Annonce

Annonce

Honningbi på en tidselblomst

Tidsler er rige på nektar og tiltrækker sommerfugle og bier. Foto: Colourbox

Irriterende ukrudt er de bedste biplanter

Nogle ukrudtsarter er langt bedre for bierne end de blomster, som landmændene anbefales at dyrke i blomsterstriber, der ellers netop skulle hjælpe bierne som en fødekilde.

Denne artikel er leveret af Innovationscenter for Økologisk Landbrug. Den er ikke journalistisk bearbejdet af redaktionen.

Nogle af de ukrudtsarter, som økologiske landmænd bruger mest krudt på at bekæmpe, er de bedste fødekilder for bestøvere, og langt bedre end de arter, som anbefales til de blomsterstriber, landmænd anlægger for at understøtte netop bier og andre insekter.

Det konstaterer engelske forskere, der har undersøgt fem ukrudtsarters værdi for bestøvere. De konkluderer, at ukrudt er undervurderet som kilde til biodiversitet, og at en række almindelige ukrudtsarter producerer meget mere pollen og nektar og bliver besøgt af langt flere bestøvere end de anbefalede arter til blomsterstriber. Forskerne problematiserer på den baggrund den britiske blomsterstribe-strategi og stiller spørgsmålet, om ikke det er muligt at give ukrudtet lidt mere plads.

Ukrudtet driver fødekæderne

De arter, der er undersøgt, er engbrandbæger, agertidsel, horsetidsel, kruset skræppe og butbladet skræppe. De er i engelsk lovgivning kategoriseret som ’skadelige’, og mange økologiske landmænd herhjemme vil nok også gerne være fri for dem.

"Men det er ukrudtet i markerne, der driver fødekæderne i agerlandet, og heldigvis er økologiske marker sjældent helt rene. Selvfølgelig skal man ikke have en masse tidsler i kornmarken, for de tager udbytte, men man skal heller ikke gå i panik over dem. Hold dem ude af marken og glæd dig over dem, der står tilbage i kanter og hjørner. De trækker mange sommerfugle og bier til," siger Bent Rasmussen, Innovationscenter for Økologisk Landbrug.

Tilpasset gennem årtusinder

Bent Rasmussen er naturkonsulent og rådgiver lige nu en række økologiske landmænd om biodiversitet på markniveau.

"Ukrudtsplanterne har været her i årtusinder, og planter, insekter og dyr er tilpasset til hinanden. Derfor er det ikke underligt, at de har mere at byde på end mange af blomsterblandingerne på markedet, der jo dybest set er et forsøg på at erstatte det ukrudt, man har fjernet. Ukrudt er helt naturligt, når man tilbereder et såbed. Øvelsen er at spille med det og ikke kun se det som noget, der skal udryddes," understreger Bent Rasmussen, der oplever at landmændene, han besøger, er glade for at høre, at det er O.K., at deres marker ikke er helt rene, og at ukrudtet er en ressource.

"Heldigvis er der selv i flotte økologiske kornmarker altid lidt pileurt og andre blomstrende urter i bunden. Det er sjældent på et problematisk niveau," tilføjer Bent Rasmussen.

Rigere på nektar

Den engelske undersøgelse viser – i lighed med andre undersøgelser, at ukrudtsplanterne bliver besøgt af dobbelt så mange bestøvere som arterne i blomsterstriber målt både i antal individer og antal arter. Årsagerne kan være flere. Forskerne peger bl.a. på, at de ’skadelige’ arter producerer fire gange så meget nektar i gennemsnit, at de er vidt udbredte og har blomster, som er let at komme til for mange arter af bestøvere.

Kilde: The disproportionate value of ‘weeds’ to pollinators and biodiversity

Flere artikler fra samme sektion

Potentialet for at øge de økologiske udbytter er stort

ANALYSE: Kvælstof bestemmer den største del af de økologiske udbytter, og det er oftest den begrænsende ressource i en økologisk markplan. Fravær af pesticider koster også udbytter i en direkte sammenligning med konventionel planteavl. Det økologiske greb er at udmønte de grundlæggende økologiske principper til praktisk landmandskab, krydret med nye metoder og teknologier.

Skovforskning skal gøre grise mere bæredygtige

Aarhus Universitets forsøg ved Holstebro skal give økologiske griseproducenter et bud på, hvordan indretningen af grisenes folde kan begrænse kvælstofudledningen, så de bedre kan sikre kunderne mere bæredygtigt svinekød.

20-11-2024 7 minutter Næringsstoffer,   Klima,   Bæredygtighed,   Biodiversitet

Tørken i 2018 og regnen i 2024 var kun en forsmag på, hvad danske landmænd har i vente, viser nye klimatal

DMI's nye Klimaatlas beregner, at havniveauet omkring Danmark vil være 42 cm højere i slutningen af dette århundrede. Danske landmænd kommer i dén grad til at kæmpe med både meget våde og meget tørre perioder fremover, vurderer eksperter.

13-11-2024 7 minutter Klima