Skovlandbrugets pioner: Fra øde marker til frugtbar mangfoldighed

Store, flotte spiseæbler hænger faretruende tæt på den store larmende mejetærsker, der passerer dem i en sky af støv.

Træerne med æbler vokser i nærmest uendelige, snorlige rækker på kanten af de havremarker, økolog Bjarne Larsen og hans medhjælper på mejetærskeren har travlt med at høste, mens regnen truer med at stoppe arbejdet fra mørke skyer i horisonten mod syd.

I dag har Bjarne Larsen travlt med at køre sin traktor med kornvognen, der kører havren hjem i sikkerhed i siloen. Det samme har hans kollega Nicolaj Gregersen, der sidder i cockpittet på den avancerede mejetærsker højt over rækkerne af træer.

”Rækkerne er lavet, så de passer med de fleste af vores maskiner; slåmaskiner, mejetærskere og så videre. Så det giver os ikke ret meget bøvl, bortset fra at der måske kan blive et halvt træk til sidst,” siger Nicolaj Gregersen, mens han holder øje med, at kornet rammer ned i den kørende kornvogn, mens korntanken på mejetærskeren tømmes.

Arbejder du med landbrug? Så hjælp os med at blive bedre ved at besvare tre spørgsmål om artiklen i dette spørgeskema (læs den derfor gerne til ende)

Nicolaj Gregersen har sit eget økologiske landbrug, Ormsiggaard, men i dag handler det om at høste havren mellem træerne i Bjarne Larsens skovlandbrug.

”Det er rigtig spændende med skovlandbrug, og når vi kører, ser vi både agerhøns, fasaner, harer og grævlinger herinde. Der er lidt af hvert, selvom der er hegn rundt om marken, og der er plads til dyr, som ikke normalt ville være her,” siger han.

For fem år siden valgte økolog Bjarne Larsen som en af de første i landet at plante trærækkerne over en stor åben mark på 33 ha. For hver 32 meter agerjord blev der plantet to lange rækker af frugttræer i en stribe på otte meter. I alt otte lange rækker af træer.

”Vi havde de her kæmpestore åbne arealer, hvor der ikke var plads til insekter som bier og sommerfugle eller småfugle og småkravl, fordi al jorden blev pløjet og harvet hvert år. Det var jo et kæmpestort område, hvor der faktisk overhovedet ikke var liv," fortæller Bjarne Larsen i en pause, mens han venter på, at mejetærskeren vender tilbage fra en af de lange smalle marker med endnu et læs havre.

”Vi havde en biolog herude, som kravlede rundt på den store mark her, og han kunne kun finde liv i marken 30 meter ude fra læhegn og skel. Længere ude var der faktisk overhovedet ikke noget liv: ingen sommerfugle og bestøvende insekter, og det var et problem for vores hestebønner, der ikke blev ordentligt bestøvet. Så for at rette op på det, fik vi besøg af en konsulent fra Økologisk Landsforening, som rådgav os om, hvordan vi kunne lave et skovlandbrug.”

Efter en inspirationsbesøg hos et skovlandbrug i England blev han overbevist om ideen, og med rådgiverens hjælp fik han plantet træerne. I år hænger der nu så mange frugter, at der begynder at være udsigt til, at frugttræerne kan give et udbytte.

”Jeg synes godt om ideen med at plante en varig kultur, som bliver stående her i måske 30 år, så insekter og smådyr har et fristed, hvor de kan overvintre, og hvor deres bosteder ikke bliver ødelagt. Og så faldt ideen på frugttræer som æbler, pærer og blommer – og desuden nødder og forskellige slags bær. Vi vil gerne producere nogle fødevarer på de arealer, vi tog ud til naturen og biodiversiteten,” forklarer Bjarne Larsen, og plukker et af de store saftige Discovery-spiseæbler og tager sig en sprød og højlydt bid.

Netop sorten Discovery er nu ved at være klar til høst, mens andre skal modnes lidt længere på deres økologiske grene. Indtil i år har det kun været venner, naboer og familier, der har haft glæde af frugten.

”Det kan godt være, at vi i år går kommercielt med det og åbner op for 'pluk selv', hvor folk kan komme og plukke æbler og pærer,” siger han.

I rækkerne mellem frugttræerne gror der tidsler og forskellige typer af græs og blomster, der har fået lov til at passe sig selv.

”Nu blæser det meget i dag, men ellers så er der jo liv med sommerfugle, bier, svirrefluer og alle mulige slags insekter herinde helt fra april ind i oktober. Der er meget mere insektliv, og det kom allerede to år efter, at vi havde plantet træerne,” siger Bjarne Larsen.

Og nu har han ikke længere problemer med at få bestøvet hestebønnerne.

”I år har vi havre, og den har ikke behov for at bruge bestøvere for at give udbytte. Men for to år siden havde vi hestebønner her, og det var en succes. Da kunne jeg mærke, at alle hestebønner blev godt bestøvet,” forsikrer Bjarne Larsen.

Han er selvfølgelig opmærksom på, at han bryder tendensen med, at landmænd vil have større og større marker uden småskove og læhegn, ud fra devisen om at store åbne vidder gør dyrkningen mere effektiv. Men han oplever, at det ikke er et problem at manøvrere med maskinerne mellem træerne.

”Vi har forsøgt at indrette det, så det ikke bliver mere besværligt. Det er rigtigt, at landmænd gerne vil have store marker, som er effektive at dyrke med lange lige træk. Men efter vi har fået GPS-styring på vores maskiner, betyder det ikke så meget. Vi har lavet 32 meter agerjord og otte meter med frugtplantage, og sådan fortsætter det otte plantager ned. Fordi vores maskiner er otte meter brede, passer det med 32 meter, så vi ikke får overlap. Det er lige så effektivt, som hvis vi bare havde en stor mark,” mener Bjarne Larsen.

Som en af landets mest erfarne skovlandbrugere kan han klart anbefale andre at forsøge sig med at bryde deres marker op med nyttetræer. Men man skal være opmærksom på de lokale forhold, før man planter. For eksempel har det vist sig at være en dårlig ide at plante valnøddetræer i Vestjylland.

”Det er lidt for barskt for dem herovre i det vestjyske med al den vind. De vil gerne have noget læ, så de har det lidt hårdt herovre. Og hvis man vælger frugttræer, skal de helst være robuste træer med store, kraftige stammer, som kan tåle at stå ude i vejr og vind,” forklarer han.

Før man kaster sig ud i investeringerne i træer og etableringen af skovlandbrug, vil han derfor anbefale, at man trækker på de danske erfaringer, som er fulgt med de spirende skovlandbrug, der er på vej andre steder i landet.

”Søg noget rådgivning hos nogen, der har erfaring fra skovlandbrug. Det kan være eksisterende skovlandbrugere, men der er også flere forskellige konsulenter, som har arbejdet med det. Skovdyrkerne har også en masse gode indspark til, hvordan man laver det. Det er ikke den endegyldige facitliste, vi her har på, hvordan man gør det - det er under konstant udvikling. Men vi synes, det fungerer godt for os, med den måde vi har lavet det på.”

Arbejder du med landbrug? Så hjælp os med at blive bedre ved at besvare tre spørgsmål om artiklen i dette spørgeskema

Artiklen er skrevet i projektet ’Best practice – robust økologisk planteproduktion’ med støtte fra Planteafgiftsfonden