Annonce

Annonce

En bunke spagnum

Spagnum er en klima- og naturbelastende ressource, og derfor arbejder forskere på at finde et mere bæredygtigt alternativ. Foto: Sage Ross/CC-BY-SA 3.0

Øko-gartneri skal teste bæredygtigt alternativ til det klima- og naturbelastende spagnum

Spagnum er et glimrende vækstsubstrat, men det er både klimabelastende og ødelæggende for naturen at udvinde det. Derfor skal et nyt projekt finde et mere bæredygtigt alternativ.

Både gartnerier og haveejerne bruger i stor stil spagnum som vækstsubstrat, og det er pt. det bedste vækstsubstrat, som gartnerierne har til rådighed.

Årligt forbruger vi i Danmark ca. 400.000 m3 spagnum, men det har en høj pris for både klimaet og naturen, og derfor vil et nyt projekt forsøge at finde et alternativ.

Spagnum udvindes nemlig af kulstofrige tørvemoser. Uberørt er tørvemoserne vandmættede, hvilket betyder, at der sker en meget lille CO2-udledning, men når man graver tørven ud, bliver den udsat for ilt, og kulstoffet udledes til atmosfæren.

Samtidig medfører udvindingen af spagnum, at sjældne naturtyper såsom højmoser og fattigkær ødelægges, til stor skade for biodiversiteten.

Projektet BioSubstrate 2.0 har som mål at finde et alternativt vækstsubstrat, der kan produceres mere bæredygtigt, samtidig med at det besidder de samme gode egenskaber som spagnum og kan konkurrere på prisen.

Projektet har fået et tilsagn på 7,8 mio. kr. fra GUDP, og er en fortsættelse på et tidligere GUDP-projekt - Biosubstrate - som ikke nåede i mål.

"I det første projekt arbejdede vi med enkeltbiomasser, hvor vi så på, om de kunne erstatte spagnum som enkeltkomponenter. Men det er svært at lave et vækstsubstrat på enkeltbiomasser, da den enkelte komponent ikke matcher spagnum på alle parametre. Enten var der for højt eller lavt næringsindhold, pH-værdien var skæv, strukturen var forkert osv. Konklusionen var derfor, at man bliver nødt til at blande flere forskellige komponenter sammen for at få en kvalitet, der minder om spagnum”, fortæller Søren Ugilt Larsen, projektleder og seniorspecialist ved Teknologisk Institut, i en pressemeddelelse fra Landbrugsstyrelsen.

Blander fem hovedkomponenter

En af hovedaktiviteterne i BioSubstrate 2.0 er undersøge, hvordan fem forskellige hovedkomponenter skal sættes sammen, så man i sidste ende står med et produkt af høj og konstant kvalitet.

De fem hovedkomponenter er komposteret pil, træfiber fra skovtræer, komposteret bark fra skovtræer, afgasset gyllefiber fra biogasanlæg samt spagnum. Dermed vil spagnum muligvis stadig udgøre en del af slutproduktet, men mængden af spagnum vil være markant reduceret.

”Nogle af komponenterne indgik i forløberprojektet til BioSubstrate 2.0, og viste enkeltvis lovende resultater. Men nu skal de indgå i substratblandinger, hvor vi skal blive klogere på, hvordan enkeltkomponenterne fungerer sammen, og i hvilket forhold vi skal blande komponenterne” fortæller Søren Ugilt Larsen.

Når holdet bag BioSubstrate 2.0 har fundet den ideelle sammensætning af de fem hovedkomponenter, skal vækstsubstratet demonstreres i praksis på fire forskellige gartnerier.

Gartnerier skal teste det

Her skal gartneriet Økologihaven teste vækstsubstratet på krydderurter, mens gartneriet Hunsballe Grønt skal teste det på jordbær. Gartneriet Knud Jepsen skal teste det på prydplanter, og endelig skal Gunnar Christensens Planteskole teste vækstsubstratet på træer og buske. Om den del af projektet fortæller Søren Ugilt Larsen:

”Det handler for os om at finde et produkt, der kommer så tæt på spagnum som muligt. Men der kan også være brug for, at gartnerierne tilpasser den måde, man dyrker på, til vækstsubstratet. Derfor skal gartnerierne se på, om der kan være behov for at man gødsker på en anden måde, eller at man måske skal vande lidt oftere, end man har gjort med spagnum”.

Projektet løber frem til udgangen af 2025, og gartneriernes testresultater vil blive udgivet i publikationer, mens projektpartnerne Pindstrup Mosebrug, Ny Vraa og Advanced Substrate forventeligt vil kunne introducere et nyt vækstsubstrat på markedet, når projektet er afsluttet.

Flere artikler fra samme sektion

Arla har nu reduceret produktionen af øko-mælk med 100 mio. kg

Målet er nået for Arlas planlagte reduktion af øko-mælk. 50 mio kg er nået ved, at Arla-leverandører er blevet konventionelle, 40 mio. kg ved at landmænd er stoppet som mælkeproducenter og 10 mio. kg ved skifte til andre mejerier.

22-05-2024 2 minutter Mejeri,   Afsætning

Landmænd og haveejere modarbejder kommuners kamp for biodiversitet langs vejene

Landets tre største kommuner forsøger i disse år at øge biodiversiteten langs tusindvis af kilometer veje ved at ændre praksis for græsslåning. Flere planter og blomster i rabatten giver flere insekter og dermed flere fugle i landskabet. Men kommunerne oplever, at landmænd og haveejere i stigende grad øver selvtægt og modarbejder kommunernes indsats.

21-05-2024 7 minutter Biodiversitet

Friske bælgfrugter smager godt, men markedet møder udfordringer

KRONIK: En udfordring er en lav efterspørgsel på danske bælgfrugter, da konkurrencen er hård, og bælgfrugter – især de tørrede – ikke som sådan er højværdiafgrøder. Vi mangler også kulinarisk erfaring med at bruge friske bælgfrugter i madlavningen.

16-05-2024 4 minutter Nyt fra Icrofs,   Bælgfrugter