Økologisk vækst kan ikke baseres på husdyrgødning

Af: Sven Hermansen, forskningsformidler
Karen Munk Nielsen, kommunikationskonsulent,
Innovationscenter for Økologisk Landbrug (Icoel)

Det økologiske landbrug har, siden de første bedrifter blev omlagt, i høj grad været baseret på næringsstoffer fra husdyrgødning – både økologisk og konventionel. Med et politisk mål om fordobling af det økologiske areal og med en sideløbende omstilling til en mere planterig kost kan det næppe være modellen i fremtiden.

Innovationscenter for Økologisk Landbrug arbejder derfor aktuelt på at finde og beskrive holdbare modeller for økologisk planteavl uden input af husdyrgødning. Næringsstofferne til afgrøder i et sådant system kan komme fra kilder som f.eks. ensileret grøngødning, komposteret have-/parkaffald og kildesorteret organisk dagrenovation (KOD).

I det illustrerede modelsædskifte balancerer input/output af næringsstoffer gennem tilførsel af mobil grøngødning og komposteret have-/parkaffald. Sædskiftet er syvårigt med kløvergræs i to år, hvorfra der ikke er nogen salgsindtægt. Græsmarkerne leverer alene mobil grøngødning og forfrugtsværdi til salgsafgrøder, i dette eksempel korn og kartofler.

Forudsætningen om udelukkende plantebaseret gødning er helt bevidst. I praksis vil der være alle mulige mellemscenarier, hvor man kan sælge græs til foder eller importere mindre mængder husdyrgødning, men i dette tilfælde er målet at generere viden om en ’ny normal’ og undersøge, hvad systemet kan præstere og holde til, når man går til kanten.

De valgte plantegødninger – komposteret have-/parkaffald og ensileret kløvergræs - sætter begrænsninger for, hvilke afgrøder det er hensigtsmæssigt at dyrke. Der er ingen flydende gødning til rådighed, og da gødningsreglerne stort set umuliggør udbringning af organisk gødning om efteråret til andre salgsafgrøder end vinterraps, er det vanskeligt at indpasse vintersæd i sædskiftet.

Begge gødninger er kvælstofholdige, men kun grøngødningen har en førsteårsvirkning af betydning. Komposteret have-/parkaffald har i praksis ikke målbar førsteårsvirkning, og det er grunden til, at det anvendes strategisk til de kvælstofsamlende afgrøder kløvergræs og markært. Den ensilerede grøngødning udbringes til kartofler, vårrug og vårhvede i år 2, 3 og 5 efter kløvergræs. Havren lever alene af forfrugtsværdien af kløvergræs.

I forsøg er der opnået gode førsteårseffekter af mobil grøngødning, når biomassen har et lavt C:N-forhold, og den bliver findelt og omhyggeligt indarbejdet i jorden inden såning.

Hvis scenariet omfatter salg af biomasse fra kløvergræs, halm og efterafgrøder til biogasanlæg, og man samtidig kan få den afgassede gødning retur, er der bedre muligheder for at variere sædskifterne og inkludere vinterkorn. Det kræver dog, at den afgassede gødning er separeret i en våd fraktion og en fiberfraktion, da det er svært at udnytte afgasset gødning med høj tørstofprocent i vintersæd om foråret.

Sædskiftet er i nogen grad et eksempel på den økologiske ’skole’, der hylder princippet om at gøde jorden fremfor afgrøden. I den skitserede model tilføres 30 ton komposteret have-/parkaffald i tre ud af syv år svarende til et input på 93 kg total-N pr. ha pr. år i gennemsnit.

Da kvælstoffet frigives over en lang årrække, stiller det store krav til management og håndværk at fastholde det i dyrkningsjorden og undgå udvaskning. Kravet til management håndteres ved kun at åbne et enkelt vindue med sort jord om efteråret, hvis og når der er særligt behov for at bekæmpe rodukrudt. I eksemplet her er det efter høst af kartofler. Resten af tiden er jorden plantedækket med enten afgrøde, efterafgrøde eller grøngødning, som i høj grad også bidrager til ukrudtsregulering gennem konkurrence.

Ideelt set er bekæmpelse at rodukrudt, især kvik, mest effektiv i det tidlige forår, hvor der stadig er nattefrost og lav luftfugtighed. Muligheden for at holde ukrudtstrykket på et acceptabelt niveau skal udnyttes, før man tyer til sort jord om efteråret.

Innovationscenter for Økologisk Landbrug har gennemført en undersøgelse blandt økologiske forbrugere, der viser, at landmanden ikke umiddelbart kan forvente merpris for afgrøder dyrket uden nogen form for animalsk input. Dækningsbidraget i et rent plantegødet sædskifte bliver derfor udfordret af, at to ud af syv år i rotationen er kløvergræs, som ikke har nogen indtægt fra salg af afgrøde. Næste skridt i beskrivelsen af økologisk planteavl uden input fra husdyrproduktion bliver at beregne økonomien i dette og flere forskellige mellemscenarier.

Det er desuden nødvendigt at have fokus på effekterne af en større andel af organisk bundet kvælstof i gødningsplanen. Det kan påvirke lattergasemissionen fra marken. Innovationscenter for Økologisk Landbrug har flere forsøg i gang med måling af emissioner fra forskellige økologiske dyrkningssystemer.