Annonce

Annonce

Et tiårigt studie i England viser, at udbyttet på de overvågede marker hverken tog skade i kvalitet eller mængde til trods for et mindre dyrkningsareal, når naturen fik mere plads. De tilbageværende dyrkningsområder nød til gengæld godt af det stigende antal bestøvende insekter samt nedgangen i skadedyrspopulationer. Foto: Colourbox

Studie viser, at naturen sagtens kan få mere plads, uden det koster udbytter

Større biodiversitet i landbruget er muligt uden tab af udbytte, og enkelte afgrøder kan endda give et større udbytte ved anlæggelse af naturhabitater, viser et nyt tiårigt forskningsprojekt fra England.

Det er ikke kun til gavn for biodiversiteten, når landmanden udlægger dele af sin bedrift til natur - det kan faktisk også komme landmanden selv til gavn. Det viser et nyt ti år langt studie fra England, hvor forskerne undersøgte udviklingen på et 1.000 ha stort landbrugsområde i Hillesden i det sydlige England.

Udover en stigning i antallet af arter påviste forskningsprojektet nemlig også, at udbyttet på de overvågede marker hverken tog skade i kvalitet eller mængde til trods for et mindre dyrkningsareal. De tilbageværende dyrkningsområder nød til gengæld godt af det stigende antal bestøvende insekter samt nedgangen i skadedyrspopulationer.

Der blev ikke registreret fald i udbyttet i én eneste af markerne, og enkelte afgrøder viste sig endda at give et større udbytte på baggrund af de nyetablerede naturhabitater.

"Overvågning af ændringer i populationer over en signifikant tidsperiode og en sammenligning af disse med øvrige områder, betyder, at vi kan være sikre på, at miljøvenlige løsninger indenfor landbruget kan bidrage med langvarige fordele for fugle og sommerfugle populationer," siger dr. John Redhead, der er forsker på UK Center for Ecology & Hydrology (UKCEH) og hovedforfatter til studiet, i en pressemeddelelse.

Mere føde og bedre læ

Projektet påviste blandt andet en nedgang i skadedyrspopulationen af lille kålsommerfugl, der normalvis kan skade udbyttet betydeligt. Til gengæld blev en fordobling i antallet af sommerfuglearterne buskrandøje og grønåret kålsommerfugl registreret gennem den tiårige periode. Sommerfuglene anses som positive arter.

Samtidig steg antallet af musvitter og blåmejser med hhv. 88 pct. og 73 pct. For andre undersøgte arter i projektet er der ligeledes set både større og mindre stigninger i antallet af registrerede arter.

Stigningen i antallet af fugle skyldes primært bedre muligheder for anlæggelse af reder i læ samt en stigning i mængden af tilgængelig føde herunder særligt insekter, bær og frø. Stigninger i sommerfuglebestandene kan føres tilbage til såning af vilde blomster, der agerer som værtsplanter for forskellige arter.

Forskningsprojektet startede allerede tilbage i 2005, hvor forskere fra UK Center for Ecology & Hydrology (UKCEH) begyndte at overvåge bestande af fugle- og sommerfuglearter på det 1.000 ha store landbrugsområde i Hillesden.

Stedet blev udvalgt på baggrund af sit karaktermæssige landskab, der anses som værende et typisk engelsk landbrugslandskab med dyrkning som konventionelt agerbrug. Cirka én til fem pct. af det oprindelige dyrkningsområde blev udtaget til såkaldte naturhabitater.

"Historiske politiske tiltag i England har forsøgt at få os til at dyrke afgrøder alle vegne. Men nu er vi ved at indse, at vi kan øge vores gennemsnitlige udbytte ved at stoppe med at dyrke afgrøder i områder, der ikke er produktive, og i disse områder kan vi skabe plads til naturen. Vi ved, at der er fordele ved at have mere natur på ens bedrift, og vi ved, at vi kan forbedre landbrugets biodiversitet uden at skade udbyttet," udtaler Jake Fiennes, der er bevaringschef på Holkham Estate, til avisen The Guardian.

Artsrigdom kan gavne udbytter

Jake Fiennes pointerer desuden, at hvis du har en mark med et skovstykke omkring, giver de første 15-20 meter af marken sjældent et godt udbytte. Arter, der lever i skelområdet mellem skoven og marken, kan derimod gavne resten af markens udbytte, i takt med at bestanden af bestøvere og rovinsekter stiger.

Naturhabitaterne anlægges i forbindelse med de britiske statsstøttede programmer kaldet agri-environment schemes (AES). Programmerne skal hjælpe landmænd med at håndtere deres bedrift på en mere klimavenlig måde, der også er til fordel for biodiversiteten.

De mest urentable områder i Hillesden blev omlagt med vilde blomster, græstoppe- og bræmmer, bærbuske og levende læhegn. Levende læhegn kan fungere som spredningskorridorer for både større og mindre dyr, mens vilde blomster understøtter både insekternes føde og levegrundlag.

Kræver planlægning

Derudover betyder en stigning i antallet af insekter også en naturlig stigning i antallet af insektædende fugle. Græsbræmmer og buske skaber læ, mens bærbuske naturligt danner fødegrundlag for fugle og andre smådyr.

Til trods for projektets positive udfald pointerer dr. John Redhead ligeledes, at planlægningen, udførelsen og håndteringen af agri-environment schemes skal udføres med præcision, omhyggelighed og løbende opfølgning for at sikre de bedste resultater.

Også andre studier har vist, hvordan man kan øge biodiversiteten ved at designe sit markareal mere hensigtsmæssigt for dyre- og plantearterne.

Stribedyrkning gavner

For eksempel har et studie fra 2019, hvor forskere undersøgte 1.305 dyrkede marker i otte forskellige regioner i Europa og Canada, vist, at landmanden kan give biodiversiteten et markant løft ved at reducere markstørrelserne for de enkelte afgrøder og samtidig dyrke flere forskellige afgrøder.

Studiet viste, at en reduktion af markfladen fra 5 til 2,8 hektar hjælper biodiversiteten lige så meget, som hvis man øger arealet af små naturområder såsom blomsterstriber og levende hegn fra 0,5 til 11 pct.

Det kan eksempelvis praktiseres ved såkaldt stribedyrkning, hvor flere forskellige afgrøder dyrkes i striber i samme mark. Striberne kan være af forskellig bredde, afhængig af de maskiner man har til rådighed. Grundtanken er, at man får et mere robust dyrkningssystem, der bedre modstår skadedyr og sygdomme, fordi afgrøderne kan beskytte hinanden og reducere spredningen af skadegørere.

Ifølge planterådgiver Kjeld Forsom fra ØkologiRådgivning Danmark er der påvist merudbytter på 25 pct. i stribedyrkning af nogle afgrøder i forhold til udbytter i en monokultur.

Flere artikler fra samme sektion

Økologer blev stillet over for et dilemma på Øko-markdag: Skal byernes affald spredes på marken?

Skal økologien udfase konventionel gylle og samtidig vokse, bliver der behov for flere næringsstoffer - men ønsker branchen overhovedet at tage imod næringsrigt affald fra byerne, som samtidig kan indeholde rester af miljøskadelige partikler?

14-06-2024 7 minutter Recirkulering,   Øko-markdag,   Næringsstoffer

Magten over kvægets køn hjælper dyr, økonomien og klimaet

Brugen af kønssorteret sæd er nærmest eksploderet i kvægbesætningerne, og hos VikingGenetics sorterer 25 maskiner nu tyresæd i døgndrift. Sortering efter køn skulle oprindeligt redde især jersey-tyrekalve fra at blive aflivet ved kælvning, men med teknologien er der også fulgt andre fordele for bl.a. bundlinje, biodiversitet og klima.

07-06-2024 8 minutter Kvæg

Fugle og biller kan hjælpe mod skadedyr og øge udbytterne - men herhjemme virker et andet tiltag lige nu bedre

I et nyt metastudie har forskere undersøgt, om fugle og biller kan bruges som et mere bæredygtigt middel mod skadedyr end syntetiske pesticider, og resultaterne er lovende. Der er dog udfordringer, siger rådgiver, som peger på en anden løsning mod skadedyr.

31-05-2024 5 minutter Planteavl,   Udbytte og jordbearbejdning,   Forskning