Annonce

Annonce

På billedet ses otte ud af de ni kæmpehavmøller i testcentret i Østerild

I dag står der i Østerild ni kæmpehavmøller på en række, der nu skal forlænges med tre. De nye møller på op til 450 meters højde vil gå gennem Anders Lynge Kjærs økologiske marker. Der er en halv kilometer mellem møllerne, og anden mølle på billedet er 280 meter høj og var verdens højeste i 2022 - til sammenligning er Storebæltsbroen 254 meter høj Foto: Uffe Bregendahl

Økolog får 450 meter høj havvindmølle på sin mark

Et bredt flertal i Folketinget har nu besluttet, at Østerild Testcenter i Thy skal huse nye gigantiske havvindmøller på op til 450 meters højde i fredet natur. Det betyder samtidig, at møllerne rejses på økolog Anders Lynge Kjærs arealer, og han mister dermed basen for sine 600 økologiske anguskvæg.

Først blev naturarealerne ved Østerild udpeget til at huse et testcenter med plads til syv store havvindmøller. I 2018 blev planloven ændret, så de syv møller kunne blive til ni endnu større møller. Nu æder rækken af møller sig ind på nye arealer, der betyder at mange lokale må flytte fra området.

Økolog Anders Lynge Kjær får en af gigantmøllerne ind på de marker, han har forpagtet. Og bliver udvidelsen en realitet, må han flytte fra den ejendom, der er basen for hans bedrift, som tæller 600 økologiske anguskvæg. Dyrene afgræsser store fredede naturområder, der findes i området.

Havde jeg gravet et lille vandhul til mine køer i de fredede klitheder, ville det jo være hamrende ulovligt.

— Anders Lynge Kjær, økolog

”Det var jo en helt forfærdelig udmelding vi fik i går, men det var jo desværre ikke overraskende. Min tillid til systemet er kraftigt dalende. Man skulle jo mene, at de, der laver lovene, skulle være de første til at overholde dem. Men her laver de jo bare loven om, så det passer for vindmølleindustrien,” siger han, med henvisning til at politikerne nu igen har ændret planloven, så de kan 'overrule' de regler, han har skullet leve under.

”Havde jeg gravet et lille vandhul til mine køer i de fredede klitheder, ville det jo være hamrende ulovligt. Men politikerne kan jo åbenbart lave meget omfattende indgreb, når det handler om vindmølleindustrien, og så bare lave loven om,” siger han.

Til højre i billedet kan man ane møllerne i testcentret. Der er 500 meter mellem møllerne og med tre nye kæmpemøller på op til 450 meter kommer de altså halvanden kilometer videre ind over markerne her
Til højre i billedet kan man ane møllerne i testcentret. Der er 500 meter mellem møllerne og med tre nye kæmpemøller på op til 450 meter kommer de altså halvanden kilometer videre ind over markerne her. Foto: Anders Lynge Kjær

Loven er vedtaget med et bredt flertal i Folketinget, og der skal nu laves miljøundersøgelser (VVM), før området kan godkendes. Men det mener indbyggerne bare er en formalitet, fordi det nu er tredje gang, der ryddes arealer til testmøller i området - på trods af at vindmøllerne placeres i og ved et område med flere forskellige former for naturbeskyttelse: fredskov, fredet klithede, Natura 2000-habitatområder og §3-områder.

Kæmpemøllerne står på en linje over fem km, fordi størrelsen kræver 500 meter mellem dem. Forlængelsen med yderligere tre møller ville føre linjen halvanden km frem i et fredet Natura 2000-område, og en af møllerne ville stå umiddelbart ved Hjardemål Kirke. Derfor har man valgt, at den forlængede linje drejes otte grader, så man netop styrer udenom
Kæmpemøllerne står på en linje over fem km, fordi størrelsen kræver 500 meter mellem dem. Forlængelsen med yderligere tre møller ville føre linjen halvanden km frem i et fredet Natura 2000-område, og en af møllerne ville stå umiddelbart ved Hjardemål Kirke. Derfor har man valgt, at den forlængede linje drejes otte grader, så man netop styrer udenom. Foto: Danmarks Arealinformation

Økolog og kvægavler Ulrik Iversen er formand for foreningen ”Nej til store vindmøller ved Bulbjerg og Vigsø bugt”. Han bor selv i periferien af støjgrænsen, og er en af dem, der kan blive boende.

”I virkeligheden er det jo os, der kommer til at leve med generne fra de nye møller. Det er jo forfærdeligt for vores naboer, at de skal flytte ud af området. Men vi er jo allerede nu generet af støjen fra møllerne. Min kone bliver tit nødt til at høre lydbøger med earpods på om aftenen, fordi vi generes så meget af lavfrekvent støj i huset,” siger Ulrik Iversen og tilføjer:

”Vi skal hele tiden høre på det.”

Det minder jo om dengang, man gav indianerne glasperler for at få dem til at forlade prærien.

— Ulrik Iversen, økolog og formand for foreningen ”Nej til store vindmøller ved Bulbjerg og Vigsø bugt"

Møde med ministeren

I morgen skal foreningen møde den ansvarlige minister, Morten Dahlin (V), til et borgermøde i Østerild, hvor han har inviteret til dialog. Men Ulrik Iversen tror ikke på, at det vil rykke noget, fordi ministeren kommer, efter at forslaget er stemt igennem i Folketinget.

"Det kan ikke bliver andet end en orientering uden mulighed for dialog. Man har ikke lyttet til os hidtil, så hvorfor vil man gøre det nu?" spørger Ulrik Iversen.

Denne mølle er den yderste i rækken. De tre kommende møller skal opstilles i forlængelse, hvor Anders Lynge Kjærs anguskvæg går på den anden side af fredskoven, hvor også ejendommen ligger. I horisonten anes Vesterhavet og Bulbjerg Knude Fuglefjeld
Denne mølle er den yderste i rækken. De tre kommende møller skal opstilles i forlængelse, hvor Anders Lynge Kjærs anguskvæg går på den anden side af fredskoven, hvor også ejendommen ligger. I horisonten anes Vesterhavet og Bulbjerg Knude Fuglefjeld. Foto: Uffe Bregendahl

Han forventer, at mødet først og fremmest vil handle om en ekstra bonus, beboerne bliver tilbudt, hvis de bliver boende - trods støjgenerne. Regeringen har nemlig forsøgt sig med et helt nyt tiltag: Borgerne kan få 21.000 skattefrie kroner i dispensation, hvis de bliver boende inden for støjgrænsen, hvor det normalt er ulovligt. En grænse, der i sin tid blevet sat af hensyn til borgernes sundhed og sikkerhed.

Forud for besøget blev ministeren i går interviewet til TV MIDTVEST:

”Jeg har fuld forståelse for, at den her beslutning medfører uro, og den medfører usikkerhed for dem, der bor i lokalområdet. Vi forsøger at tage det størst mulige hensyn, og vi har også lavet en aftale om at øge kompensationen til naboerne ganske betragteligt,” sagde Morten Dahlin, der er kirkeminister og minister for byer og landdistrikter til TV MIDTVEST.

Anders Lynge Kjærs nabo i denne ejendom er også en af de beboere, der står over for ekspropriering, fordi de bor inden for vindmøllernes støjgrænse
Anders Lynge Kjærs nabo i denne ejendom er også en af de beboere, der står over for ekspropriering, fordi de bor inden for vindmøllernes støjgrænse. Foto: Anders Lynge Kjær

Glasperler til indianerne

Men udmeldingen i TV MIDTVEST var ikke overraskende, fordi den specielle bonus til beboerne allerede var skrevet ind i lovforslaget, der blev vedtaget i går. Her står der bl.a., at der er:

”… hjemler til ekspropriation og en ny bonusordning for beboere i boliger tæt på Testcenter Høvsøre og Testcenter Østerild.”

”Det er jo helt til grin. Det minder jo om dengang, man gav indianerne glasperler for at få dem til at forlade prærien,” siger Ulrik Iversen.

Det er meget tvivlsomt, om borgere vælger at tage imod de 21.000 kr. og blive i deres boliger inden for støjgrænsen med verdens største havvindmølle som nærmeste nabo.

Samtidig er der nu også opstået stor usikkerhed hos borgerne i de andre huse, der står i vejen for eventuelle yderligere udvidelser.

Anders Lynge Kjær håber, at han kan drive sin virksomhed videre, selv om han frygter, at familien kun har omkring halvandet til to år tilbage på den ejendom, der har været omdrejningspunktet for at bygge den virksomhed op, som står bag hans økologiske besætning
Anders Lynge Kjær håber, at han kan drive sin virksomhed videre, selv om han frygter, at familien kun har omkring halvandet til to år tilbage på den ejendom, der har været omdrejningspunktet for at bygge den virksomhed op, som står bag hans økologiske besætning. Foto: Privat

”Der er jo ingen garanti for, at det stopper. Det startede med, at syv møller var nok. Siden blev det ni, og nu er det så 12. Det er jo svært for borgerne at tro på, at det ikke fortsætter. Det er efterhånden svært at gennemskue, om det er folkevalgte eller vindmølleindustriens folk, der sidder i Folketinget,” siger Ulrik Iversen.

Prøves i EU

Lige nu overvejer han og foreningen ”Nej til store vindmøller ved Bulbjerg og Vigsø bugt”, om de skal forsøge at få sagen prøvet i EU-regi, fordi de mener, at Danmark har forpligtet sig til at overholde en række bestemmelser omkring de fredede arealer i området.

Økolog Anders Lynge Kjær bliver boende tæt på sine anguskvæg så længe som muligt. Men skal han være realistisk, forventer han, at familien kun har omkring halvandet til to år tilbage på den ejendom, der har været omdrejningspunktet for at bygge den virksomhed op, som står bag hans økologiske besætning.

”Jeg håber, at jeg kan blive ved med at drive landbrug, men det ser ikke godt ud. Jeg må jo nok prøve at finde på en plan B og finde et andet sted og en anden måde at drive forretningen videre på,” siger han.

Ud over udvidelsen med tre nye havmøller i Østerild Testcenter bliver der i Testcenter Høvsøre i Lemvig Kommune skåret ned på antallet af testmøller fra syv til fem. Her er den maksimale møllehøjde i dag 200 meter, men for de nye møller stiger højden med lovforslaget til 275 meter.

De store havmøller testes på land, fordi det er nemmere for vindmølleindustrien at måle og justere møllerne her end under bølgegang på havet.

Flere artikler fra samme sektion

Gram Slot vil ikke vente på politikerne: Nu går de selv i gang

To af landets store økologiske bedrifter samarbejder nu om at etablere skovlandbrug midt i deres landbrugsproduktion. Tusindvis af frugt- og nøddetræer bliver plantet på Gram Slot og Øm Klostergaard i et forsøg på at gavne bedrifternes biodiversitet og gøre deres landbrug mere klimavenlige og bæredygtige. Vel at mærke uden at skære ned på produktiviteten.

27-04-2024 10 minutter Skovlandbrug

Niårigt studie konkluderer: Vær klimasmart og dyrk flerårige afgrøder

Dyrkning af flerårige afgrøder kan være en lovende løsning for danske landmænd til at sikre en klimavenlig produktion uden at gå på kompromis med markens samlede udbytte eller jordens frugtbarhed. Det viser en ny undersøgelse fra Aarhus Universitet.

26-04-2024 3 minutter Planteavl,   Efterafgrøder,   Forskning,   Klima

Dronehyrden hjælper landmanden

I takt med at naturområderne til afgræsning vokser, opstår der behov for at finde nye metoder til overvågning af de græssende dyr. Alene i år er der hos landbrugsstyrelsen søgt om tilskud til at omlægge 10.000 ha til afgræsning. Lige nu tester 10 landmænd hvordan droner fungerer som en lille hjælper – en slags flyvende hyrde.

18-04-2024 7 minutter Biodiversitet