdyrgødning.

”Traditionelt har man nok ikke opfattet forsyningen med fosfor som en stor problemstilling i det samlede landbrug, da man faktisk har haft en overforsyning. Men næringsstofkredsløb er et grundlæggende princip i økologien, og det minebrudte fosfor slipper op, så vi er helt afhængige af at kunne holde fosfor i kredsløb for at opretholde en bæredygtig fødevareproduktion,” siger Sybille Kyed og understreger, at fosfor er et udbyttebegrænsende næringsstof, som dermed er grundlæggende nødvendigt i landbruget.

Selv om Sybille Kyed ser godkendelsen af struvit som en god ting, så ser hun gerne, at man fortsætter med arbejdet med at afklare, om spildevandsslam kan godkendes til økologien også.

”I spildevandsslam har man en mere komplet sammensætning og flere næringsstoffer med, og det er samtidig en organisk gødning, hvor struvit er en mineralsk gødning. Generelt er struvit også en dyrere måde at få adgang til fosfor på end med spildevandsslam, så hvis det øvrige landbrug kan aftage spildevandsslam, så er det ikke sikkert, der bliver noget struvit til økologerne,” siger hun.

Ikke uden udfordringer

Aktuelt er arbejdet med at få spildevandsslam godkendt i økologien dog sat på pause. Det skyldes, at det først skal afdækkes, om PFAS kan udgøre et problem i slammet.

”Slam er ikke hovedkilde til PFAS, men man er bekymret for, om PFAS i slam kan komme ned til drikkevandet. De her problemer skal løses ved kilden, og det er derfor, vi skal have udfaset PFAS generelt, så det ikke lægger forhindringer for recirkuleringen, som er en nødvendig del af det bæredygtige samfund,” siger Sybille Kyed.

Gennembrud for spildevandsselskaber

At struvit nu godkendes i økologien, falder også i god jord hos spildevandsselskaberne, der udvinder struvit fra spildevandet. De forventer, at efterspørgslen fra det økologiske landbrug bliver stor.

”Markedet for struvit som gødningsstof har været vanskeligt, da traditionelle gødningsstoffer baseret på kunstgødning er traditionsbundet og operer med meget store volumener. Men økologisk landbrug er i mangel på fosforholdige gødningsstoffer,” siger Peter Balslev, der er procesingeniør i Krüger og rådgiver på området, til Watertech.

 

Flere artikler fra samme sektion

Årets første tilfælde af fuginfluenza rammer hobbybesætning

I Gundsømagle er en besætning med 24 høns ramt af fugleinfluenza. Alle høns bliver aflivet, og Fødevarestyrelsen har oprettet restriktionszoner for alle ejere af fjerkræ inden for zonerne.

02-04-2025 4 minutter Fugleinfluenza

Ko med kalv-systemer vinder indpas i større malkebesætninger: »Det her er meget sjovere at passe«

Flere og flere kvægbesætninger forsøger i disse år at holde kalvene længst muligt hos deres ko eller en ammetante. Det kræver nye måder at indrette staldene på, men kan til gengæld give bedre dyrevelfærd og mere fleksibilitet i arbejdstiden.

31-03-2025 12 minutter Dyrevelfærd,   Kvæg

Vildsvinebesøg hos økogrise kostede landmand næsten 300.000 kr.

Efter et uventet ornebesøg hos en flok fritgående økogrise måtte en landmand aflive dyrene, og den øvrige besætning fik seks ugers salgsstop. Det kostede op mod 300.000 kr., men kunne være blevet meget dyrere.

29-03-2025 5 minutter Grise