Annonce
Annonce
Kildesorteret husholdningsaffald er næringsrigt og en af de store ’bunker’ af restprodukter, som kan recirkuleres til økologers marker. Det er vigtigt, at kommuner og affaldsvirksomheder er opmærksomme på økologers behov for næringsstoffer, hvis økologien skal vokse, lyder en af konklusionerne i projektet ’Ren Recirkulering’. Foto: Marendine Krainert Ladegaard
Restprodukter er afgørende for, at man kan få mere økologi
Have-parkaffald og kildesorteret husholdningsaffald er nogle af de restprodukter, økologer sætter deres lid til som erstatning for konventionel husdyrgødning. Mængden af disse recirkulerbare produkter rækker imidlertid ikke alene, hvis økologien skal vokse til 25 pct. i 2030.
Når det økologiske areal skal fordobles, og økologerne samtidig ønsker at udfase konventionel husdyrgødning, opstår der et gab, som skal lukkes.
Recirkulerede, organiske biomasser kan dække en del, men langt fra alt - selv ikke hvis økologer i en tænkt fremtid må anvende biogødning, dvs. behandlet spildevandsslam. Det viser beregninger fra Innovationscenter for Økologisk Landbrug i projektet ’Ren recirkulering’.
»Det er utroligt vigtigt, at økologer accepterer at bruge de recirkulerede produkter, og at også samfundet omkring os accepterer det og vil levere restprodukterne til økologer. Ellers kommer vi ingen vegne,« siger Anton Rasmussen, projektleder i Innovationscenter for Økologisk Landbrug, om vejen til en fordobling af det økologiske areal.
Biogødning sikrer P og K
Han har regnet på behovet for næringsstoffer i en sådan situation, og de viser, at KOD og have-parkaffald kan dække 35-50 pct. af økologernes brug af N, P og K i konventionel husdyrgødning med det nuværende importmønster.
»Regner vi biogødningen med, er vi næsten i mål med P og K og kan lave sædskifter, der hænger fornuftigt sammen med hensyn til næringsstoffer, men det gode, økologiske landmandskab skal også udfoldes, og husdyrbrugere skal i højere grad dele næringsstoffer med planteavlere,« siger Anton Rasmussen, der i november præsenterede beregningerne på Økologi-kongressens session ’Cirkulært landbrug’.
Beregningerne viser, i hvor høj grad de tre store bunker restprodukter KOD, have-parkaffald og biogødning kan erstatte importen af konventionel husdyrgødning.
Restprodukters gødningspotentiale | |||
---|---|---|---|
Økologers behov for gødning vil stige i takt med et øget økologisk areal. I denne fremskrivning er 25 pct. af landbrugsarealet økologisk. Tabellen viser, hvor stor importen af konventionel husdyrgødning ville være, hvis den nuværende import-praksis blev opretholdt, samt hvor store mængder N, P og K der kan substitueres med KOD, have-parkaffald og biogødning (ikke tilladt i økologisk produktion). Det forudsættes i beregningerne, at al recirkuleret biomasse er til rådighed for økologer. |
|||
N, t/år | P, t/år | K, t/år | |
Import, konv. gødning | 18.500 | 3.100 | 15.000 |
KOD | 5.300 | 670 | 3.700 |
Have-parkaffald | 2.200 | 390 | 3.900 |
Biogødning/slam | 6.300 | 4.100 | 700 |
I alt | 13.800 | 5.160 | 8.300 |
Procent af import konv. | 75 | 166 | 55 |
Kilde: Beregninger i projektet ’Ren recirkulering’, Innovationscenter for Økologisk Landbrug. |
Biogødning er ikke godkendt til økologi i dag, men er helt nødvendig for at dække behovet for fosfor. Ifølge Anton Rasmussen er der også andre kilder til næringsstoffer, som blot ikke er kortlagt endnu.
»Og teknologiske løsninger vil helt sikkert også kunne bidrage til et økologisk landbrug, hvor næringsstofferne i højere grad bliver bevaret i systemet,« forudser han.
Nu består opgaverne i at overbevise kommunale beslutningstagere om, at økologerne skal have næringsstofferne i KOD, og at motivere så mange biogasanlæg som muligt til at indrette sig på at levere gødning til økologer.
»Heldigvis er flere anlæg interesseret i at indrette sig på økologernes behov, og nogle er aktuelt ved at blive certificeret, men jeg kan kun opfordre økologiske landmænd til at danne leverandørgrupper, kime det lokale biogasanlæg ned og vise flaget,« anbefaler Anton Rasmussen.
Flere artikler fra samme sektion
Potentialet for at øge de økologiske udbytter er stort
ANALYSE: Kvælstof bestemmer den største del af de økologiske udbytter, og det er oftest den begrænsende ressource i en økologisk markplan. Fravær af pesticider koster også udbytter i en direkte sammenligning med konventionel planteavl. Det økologiske greb er at udmønte de grundlæggende økologiske principper til praktisk landmandskab, krydret med nye metoder og teknologier.
Skovforskning skal gøre grise mere bæredygtige
Aarhus Universitets forsøg ved Holstebro skal give økologiske griseproducenter et bud på, hvordan indretningen af grisenes folde kan begrænse kvælstofudledningen, så de bedre kan sikre kunderne mere bæredygtigt svinekød.
Tørken i 2018 og regnen i 2024 var kun en forsmag på, hvad danske landmænd har i vente, viser nye klimatal
DMI's nye Klimaatlas beregner, at havniveauet omkring Danmark vil være 42 cm højere i slutningen af dette århundrede. Danske landmænd kommer i dén grad til at kæmpe med både meget våde og meget tørre perioder fremover, vurderer eksperter.