Annonce
Annonce
Næsten et ton korn at hente med kombination af efterafgrøder og startgødning
I de økologiske landsforsøg 2022 har man undersøgt, om det kan svare sig at prioritere tidlig såning af vårsæden frem for at vente på at blive i stand til at nedfælde gylle.

En kombination af efterafgrøder, tidlig såning og placeret startgødning gav størst stigning for havre i forhold til ingen efterafgrøder og nedfældning af gylle før såning. Foto: Colourbox
Opskriften på at høste et ton korn ekstra pr. ha i vårsæd er muligvis at finde i resultaterne fra sidste års økologiske landsforsøg, som ligger på landbrugsinfo.dk.
Her kan man blandt andet læse resultater fra fem forsøg med fire gødningsstrategier i vårhvede, vårbyg og havre. I det ”simple” forsøgsled blev 75 kg N i gylle nedfældet før såning – og det var det. Det indebar dog, at såningen måtte udskydes med cirka to uger, før marken var klar til gyllevognen. Udbyttet lød på gennemsnitligt 48,2 hkg pr. ha.
I et andet af leddene havde man en efterafgrøde bestående af olieræddike og vintervikke. Her såede man tidligt, men måtte derfor vente med gyllen. Til gengæld placerede man 20 kg N i Øgro ved såningen og senere blev der tildelt 55 kg N i gylle med slæbeskær. Her var udbyttet 57,5 hkg. pr. ha. Altså næsten ét ton korn mere. Største stigning var for havren.
Forsøgene viste, at såning med startgødning og efterfølgende gødskning med slæbeskær muliggør tidlig såning uden strukturskade. En forventelig lavere kvælstofudnyttelse ved gylletildelingen med slæbeskær i stedet for nedfældning opvejes af den tidligere såning, når den er kombineret med startgødning.
Det afgørende er dog, at strategien rent faktisk muliggør en tidligere såning end ellers. Med samme såtidspunkt uden efterafgrøder var der tendens til større udbytter ved nedfældning af gyllen.
Flere artikler fra samme sektion
Ko med kalv-systemer vinder indpas i større malkebesætninger: »Det her er meget sjovere at passe«
Flere og flere kvægbesætninger forsøger i disse år at holde kalvene længst muligt hos deres ko eller en ammetante. Det kræver nye måder at indrette staldene på, men kan til gengæld give bedre dyrevelfærd og mere fleksibilitet i arbejdstiden.
Vildsvinebesøg hos økogrise kostede landmand næsten 300.000 kr.
Efter et uventet ornebesøg hos en flok fritgående økogrise måtte en landmand aflive dyrene, og den øvrige besætning fik seks ugers salgsstop. Det kostede op mod 300.000 kr., men kunne være blevet meget dyrere.
Ærtedyrkning på fremmarch: Sådan undgår du ærterodråd og sikrer høsten
Ærtedyrkning til konsum breder sig især blandt økologer. Men før man satser stort på det lille runde frø, er det vigtigt at sikre sig mod sygdomme – og især den meget destruktive ærterodråd.