Annonce

Annonce

Lavbundsjord med træer i baggrunden

Det nye screeningskort kan tilgås på Udtagningskort.dk. Kortet er udviklet i et samarbejde mellem Landbrugsstyrelsen, Miljøstyrelsen og Danmarks Miljøportal. Foto: Colourbox

Nyt værktøj skal gøre det lettere at udtage lavbundsjord

Folketinget vil udtage 100.000 ha lavbundsjord fra omdrift, men der er endnu lang vej mod målet. Et nyt værktøj skal give landmænd et bedre overblik over tilskudsmulighederne.

Af hensyn til klimaet har et flertal i Folketinget besluttet, at der skal udtages 100.000 ha kulstofrige lavbundsjorder og randarealer inden 2030. Der er dog fortsat lang vej til målet, og derfor lancerer Fødevare- og Miljøministeriet et nyt screeningsværktøj, som skal give et samlet overblik over tilskudsordningerne og vise, hvilke lavbundsarealer der vil bidrage til den største klima- og miljøeffekt.

Det glæder minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Jacob Jensen (V):

”I 2021 var vi et bredt flertal i Folketinget, som satte os for at udtage op mod 100.000 hektar lavbundjord som et led i den grønne omstilling af landbruget. Det er lige dele ambitiøst og kompliceret, fordi der er rigtig mange ordninger og aspekter at tage højde for. Det har også vist sig ikke at være uden udfordringer, og vi har derfor en opgave i at hjælpe indsatsen bedre på vej ved at gøre det langt mere gennemskueligt for ansøgerne. Af den årsag glæder jeg mig over, at vi nu samler kræfterne endnu bedre på tværs af styrelserne, så det bliver nemmere at opnå tilskud gennem én fælles portal. Med det nye kort skaber vi nu en væsentlig større sammenhængskraft i den samlede udtagningsindsats, og det er helt afgørende for, at vi når vores politiske mål i Landbrugsaftalen."

Miljøminister Magnus Heunicke (S) lægger vægt på, at effekterne ikke kun er en lavere CO2-udledning, men også giver bedre forhold for både vandmiljøet, naturen, instekter og plantearter samt forskellige træk- og ynglefugle.

"Vi skal gøre alt, hvad vi kan, for hurtigst muligt at komme i mål med flere klima-lavbundsprojekter. Jeg er derfor glad for det nye værktøj, som gør det nemmere for kommuner og lodsejere at få styr på detaljerne om de mulige projekter, så vi hjælper processen bedre på vej," siger han.

Det nye screeningskort kan tilgås på Udtagningskort.dk. Kortet er udviklet i et samarbejde mellem Landbrugsstyrelsen, Miljøstyrelsen og Danmarks Miljøportal.

Indtil nu er klima- og miljøeffekter samt mulige barrierer for at udtage lavbundsarealer først blevet belyst efter en såkaldt forundersøgelse. Men fremover bliver det med det nye screeningsværktøj muligt på en enkel måde at få overblik over, om et areal kan være relevant allerede inden forundersøgelsen.

Det nye kort gør det muligt at screene lavbundsarealer for deres potentiale til udtagning gennem både Landbrugsstyrelsens og Miljøstyrelsens tilskudsordninger. Hidtil har det udelukkende været muligt at orientere sig særskilt hos de respektive styrelser, men med det nye fælles kort vil der derfor fremover være større sammenhæng og kortere fra idé til opstart af et lavbundsprojekt. 

Udtagning af lavbundsjord

Udtagning af lavbundsjorder bidrager blandt andet til at mindske landbrugets udledning af drivhusgas. Derudover kan lavbundsprojekter også reducere udledningen af kvælstof. 

At udtage jord vil sige, at man tager landbrugsjord ud af drift og undlader at dyrke den. I forbindelse med udtagning af lavbundsjorderne er der tale om aktiv udtagning, hvor man ikke ”bare” stopper med at dyrke jorden, men også vådlægger den. 

Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug – også kaldet Landbrugsaftalen – blev vedtaget i oktober 2021 af et bredt flertal i Folketinget. 

Det er ambitionen i aftalen, at der skal udtages eller ekstensiveres op til 100.000 hektar lavbundsjorde, inklusiv randarealer. At ekstensivere lavbundsjorder betyder, at man undlader at opdyrke jorden intensivt og i stedet har f.eks. græs. 

Landbrugsaftalen viser vejen til en reduktion af op til 7,4 mio. tons CO2e frem mod 2030 og en reduktion i udledningen af kvælstof på 10.800 tons i 2027.

Flere artikler fra samme sektion

Arla har nu reduceret produktionen af øko-mælk med 100 mio. kg

Målet er nået for Arlas planlagte reduktion af øko-mælk. 50 mio kg er nået ved, at Arla-leverandører er blevet konventionelle, 40 mio. kg ved at landmænd er stoppet som mælkeproducenter og 10 mio. kg ved skifte til andre mejerier.

22-05-2024 2 minutter Mejeri,   Afsætning

Landmænd og haveejere modarbejder kommuners kamp for biodiversitet langs vejene

Landets tre største kommuner forsøger i disse år at øge biodiversiteten langs tusindvis af kilometer veje ved at ændre praksis for græsslåning. Flere planter og blomster i rabatten giver flere insekter og dermed flere fugle i landskabet. Men kommunerne oplever, at landmænd og haveejere i stigende grad øver selvtægt og modarbejder kommunernes indsats.

21-05-2024 7 minutter Biodiversitet

Friske bælgfrugter smager godt, men markedet møder udfordringer

KRONIK: En udfordring er en lav efterspørgsel på danske bælgfrugter, da konkurrencen er hård, og bælgfrugter – især de tørrede – ikke som sådan er højværdiafgrøder. Vi mangler også kulinarisk erfaring med at bruge friske bælgfrugter i madlavningen.

16-05-2024 4 minutter Nyt fra Icrofs,   Bælgfrugter