Æbleplantage har gjort en masse for at tiltrække "de små krigere"

Med sin placering i havet mellem Jylland og Sjælland er Samsø en god æbleø, og Toftebjerg, hvor Michael Lindebjerg har slået sig ned, er med 600 meter til havet nok én af Samsøs allerbedste æblesteder. 

Midt i februar er det dog pibende koldt, vådt og på grænsen til storm i den lille æbleplantage, som leverer råvarerne til ’Michaels Most’; men inde i den hyggelige stue er der læ for stormen, og over en kop kaffe fortæller Michael Lindebjerg om, hvordan han dyrker sine æbler under stor hensyntagen til biodiversitet og uden at benytte de sprøjtegifte, som faktisk er tilladte i den økologiske frugtproduktion.

»En frugtplantage er jo - i modsætning til det meste øvrige landbrug - anderledes stillet, fordi træerne er så nøjsomme, og det, tror jeg, er årsagen til, at vi kan klare os uden brug af disse midler. Så bortset fra at vi har tilført jorden lidt kalk og lidt kalium, så gør vi ikke andet end gøde jorden, og vi har netop bestilt et mobilt hønsehus. Tanken er at styre hønsehuset i forhold til rækkerne med en mobil indhegning, som lader hønsene gå i en halv række ad gangen i cirka en uge, så de får fjernet ukrudt, skrabet let i jorden, og så videre til næste række en uge osv. Vi får hønsehuset til april, og skal i første omgang have 30 høns gående,« fortæller Michael Lindebjerg.

Selv feromonfælder kigger man forgæves efter i æbleplantagen, for Michael Lindebjergs ægtefælle, Pernille, går alle rækkerne igennem manuelt og fjerner æbleviklerlarverne fra træerne, inden de gnaver sig ind i frugten.

Da Michael Lindebjerg etablerede plantagen, havde han absolut ingen erfaring med æbledyrkning, men han havde stiftet bekendtskab med Jens Henrik Petersen, der ejer den lille æbleplantage, Æbletoften, på Djursland, og han var meget inspireret af Jens Henrik Petersens tilgang til dyrkning af æbler.

»Jeg læste mig til en hel masse om æbledyrkning, og jeg meldte mig til en erfa-gruppe sammen med andre æbleavlere uden at fatte ret meget af det, de talte om, og så gik vi i gang,« fortæller Michael Lindebjerg.

Og hvad der mangler af kemi i plantagen kompenseres af en lang række mekaniske og praktiske tiltag, som alle understøtter en økologisk æbleproduktion i pagt med naturen.

»Vi har konsekvent fjernet syge træer - i alt ca. ti styk. Vi har sørget for, at plantagen ikke er lukket helt inde bag læhegn, så vinden kan blæse igennem og tørre træerne, på denne måde undgår vi skurv på vores æbler. Og derudover har vi gjort en hel masse for at tiltrække ’de små krigere’, som jeg kalder fuglene, mariehønsene og de andre, der hjælper os med at holde skadedyr nede i plantagen. Kort sagt: små enkle tiltag, som bare virker,« fortæller Michael Lindebjerg.

Derfor er der også urtebræmmer mellem de espalierede æbletræer.

»Det er et tiltag, som umiddelbart giver en mindre høst, fordi der kunne stå en række æbletræer, dér hvor urtebræmmerne vokser; men urtebræmmerne giver fødegrundlag til alle de fugle og insekter, som hjælper os i plantagen,« siger Michael Lindebjerg.

Han har ikke sået bræmmerne til. Alt, der vokser i de uslåede bræmmer, har selv indfundet sig, og det viste sig hurtigt, at især kamille og tidsler flyttede ind i bræmmerne.

»Og tidsler, som de færreste glæder sig over at lægge jord til, har vist sig at tiltrække stillitser så effektivt, at vi nu har 20-30 fastboende stillitser i plantagen, og i sensommeren sidste år slog en flok på et par hundrede stillitser sig ned og åd tidselfrø i stor stil,« fortæller Michael Lindebjerg.

Han glæder sig over, at naturen giver ham en hånd i plantagen, til gengæld for at han giver naturen plads på sin jord.

Overalt i plantagen støder man på stærekasser, rovfugle- og ugleredekasser, mejsekasser, siddepinde til rovfuglene og en enkelt storkerede på bondens tag, og det store arbejde med at indrette disse faciliteter har båret frugt.

»Vi har en belægningsgrad på næsten 70 pct. i de 60 mejsekasser, vi har sat op, og musvitter er fremragende til at fange larver og insekter. I fire kasser er der flyttet humlebier ind, og i to kasser er der gedehamse. Og både bier og gedehamse hjælper med bestøvning af træerne,« fortæller Michael Lindebjerg.

Hverken uglerne eller storken er endnu flyttet ind i plantagen; til gengæld er falken en daglig gæst på jagt efter mus. To musvåger hjælper falken med dette arbejde, og efter den varme vinter bliver der nok at gøre for rovfuglene, som trofast indfinder sig på de rovfuglepinde, der står hele vejen rundt om plantagen.

»Da vi anlagde plantagen i 2014 var det på bar jord, og det første år så vi ikke mange mariehøns; men efterhånden, som vi fik etableret urtebræmmerne, indfandt mariehønsene sig i stort tal, og vi har ikke problemer med bladlus,« fortæller Michael Lindebjerg.

Han fortætter:

»Vi blev advaret om, at vi ved at sætte så mange fuglekasser op ville risikere, at vores bestøvning ville blive dårlig, fordi fuglene ville æde insekterne; men vi har hvert år haft en rigtig god bestøvning i plantagen, så vi kan konstatere, at det ikke er tilfældet. Men ligesom vi har hjulpet fuglene på vej i plantagen, har vi også hjulpet bestøverne. Vi lader alt sundt grenafklip ligge i plantagen, så de kan bo der.«

At Michael Lindebjergs æbler bliver til most, var ikke en del af planen fra begyndelsen.

»Jeg blev rigtig træt af kæder som Coop og Salling Group, som fører sig meget frem på, at de sælger økologisk; men de vil ikke betale en ordentlig pris til producenterne. I stedet sælger de udenlandsk, økologisk frugt i deres forretninger. Så da vi ikke kunne få en pris, der dækker vores omkostninger, for æblerne, investerede vi i et mostanlæg, så vi kan lave most af de æbler, vi ikke kan sælge som spiseæbler. Vi får meget ros for mosten, og sidste vinter måtte vi melde udsolgt allerede i november. I år har vi most nok til påske,« fortæller Michael Lindebjerg.

Han henter selv, hvad der svarer til en halv lønindtægt på plantagen; men der er udover det kommende hønsehold også lagt op til, at der nu skal dyrkes hvide asparges i æbleplantagen. Det kommer til at koste den ene urtebræmme livet; men til gengæld forventer Michael Lindebjerg, at han med aspargesene kan skabe sig et indtægtsgrundlag, han faktisk kan leve af.

»Især hvis man tilpasser sit liv efter det - hvilket er nemt her på Samsø, hvor det er billigt at bo,« siger Michael Lindebjerg.