Konsulent advarer mod ensidigt fokus på urørt natur

Idéen om at landbruget skal intensiveres for at give mere plads til urørt natur kan give bagslag for en lang række arter. Sådan lyder advarslen fra Maja Eline Petersen, der er konsulent med speciale i biodiversitet hos Innovationscenter for Økologisk Landbrug.

»Vi har en stor opgave, der skal løses, for at hjælpe biodiversiteten, og rigtig mange områder med højt naturpotentiale skal ekstensiveres med naturen som førsteprioritet. Jeg hører dog ofte den holdning, at vi bare skal udtage landbrugsarealer til urørt natur, og så kan det ellers være ligegyldigt, hvad vi gør på de dyrkede arealer. Men for det første mister vi på den måde en masse ”hverdagsnatur”, og for det andet er der masser af dokumentation for, at vi er afhængige af visse artsgruppers økosystemtjenester, og det tager man ikke hensyn til, hvis man opdeler vores land i urørt natur og så meget intensivt landbrug,« siger Maja Eline Petersen.

Hun forklarer, at intensiveringen af landbruget bl.a. har medført, at de monotone sædskifter, store marker og kemisk rensede afgrøder ikke kan understøtte den insektfauna, som er afhængig af markerne som levested. I økologien kan markerne ikke holdes helt fri for ukrudt, hvilket er til gavn for den del af insektfaunaen, som er tilknyttet ukrudtsarterne.

Rugbrødet forsvinder

Hun henviser til en rapport fra Ifoam, som viser, at der er 23 pct. flere insektarter og 30 pct. flere bestøverarter på og omkring økologiske marker. Det skyldes bl.a. forekomsten af ukrudt, og at produktionen er mere ekstensiv, hvilket giver bedre betingelser for de arter af flora og fauna, der traditionelt er tilpasset dyrkningslandskabet.

»Det er jo rugbrødet i agerlandets fødekæde, der forsvinder med intensiveringen, og det kan mærkes længere oppe i systemet. Stort set alle sangfuglearter, som yngler i agerlandet, er i tilbagegang. En stær finder rigtig meget af sin føde på de afgræssede marker, og antallet går tilbage, i takt med at færre køer kommer på græs,« siger hun og uddyber:

»Hvis man deler landskabet op i at være urørt natur og intensivt landbrug, tager man ikke hensyn til økosystemtjenesterne såsom naturens egen regulering af skadedyr og omsætning i jorden. Det har jo en kæmpe værdi for landbruget. Mange af vores vigtigste afgrøder har behov for bestøvning, og hvis du ikke har en robust bestand af nyttedyr, er dit landbrug heller ikke robust. Derfor er der behov for også at have naturindhold i og omkring marken.«

Økologer skal gøre mere

Hun er er enig i, at der er behov for mere plads til urørt natur, men påpeger, at man næppe kommer udenom, at landbruget også i fremtiden vil fylde en væsentlig del af Danmarks areal, selvom man får reduceret omfanget nogle procent.

Derfor er man nødt til at tænke over, hvilke vilkår man giver naturens arter i landbrugsområderne, og det er et af hendes fokuspunkter i arbejdet hos Innovationscenter for Økologisk Landbrug; at undersøge, hvordan man kan optimere produktiviteten, samtidig med at man giver arterne bedre betingelser.

Kritikere peger på, at mere økologi vil øge landbrugsarealet, fordi udbytterne er lavere. Vil det så ikke give mindre plads til naturen, hvis man øger det økologiske areal?

»Jo, men kun hvis man har den antagelse, at økologien skal dyrke det samme som det konventionelle landbrug 1:1. Lige nu bruger man 80 pct. af landbrugsarealet på at dyrke foder, så vil man fortsætte med det, går regnestykket ikke op, men der er mange måder at bruge arealet på. Økologien kan jo noget med sin helhedstænkning, så der ses også på dyrevelfærd, miljøet og klimaet, og samtidig har økologien et stort fokus på den plantebaserede dagsorden, og det er dét, der skal til for at få regnestykket til at gå op.«

Økologerne kan imidlertid godt gøre mere for naturen, end de gør i dag, påpeger Maja Eline Petersen.

»De har også en rolle at spille, for vi er endnu ikke i mål med, at den økologiske produktion på marken tager alle de naturhensyn, der skal til. De permanente landskabselementer som levende hegn, småbevoksninger og diger er nødvendige for at opretholde agerlandets fødekæde. De udgør skelettet for livet i agerlandet og er afgørende for, at tiltag på markfladen vil have en positiv effekt på biodiversiteten i landbrugslandskabet. Det skal økologerne huske at tænke ind, sammen med alt det de kan gøre på marken i form af sædskifte, afgrødevalg, jordbehandling og meget andet. Økologerne skal også rykke sig.«