Annonce

Annonce

En traktor spreder gylle på marken

Innovationscenter for Økologisk Landbrug har undersøgt modeller for et økologisk landbrug uden input af husdyrgødning. Innovationscentret har flere forsøg i gang med måling af emissioner fra forskellige økologiske dyrkningssystemer. Foto: Colourbox

Økologisk vækst kan ikke baseres på husdyrgødning

KRONIK: Med et mål om mere økologi og mere fokus på en plantebaseret produktion er det næppe holdbart, at økologien er baseret på husdyrgødning. Innovationscenter for Økologisk Landbrug arbejder derfor på at finde holdbare modeller for økologisk planteavl uden input af husdyrgødning.

Af: Sven Hermansen, forskningsformidler
Karen Munk Nielsen, kommunikationskonsulent,
Innovationscenter for Økologisk Landbrug (Icoel)

Det økologiske landbrug har, siden de første bedrifter blev omlagt, i høj grad været baseret på næringsstoffer fra husdyrgødning – både økologisk og konventionel. Med et politisk mål om fordobling af det økologiske areal og med en sideløbende omstilling til en mere planterig kost kan det næppe være modellen i fremtiden.

Innovationscenter for Økologisk Landbrug arbejder derfor aktuelt på at finde og beskrive holdbare modeller for økologisk planteavl uden input af husdyrgødning. Næringsstofferne til afgrøder i et sådant system kan komme fra kilder som f.eks. ensileret grøngødning, komposteret have-/parkaffald og kildesorteret organisk dagrenovation (KOD).

I det illustrerede modelsædskifte balancerer input/output af næringsstoffer gennem tilførsel af mobil grøngødning og komposteret have-/parkaffald. Sædskiftet er syvårigt med kløvergræs i to år, hvorfra der ikke er nogen salgsindtægt. Græsmarkerne leverer alene mobil grøngødning og forfrugtsværdi til salgsafgrøder, i dette eksempel korn og kartofler.

Forudsætningen om udelukkende plantebaseret gødning er helt bevidst. I praksis vil der være alle mulige mellemscenarier, hvor man kan sælge græs til foder eller importere mindre mængder husdyrgødning, men i dette tilfælde er målet at generere viden om en ’ny normal’ og undersøge, hvad systemet kan præstere og holde til, når man går til kanten.

De valgte plantegødninger – komposteret have-/parkaffald og ensileret kløvergræs - sætter begrænsninger for, hvilke afgrøder det er hensigtsmæssigt at dyrke. Der er ingen flydende gødning til rådighed, og da gødningsreglerne stort set umuliggør udbringning af organisk gødning om efteråret til andre salgsafgrøder end vinterraps, er det vanskeligt at indpasse vintersæd i sædskiftet.

Afgrøderækkefølgen i et syvårigt sædskifte, tidspunkt for tilførsel af gødning samt placering af efterafgrøder
Afgrøderækkefølgen i et syvårigt sædskifte, tidspunkt for tilførsel af gødning samt placering af efterafgrøder. Grafik: Innovationscenter for Økologisk Landbrug

Begge gødninger er kvælstofholdige, men kun grøngødningen har en førsteårsvirkning af betydning. Komposteret have-/parkaffald har i praksis ikke målbar førsteårsvirkning, og det er grunden til, at det anvendes strategisk til de kvælstofsamlende afgrøder kløvergræs og markært. Den ensilerede grøngødning udbringes til kartofler, vårrug og vårhvede i år 2, 3 og 5 efter kløvergræs. Havren lever alene af forfrugtsværdien af kløvergræs.

I forsøg er der opnået gode førsteårseffekter af mobil grøngødning, når biomassen har et lavt C:N-forhold, og den bliver findelt og omhyggeligt indarbejdet i jorden inden såning.

Hvis scenariet omfatter salg af biomasse fra kløvergræs, halm og efterafgrøder til biogasanlæg, og man samtidig kan få den afgassede gødning retur, er der bedre muligheder for at variere sædskifterne og inkludere vinterkorn. Det kræver dog, at den afgassede gødning er separeret i en våd fraktion og en fiberfraktion, da det er svært at udnytte afgasset gødning med høj tørstofprocent i vintersæd om foråret.

Sædskiftet er i nogen grad et eksempel på den økologiske ’skole’, der hylder princippet om at gøde jorden fremfor afgrøden. I den skitserede model tilføres 30 ton komposteret have-/parkaffald i tre ud af syv år svarende til et input på 93 kg total-N pr. ha pr. år i gennemsnit.

Da kvælstoffet frigives over en lang årrække, stiller det store krav til management og håndværk at fastholde det i dyrkningsjorden og undgå udvaskning. Kravet til management håndteres ved kun at åbne et enkelt vindue med sort jord om efteråret, hvis og når der er særligt behov for at bekæmpe rodukrudt. I eksemplet her er det efter høst af kartofler. Resten af tiden er jorden plantedækket med enten afgrøde, efterafgrøde eller grøngødning, som i høj grad også bidrager til ukrudtsregulering gennem konkurrence.

Ideelt set er bekæmpelse at rodukrudt, især kvik, mest effektiv i det tidlige forår, hvor der stadig er nattefrost og lav luftfugtighed. Muligheden for at holde ukrudtstrykket på et acceptabelt niveau skal udnyttes, før man tyer til sort jord om efteråret.

Innovationscenter for Økologisk Landbrug har gennemført en undersøgelse blandt økologiske forbrugere, der viser, at landmanden ikke umiddelbart kan forvente merpris for afgrøder dyrket uden nogen form for animalsk input. Dækningsbidraget i et rent plantegødet sædskifte bliver derfor udfordret af, at to ud af syv år i rotationen er kløvergræs, som ikke har nogen indtægt fra salg af afgrøde. Næste skridt i beskrivelsen af økologisk planteavl uden input fra husdyrproduktion bliver at beregne økonomien i dette og flere forskellige mellemscenarier.

Det er desuden nødvendigt at have fokus på effekterne af en større andel af organisk bundet kvælstof i gødningsplanen. Det kan påvirke lattergasemissionen fra marken. Innovationscenter for Økologisk Landbrug har flere forsøg i gang med måling af emissioner fra forskellige økologiske dyrkningssystemer.

Flere artikler fra samme sektion

Restprodukt fra græsprotein ligner nyt vidundermiddel mod indvoldsorm

Produktionen af græsprotein kan vise sig at have en særdeles positiv sidegevinst fordi den græspulp der bliver til overs ved raffineringen måske kan hjælpe til at bekæmpe indvoldsorm. Det viser nye forsøg København Universitet har lavet i samarbejde med Aalborg Universitet.

20-02-2024 4 minutter

10.000 hektar mere mangfoldig natur i det danske landskab

Naturforvaltere har i stor stil søgt en naturordning, der har til formål at bevare naturområder og værne om biodiversitet.

15-02-2024 2 minutter

Dette skal du være obs på, når du handler med grovfoder

FAGLIGT TALT: Få en handelsaftale på plads i god tid, men sæt jer sammen inden - køber og sælger - så I kan få afklaret usikkerheder i aftalen, før den indgås.

14-02-2024 2 minutter Fagligt talt,   Foder