Skovlandbrug kan være mere produktivt end almindelig markdrift

Aronia, solbær, ribs og æbler. Indtil sidste år var det en stor, flad mark med almindelige landbrugsafgrøder - ligesom så mange andre store og flade marker i Vestjylland. Nu er der etableret skovlandbrug på den otte hektar store mark, der tilhører Søren og Vibeke Skjølstrup fra Nyborggaard ved Vildbjerg.

En af Søren Skjølstrups prioriteter har været, at den sædvanlige planteavlsproduktion stadig kan fungere forholdsvis rationelt, samtidig med at træer og busker nu også indgår i markplanen. Selv om de tilplantede parceller ikke længere kan dyrkes som hidtil, så er der ikke nødvendigvis lighedstegn mellem skovlandbrug og lavere produktivitet.

”Da vi begyndte at arbejde med skovlandbrug i Danmark for få år siden, fandt vi ud af, at man allerede i starten af 2000erne havde analyseret udbytter i skovlandbrug i forhold til traditionelle landbrugssystemer i England. De fandt ud af, at der faktisk er et økonomisk incitament for at lave skovlandbrug,” siger konsulent Julie Rohde Birk fra Innovationscenter for Økologisk Landbrug og fortsætter:

”Vi laver jo skovlandbrug ud fra de grønne effekter inden for klima og biodiversitet, men man har allerede vist, at skovlandbrug også kan være med til at skabe et mere økonomisk bæredygtigt landbrug.”

Højere samlet udbytte

Det er bl.a. Soil Association i England, der har lavet flere beregninger på forskellige skovlandbrugs-scenarier og fremregnet produktionen. De anvender begrebet Land Equivalent Ratio (LER), hvor værdien 1 bruges som forholdstal for en almindelig produktion.

En beregning fra 2019 viser, at hvis man i en monokultur med enten æbler høster 10,4 tons pr. ha eller i en monokultur med hvede høster 10 tons pr. ha, så vil man i det ottende år med skovlandbrug i stedet kunne opnå udbytter på seks tons æbler plus ni tons hvede pr. ha, hvor man dyrker afgrøderne sammen. Altså 15 tons fødevarer pr. ha og dermed et større output end ved almindelig dyrkning.

Med forbehold for både høstudbytte og økonomisk udbytte, så får man en LER-værdi på 1,4 – altså er dette beregnede scenarie med skovlandbrug 40 pct. mere produktivt end almindelig markdrift med monokulturer. Det er også med til at opveje de første par år med skovlandbrug, før træerne bærer frugt.

”Man høster en anden afgrøde i skovlandbruget, som typisk er højværdiafgrøder såsom æbler – men man kan også hente mere i resten af marken, fordi træerne har nogle gavnlige effekter på afgrøderne ved siden af. Der er større bestøvning, læ og udnyttelse af næringsstoffer og vand, som vi kender det fra læbælter. Derudover bidrager skovlandbrug med økosystemtjenester såsom nyttedyr, der bekæmper skadedyr,” siger Julie Rohde Birk.

Højværdiafgrøder i stedet for korn

Højere udbytter giver naturligvis bedre økonomi, og en anden nok mere åbenlys grund til den forbedrede økonomi er selvfølgelig, at bær, frugter og nødder er højværdiafgrøder, hvor omsætningen målt på areal er højere end for korn.

Med det følger til gengæld også en højere risiko.

”Vi har gjort os mange overvejelser på forhånd, og det er også derfor, vi har valgt sorter, der blomstrer sent. Vi er inde i landet, hvor æblehøsten for eksempel risikerer at fejle, hvis træerne blomstrer for tidligt, og der kommer sen nattefrost i foråret,” siger Søren Skjølstrup.

Godt nok er der forbundet en højere risiko for en fejlslagen høst med æbler end i korn, men Søren Skjølstrup forventer, at de andre gavnlige effekter af skovlandbruget kommer ham til gode uanset hvad.

Erfaringer kommer undervejs

Han tror da heller ikke, at dækningsbidraget for den samlede mark bliver forringet af skovlandbruget, når produktionen af frugter, bær og nødder er nået op på salgbare mængder. Det afgørende er formentlig tidsforbruget, mener Søren Skjølstrup.

”Tiden får man hurtigt brugt, og det kræver noget management, især når man også har folk til at hjælpe. Det kan godt være lidt mere kompliceret at få planlagt høsten, men man gør sig nye erfaringer hele tiden,” siger han.

Nogle af de erfaringer, som Søren Skjølstrup og andre landmænd med skovlandbrug løbende gør sig, samles i forskellige projekter af Innovationscenter for Økologisk Landbrug.

”Skovlandbrug kræver noget købmandskab i forhold til afsætning, men også nogle nye kompetencer i forhold til, hvordan man passer de her afgrøder. Der kan være nogle udfordringer, men i den grad også potentiale, som de engelske beregninger har vist. Jeg glæder mig til, at vi virkelig kan lave målinger for de danske skovlandbrug, som endnu er ret nye, men der er umiddelbart ikke noget, der indikerer, at det skulle være anderledes end i England,” siger Julie Rohde Birk.