Restprodukter er afgørende for, at man kan få mere økologi

Når det økologiske areal skal fordobles, og økologerne samtidig ønsker at udfase konventionel husdyrgødning, opstår der et gab, som skal lukkes.

Recirkulerede, organiske biomasser kan dække en del, men langt fra alt - selv ikke hvis økologer i en tænkt fremtid må anvende biogødning, dvs. behandlet spildevandsslam. Det viser beregninger fra Innovationscenter for Økologisk Landbrug i projektet ’Ren recirkulering’.

»Det er utroligt vigtigt, at økologer accepterer at bruge de recirkulerede produkter, og at også samfundet omkring os accepterer det og vil levere restprodukterne til økologer. Ellers kommer vi ingen vegne,« siger Anton Rasmussen, projektleder i Innovationscenter for Økologisk Landbrug, om vejen til en fordobling af det økologiske areal.

Biogødning sikrer P og K

Han har regnet på behovet for næringsstoffer i en sådan situation, og de viser, at KOD og have-parkaffald kan dække 35-50 pct. af økologernes brug af N, P og K i konventionel husdyrgødning med det nuværende importmønster.

»Regner vi biogødningen med, er vi næsten i mål med P og K og kan lave sædskifter, der hænger fornuftigt sammen med hensyn til næringsstoffer, men det gode, økologiske landmandskab skal også udfoldes, og husdyrbrugere skal i højere grad dele næringsstoffer med planteavlere,« siger Anton Rasmussen, der i november præsenterede beregningerne på Økologi-kongressens session ’Cirkulært landbrug’.

Beregningerne viser, i hvor høj grad de tre store bunker restprodukter KOD, have-parkaffald og biogødning kan erstatte importen af konventionel husdyrgødning.

Biogødning er ikke godkendt til økologi i dag, men er helt nødvendig for at dække behovet for fosfor. Ifølge Anton Rasmussen er der også andre kilder til næringsstoffer, som blot ikke er kortlagt endnu.

»Og teknologiske løsninger vil helt sikkert også kunne bidrage til et økologisk landbrug, hvor næringsstofferne i højere grad bliver bevaret i systemet,« forudser han.

Nu består opgaverne i at overbevise kommunale beslutningstagere om, at økologerne skal have næringsstofferne i KOD, og at motivere så mange biogasanlæg som muligt til at indrette sig på at levere gødning til økologer.

»Heldigvis er flere anlæg interesseret i at indrette sig på økologernes behov, og nogle er aktuelt ved at blive certificeret, men jeg kan kun opfordre økologiske landmænd til at danne leverandørgrupper, kime det lokale biogasanlæg ned og vise flaget,« anbefaler Anton Rasmussen.