Annonce

Annonce

En bunke af madrester ligger på jorden

Madaffald fra husholdninger kaldes også KOD, der er en forkortelse af kildesorteret organisk dagrenovation. Foto: Colourbox

Solrød Biogas omdanner madaffald til gødning for økologer

De første økologer har allerede modtaget afgasset gødning fra Solrød, og et nyt anlæg skal mangedoble produktionen. Det vil primært være madaffald, der baner vejen for en gødning, der kan godkendes til økologisk brug.

Solrød Bioenergi har fået meddelt byggetilladelse til et nyt biogasanlæg syd for det nuværende Solrød Biogas. Når det er fuldt oppe at køre, vil den årlige kapacitet kunne nå op på hele 250.000 tons biomasse, der primært består af madaffald.

Restproduktet er gødning, som vil være godkendt til økologisk brug, og de første økologer har faktisk allerede modtaget afgasset gødning fra det eksisterende anlæg i Solrød. Til foråret vil omkring 13-14.000 tons således være endt hos økologiske landmænd.

Det er en nyhed, der formentlig falder i god jord hos de lokale landmænd. Området er nemlig relativt husdyrfattigt, så det har ikke nødvendigvis været nemt at skaffe næringsstoffer som økologisk landmand.

Anders Schou, der er produktchef hos Bioman ApS, står for salget af gødningen. Han forventer en meget pæn efterspørgsel, og den nuværende produktion er da også fuldstændig afsat.

”Det, der bliver den største udfordring, er, om landmændene har gylletanke nok til at lagre biogasgyllen. Vi kan nemlig ikke lagre det for dem,” fortæller han.

Primært madaffald

Det er primært madaffald fra private husholdninger i sjællandske kommuner, der føder reaktoren, foruden lidt husdyrgødning. Gassen sendes ud i naturgasnettet, og den afgassede biomasse ender som gødning med en fornuftig gødningsværdi.

”Det, jeg har set i marken, ser rigtig godt ud. Indholdet er cirka fem kg. total-N pr. ton, så det er stort set som en god svinegylle,” siger Anders Schou, der tilføjer, at indholdet kan variere alt efter den anvendte biomasse.

Biogasgyllen udmærker sig samtidig ved, at en højere andel af kvælstoffet er på ammoniumform end i svinegylle. Derfor kan kvælstoffet optages hurtigere af planterne. Derudover har biogasgyllen et lavere udnyttelseskrav.

I 2019 blev der gennemført landsforsøg fem steder i landet, hvor man gødede vårbyg med afgasset madaffald, både rent og blandet med kvæggylle, samt med svinegylle som reference.

Forsøgene viste, at madaffaldet har samme kvælstofrespons i vårbyggen som husdyrgødning. Med andre ord er gødningsværdien på højde med husdyrgødning.

Flere artikler fra samme sektion

Potentialet for at øge de økologiske udbytter er stort

ANALYSE: Kvælstof bestemmer den største del af de økologiske udbytter, og det er oftest den begrænsende ressource i en økologisk markplan. Fravær af pesticider koster også udbytter i en direkte sammenligning med konventionel planteavl. Det økologiske greb er at udmønte de grundlæggende økologiske principper til praktisk landmandskab, krydret med nye metoder og teknologier.

Skovforskning skal gøre grise mere bæredygtige

Aarhus Universitets forsøg ved Holstebro skal give økologiske griseproducenter et bud på, hvordan indretningen af grisenes folde kan begrænse kvælstofudledningen, så de bedre kan sikre kunderne mere bæredygtigt svinekød.

20-11-2024 7 minutter Næringsstoffer,   Klima,   Bæredygtighed,   Biodiversitet

Tørken i 2018 og regnen i 2024 var kun en forsmag på, hvad danske landmænd har i vente, viser nye klimatal

DMI's nye Klimaatlas beregner, at havniveauet omkring Danmark vil være 42 cm højere i slutningen af dette århundrede. Danske landmænd kommer i dén grad til at kæmpe med både meget våde og meget tørre perioder fremover, vurderer eksperter.

13-11-2024 7 minutter Klima