lltsvind rammer rekordstort areal i danske farvande

Iltsvindet i de danske farvande har i sommeren 2025 bredt sig til et større areal end sidste år og ramt hårdere end tidligere. Det viser den seneste rapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi.

Ifølge rapporten dækkede iltsvindet sidst i juli næsten 1.900 km² – svarende til Lolland-Falsters størrelse – og sidst i august var arealet vokset til 3.200 km², omtrent som Fyn. Næsten 40 pct. af området var præget af kraftigt iltsvind, hvor bunddyr og planter ikke kan overleve.

”Fortsætter iltsvindets udvikling som forventet, vil det få store konsekvenser for især det bundnære liv i de hårdest ramte områder,” skriver forskerne bag rapporten.

Iltsvindet har flere steder tømt bundvandet helt for ilt. Det har udløst frigivelse af giftig svovlbrinte i blandt andet Mariager Fjord, Haderslev Fjord, Flensborg Fjord og Ærøbassinet. I Haderslev Fjord blev der i juli observeret døde fisk formodentlig som følge af en bundvending.

Usædvanligt varmt bundvand

Rapporten peger på en kombination af usædvanligt høje bundvandstemperaturer og længere perioder med svag vind som drivende faktorer. Kortvarige blæseperioder, særligt først i august, forbedrede midlertidigt forholdene i de lavvandede områder, men i de dybere dele af farvandene har vinden haft ringe effekt.

Udbredt iltsvind er kun muligt, når der forinden er sket en stor tilførsel af næringsstoffer – især kvælstof og fosfor, som i høj grad stammer fra landbruget. Næringsstofferne stimulerer algevækst, og når de mange alger synker til bunds og nedbrydes, bruger processen enorme mængder ilt. Dermed skabes forudsætningen for de omfattende iltsvind, som år efter år rammer de danske kystvande.

I løbet af det seneste århundrede er iltsvind øget i både hyppighed, udbredelse, varighed og intensitet som følge af den højere tilførsel af næringsstoffer og organisk stof i kombination med klimaforandringernes stigende temperaturer.

Arealet med iltsvind var i juli en tredjedel større end i juli 2024 og i august en femtedel større end samme måned sidste år. Ser man yderligere tilbage til august 2023 er det nuværende iltsvind hele 3,5 gange større end dengang.

De mest berørte områder er Aarhus Bugt og tilstødende farvande, det nordlige Bælthav, Det Sydfynske Øhav, det sydlige Lillebælt, Femern Bælt, Hjelm Bugt, dele af Øresund og områder ved Bornholm.

Det kan blive værre

Forskerne vurderer, at udbredelsen og intensiteten kan forværres yderligere i de kommende uger, medmindre vejret vender og bringer længere perioder med kraftig blæst.

"For tredje år i træk ser vi ind i et katastrofalt iltsvind. Meget af arealet er ramt af kraftigt iltsvind, så fisk og bunddyr enten flygter eller dør. Og giftig svovlbrinte siver i flere af de danske fjorde fra en livløs havbund. Det er utroligt trist," siger Christian Fromberg, kampagneleder for landbrug, skov og natur hos Greenpeace.

Han mener samtidig, at situationen viser, at de frivillige aftaler med landbruget har fejlet.

Præsident i Danmarks Naturfredningsforening Maria Reumert Gjerding kalder det "en dybt alvorlig og tragisk situation":

"Hvis nogen i sommervarmen skulle have glemt, hvor meget det haster med at nedbringe landbrugets udledning af kvælstof til havmiljøet, så er det her en smertefuld reminder om, hvor kritisk situationen er. Det er en naturkatastrofe, der udspiller sig i havet. Vi ikke kan se den, men den er reel, og det er alvorligt."

Over for tv2.dk erkender minister for Grøn Trepart Jeppe Bruus (S), at det står skidt til med vandmiljøet. Han mener, at det er konsekvensen af, at man har gjort for lidt i for mange år.

"Vi skal stoppe udlejningen af for meget kvælstof, som er hovedårsagen til det iltsvind, vi ser, og det fedtemøg, vi ser ved vores kyster," siger han til tv2.dk.

Landbrug & Fødevarer: Kan ikke løses med et snuptag

Hos Landbrug & Fødevarer anerkender man, at det tilbagevendende og omfattende iltsvind er en stor udfordring, som både handler om næringsstoffer og klimaforandringer.

”Landbruget har et ansvar for tingenes tilstand. Som led i trepartsaftalen arbejder vi derfor målrettet med at gennemføre konkrete tiltag, der skal reducere kvælstofudledningen til vores fjorde og farvande. Vi skal reducere vores kvælstofudledninger gennem konkrete tiltag, såsom udtagning af lavbundsjorde og etablering af vådområder og minivådområder," skriver Marie Østergaard, der er chefkonsulent i Vand & Natur hos Landbrug & Fødevarer, til Økologisk Nu.

”Vi ser stigende forekomst af iltsvind disse år, fordi klimaforandringerne sætter ind, og vi endnu ikke er helt i mål med kvælstofreduktionerne,” fortsætter hun, men skriver også, at landmænd, lodsejere og naturforvaltere er i gang med deres reduktionsbidrag.

"Desværre er problemerne ikke noget, der kan løses med et snuptag. Men arbejdet er i gang og med den grønne trepart har vi endelig en samlet vej til art kunne opnå et bedre vandmiljø.”

Hun tilføjer, at det også er vigtigt at få landene omkring os til at reducere deres udledninger, da de har betydning for iltsvindet i vores åbne farvande.