Annonce

Annonce

På billedet ses en større folk økologiske anguskvæg i et naturområde ved Østerild i Thy

En flok af Anders Lynge Kjærs økologiske anguskvæg i det område, han risikerer at få eksproprieret, fordi der her måske skal opføres testmøller på op til 450 meters højde. Til højre i billedet ses de nuværende møller. Foto: Anders Lynge Kjær

Økolog holder vejret før afgørelse: Gigantiske testmøller kan betyde ekspropriering

En mulig udvidelse af Østerild Testcenter for møller op til 450 meter kan koste økolog med 600 kødkvæg bedriften og samtidig give dødsstødet til Thylejren i Frøstrup. Lige nu venter de lokale borgere på politikernes beslutning, der kan vende op og ned på deres fremtid.

Ved fredede og naturskønne omgivelser ved Hjardemål Klit snurrer ni gigantiske vindmøller – flere af dem har i perioder været kåret som verdens største. Indtil en ny og større er blevet opført. Når vinden sætter sving i de gigantiske vinger, leveres der strøm og data fra Thy, der hjælper vindmølleindustrien med at optimere deres mølleproduktion. Den største mølle i Østerild lige nu er 280 meter høj og var verdens højeste i 2022.

Til sammenligning er pylonerne på Storebæltsbroen 254 meter høje.

Tæt på de gigantiske testmøller har økologisk kvægavler Anders Lynge Kjær vinterbase for sine 600 anguskvæg, der om sommeren afgræsser cirka 1300 hektar store forpagtede naturarealer tæt på Vesterhavet og langs Limfjorden ved Vejlerne. Men bliver Østerild Testcenter nu udvidet med to nye vindmøller på op til 450 meters højde, kommer de til at stå på den jord, han har forpagtet, og mange beboelser i området kommer inden for støjgrænserne.

Det var ved at gøre mig skør, og i lang tid lå jeg søvnløs om natten.

— Anders Lynge Kjær, økologisk kvægavler

Ekspropriation af 40 beboelser

Udvidelsen kan ifølge myndighedernes oplysninger føre til ekspropriation af 40 beboelser – heriblandt den ejendom, Anders Lynge Kjær har forpagtet. Mister han den, ryger grundlaget for hans store økologiske dyrehold. Om vinteren kommer kreaturerne nemlig hjem i området med nordatlantisk klithede omkring ejendommen tæt på det nuværende testcenter.

Arealet her hører med til de 360 hektar jord, Anders Lynge Kjær har forpagtet, og hvor dyrene kan græsse om vinteren. De har adgang til klitter og skov, hvor de kan finde læ, ly og tørt leje
Arealet her hører med til de 360 hektar jord, Anders Lynge Kjær har forpagtet, og hvor dyrene kan græsse om vinteren. De har adgang til klitter og skov, hvor de kan finde læ, ly og tørt leje. Foto: Anders Lynge Kjær

”Dyrene går jo ude hele året, og området med klitter og skov omkring gården er vores 'vinterstald', hvor de kan finde læ, ly og tørt leje. Så vi er helt afhængige af, at vi kan beholde dyrene i området,” siger Anders Lynge Kjær, der tilføjer, at han gennem længere tid helt bevidst ikke har fulgt debatten om udvidelsen, fordi han er nødt til at fortrænge det.

”Det var ved at gøre mig skør, og i lang tid lå jeg søvnløs om natten. Jeg plejer at være god til at løse problemerne, når de opstår. Men hvis vi mister jorden her, kan jeg ikke rigtig se mig ud af det,” siger han, der bor på gården sammen med sin kone og fem børn, der alle er vokset op på ejendommen.

Til ejendommen har han forpagtet 320 hektar klithede – heraf 129 hektar agerjord, der leverer græs til vinterfodring.

Anders Lynge Kjær med en af de angus-præmietyre, der har været med til at sikre ham en
Anders Lynge Kjær med en af de angus-præmietyre, der har været med til at sikre ham en "ekstraordinær stor økonomisk vækst" - som er en af begrundelserne for at han i efteråret blev hædret med dagbladet Børsens "Gazellepris". Foto: privat

Gazellepris til økobesætning

Anders Lynge Kjær blev i efteråret 2023 hædret med dagbladet Børsens gazellepris, der går til virksomheder, der har oplevet ekstraordinær stor økonomisk vækst. Hans besætning består af godt 225 angus-køer med opdræt, i alt godt 600 stykker kvæg, som altså udfører naturpleje på cirka 1.300 hektar i Vejlerne og Nordthy. Landbruget drives efter regenerative principper, der hjælper med at binde CO2 i jorden og fremme jordens frugtbarhed.

Det er jo ikke landbrugsjord, der bliver påvirket, men fine naturområder og uforstyrrede landskaber med forskellige former for fredninger. Det er jo helt hen i vejret.

— Ulrik Iversen, formand for foreningen ”Nej til store vindmøller ved Bulbjerg og Vigsø bugt"

Afgørelse på trapperne

En, der har fulgt udviklingen omkring testcentret tæt, er økologisk kvægavler Ulrik Iversen, der også er formand for foreningen ”Nej til store vindmøller ved Bulbjerg og Vigsø bugt,” der kæmper mod udvidelsen.

Foreningen har blandt andet haft møde med de ansvarlige politikere på Christiansborg. Seneste udmelding er, at der bliver truffet en afgørelse i sidst i januar eller først i februar. Så beboerne i området holder nærmest vejret i disse dage, mens de venter på svaret: Om Østerild Testcenter skal udvides, eller om der i stedet laves et nyt ved Ballum Enge i Tønder Kommune. Eller om begge scenarier føres ud i livet, fordi vindmøllebranchen optimalt set gerne vil have mulighed for at opføre seks til otte gigantmøller.

”Det får jo en kolossal indflydelse for vores lokalsamfund. Hvis det bliver en realitet, kommer husene fra Hjardemål Klit inden for støjgrænsen og skal derfor jævnes med jorden, og det samme gælder for Frøstruplejren,” siger Ulrik Iversen.

Han forklarer, at der ifølge planerne skal ryddes et stort område omkring møllerne for at skabe et frit vindfelt, og det betyder, at fredede klitter bliver jævnet.

”Det er jo ikke landbrugsjord, der bliver påvirket, men fine naturområder og uforstyrrede landskaber med forskellige former for fredninger. Det er jo helt hen i vejret,” siger han.

I forvejen er der opført ni møller i Østerild Testcenter, og den højeste er med sine 280 meter højere end Storebæltsbroen. Hvis området udvides kan der bygges møller op til 450 meters højde i området
I forvejen er der opført ni møller i Østerild Testcenter, og den højeste er med sine 280 meter højere end Storebæltsbroen. Hvis området udvides kan der bygges møller op til 450 meters højde i området. Foto: Ulrik Iversen

Et notat fra Plan- og Landdistriktsstyrelsen viser, at løsningen ved Østerild vil kræve nedlæggelse af mindst 40 boliger, fordi de ligger inden for støjgrænsen. Også Thylejren er i fare, for den figurerer nemlig som én af de 40 boliger, fordi den regnes som en samlet ejendom, selv om der reelt er 60 boliger i lejren.

”Bliver det en realitet, kommer det til at vende op og ned på tilværelsen for mindst 200 beboere i området,” siger Ulrik Iversen.

Udpeger politikerne området ved Østerild Testcenter, skal der formentlig bruges et år på at gennemføre en VVM-undersøgelse for området, før den endelige godkendelse til opførelse af kæmpemøllerne kan gå i gang.

Alternative testpladser

Oprindeligt blev der peget på otte egnede områder, men før den endelige afgørelse skal træffes, er feltet blevet screenet og reduceret til to.

Foruden Østerild er området ved Ballum Enge i Tønder Kommune altså stadig i spil. Andre placeringer er sorteret fra, blandt andet et område ved Jammerbugt, som blev erklæret for ”teknisk uegnet til placering af testcenter”.

Et andet område ligger ved Borris, hvor det ”i lyset af de samlede hensyn til natur- og forsvarsinteresser, krav til nedlæggelse af boliger og vindmøller, transportforhold, antal af mulige testpladser og økonomiske konsekvenser ikke vurderes egnet”.

Flere artikler fra samme sektion

Maskinhøst skåner ryggen: Ny teknologi letter arbejdet med tunge kål

En ny kålhøster kan først og fremmest skal hjælpe med at skåne medarbejdernes rygge. Det er nemlig opslidende og mandskabskrævende at høste tusindvis af tunge kålhoveder.

Eksperter er ved at udvikle sensorer, der skal måle kalves sundhed og hjælpe med ko-kalv-systemer

Behovet for sensorer til kalve er særlig relevant i ko-kalv-systemer, hvor overvågning af den enkelte kalv kan være udfordrende. Sensorerne kan sætte skub i udviklingen af systemer, hvor køer og kalve går sammen, men der er også udfordringer med at få optimeret sensorerne.

08-10-2024 4 minutter Kvæg,   Dyrevelfærd

Forskning i og udvikling af ko-kalv-systemer har taget fart

NYT FRA ICROFS: Med hensyn til de økologiske principper er tidlig adskillelse af ko og kalv et åbenlyst dilemma. Hvis der bredt set ønskes væsentlige ændringer i malkekvægbruget henimod ko-kalv-systemer, er der brug for incitamenter, såsom tilskud, afgifter og/eller markedsforhold, hvor både kød og mælk fra disse systemer i højere grad værdsættes.

07-10-2024 5 minutter Nyt fra Icrofs,   Forskning,   Kvæg,   Kronik,   Dyrevelfærd