Ny forskning: 70 pct. fordøjelighed af frisk kløvergræs hos søer

Hidtil har der manglet forskning i fodernormerne for økologiske søer. I stedet har man taget afsæt i normerne for konventionelle søer og så givet dem lidt flere kilo foder, for at kompensere for at de økologiske søer bruger mere energi udendørs, end de konventionelle søer i farestaldene. 

Nu foreligger der imidlertid ny forskning fra Aarhus Universitet, som sammen med Center for Frilandsdyr, Friland og Vestjysk Andel har fået penge fra Innovationsfonden til at undersøge foderbehovet for de økologiske søer og gylte. 

På Økologisk Landsforenings åbne svineudvalgsmøde i slutningen af januar præsenterede ph.d.-stipendiat Maria Eskildsen fra Aarhus Universitet de helt nye resultater: 

»I vores første forsøg har vi taget afsæt i, at de økologiske søer fodres efter normerne for konventionelle søer plus nogle ekstra kilo foder, hvilket fører til, at de økologiske søer overfodres med protein. Ikke mindst fordi de også henter protein i græsset, der har et højt indhold af kløver,« sagde Maria Eskildsen. 

I forskningsprojektet har hun undersøgt, hvor meget græs søerne æder. 

»I forsøg opdelte vi 16 søer i fire grupper, som dagligt fik serveret mellem nul og seks kg frisk græs pr. so. For at kunne registrere, hvor meget de spiste, og hvor meget næring søerne optog fra græsset, høstede vi hver dag frisk græs til søerne, som de fik serveret på stald, hvor vi nøje kunne overvåge og indsamle søernes urin og fæces, samt tage daglige blodprøver på alle søerne,« sagde Maria Eskildsen.

Alle søerne i forsøget var mellem 2. og 6. lægs-søer, hvilket Maria Eskildsen tilskriver det positive og højest overraskende resultat, hun nåede frem til i sine forsøg: At fordøjeligheden af frisk græs er 70 pct. 

»Havde vi haft gylte, havde de måske ligget lavere,« konkluderede hun og fortsatte: 

»Det fuldstændigt fantastiske er, at vi fandt en metabolit, som går direkte fra græsset ind i blodet, som gør det muligt at regne den energi, de får fra græsset, direkte ind i foderrationen.« 

Alle søerne i forsøget fik dagligt to FEso. Gruppe A, som ikke fik græs, fik to FEso fra en grundblanding. Gruppe B fik to kg græs pr. dag, svarende til 0,33 FEso suppleret med grundblanding. Gruppe C fik fire kg græs pr. dag, svarende til 0,66 FEso suppleret med grundblanding og endelig Gruppe D, som fik seks kg græs pr. dag, svarende til 1 FEso suppleret med grundblanding. 

»Når vi målte kvælstofudskillelsen fra søerne, kunne vi se, at jo mere frisk græs, de åd, des mere kvælstof blev udskilt i urinen. Især de søer, der fik seks kg græs om dagen, udskilte markant mere kvælstof end de tre øvrige grupper. Det er derfor vigtigt at modregne kvælstoffet i foderblandingen og give søer, der spiser meget græs, en foderblanding med et tilsvarende lavere indhold af protein,« sagde Maria Eskildsen.

I det andet forsøg har Maria Eskildsen undersøgt to hold gylter i vinterhalvåret 2017, hvor kontrolholdet fik en normal foderblanding, mens forsøgsholdet fik en foderblanding med et højere indhold af byg og havre og et lavere indhold af proteinfoder. Begge hold fik under drægtighedsperioden 0,95 FE pr. kg; men mens kontrolgruppen fik 117 g protein pr. FE måtte forsøgsholdet nøjes med 107 g. Lysin-indholdet i foderet var i kontrolgruppen 5,6 g pr. FE og i forsøgsgruppen 5 g pr. FE. 

I diegivningsperioden fik de to hold 0,99/0,98 FE pr. kg, men mens kontrolgruppen fik 146 g protein pr. FE måtte forsøgsholdet nøjes med 127 g. Lysin-indholdet i foderet var i kontrolgruppen 7,4 g pr. FE og i forsøgsgruppen 6,2 g pr. FE. 

De i alt 47 gylte i forsøget farede i perioden december 2016 til ultimo februar 2017. I sommeren 2017 blev forsøget gentaget. Denne gang med i alt 42 andenlægs-søer, som farede i perioden maj til primo august 2017. 

»Grupperne skulle helst klare sig lige godt, fordi mængden af foder skulle give samme input. Vi er ikke helt færdig med at analysere resultaterne fra august 2017, men fra vinterforsøgene 2016/2017 har vi alle data,« fortalte Maria Eskildsen. 

I forsøgene blev de deltagende hold fodret efter en foderkurve, som tog afsæt i VSP’s anbefalede foderkurve til gylte + 15 pct., hvilket viste sig at være for lidt i vinterhalvåret. Målinger viste, at søerne derudover åd cirka tre kg frisk kløvergræs dagligt om sommeren, men at dette tal varierer meget fra so til so. 

Grisene blev vejet, rygspækskannet, fik taget blodprøve, mælkeprøve og fordelingen af fedt, protein og aske i kropsammensætningen blev målt 60 og 100 dage efter løbningen samt 5, 20 og 40 dagen efter start på diegivning. 

Derudover blev søerne forsynet med en aktivitetsmåler, som kunne dokumentere, hvor meget de bevæger sig i løbet af et døgn. 

»Når vi ser på resultaterne fra de kuld, der kom til verden i de to hold, kunne vi ikke spore en forskel, som er statistisk sikker. Konklusionen i forhold til kuldene er derfor, at der specielt i drægtigheden ikke er noget, der tyder på, at det betyder noget, at man sænker proteinindholdet 12-13 pct. i foderet,« sagde Maria Eskildsen. 

Aktivitetsmålingerne viste, at hverken gylte eller søer bevæger sig mere end nødvendigt. I alt viste aktivitetsmålingerne, at de går mellem 2 - 2,5 km pr. dag - mere om sommeren end om vinteren, og målingerne viste også, at det kun er en mindre del af energien, der bruges til bevægelse fra 0,8 FEso pr. dag om vinteren til knap 1,4 FEso pr. dag om sommeren. 

»Til gengæld bruger de overraskende meget energi på termoregulering. Er det minus seks grader, bruger de to FE på at holde varmen,« forklarede Maria Eskildsen.

Energibehovet til termoregulering falder jævnt med stigende temperaturer, og ved 19 grader går det i nul. 

Søerne taber sig ca. 1 kg pr. dag i perioden dag 5-20 efter start på diegivning, og der var i forsøget ingen forskel de to hold imellem på mælkens sammensætning, dog var der mere lactat dehydrogenase i lavproteingruppen, hvilket hos malkekvæg er en indikator for mastitis. 

»Til gengæld kunne vi konstatere, at økologisk svinemælk er markant federe end mælken fra konventionelle søer. Proteinindholdet er stort set det samme, laktoseindholdet er en anelse højere i konventionel somælk, men fedtindholdet i den økologiske mælk er 33 pct. højere end i konventionel somælk,« sagde Maria Eskildsen. 

Hun efterlyste nye forsøg, som kan vise, om man også kan reducere mængden af mineraler og vitaminer i foderet, uden at dette påvirker hverken søer eller grise i negativ retning. 

»For eksempel tror jeg, at vi kan reducere indholdet af fosfor i foderet, fordi de henter fosfor på græsmarken « sagde Maria Eskildsen. 

Men inden hun skal i gang med at undersøge dette emne, venter et projekt, som netop er blevet bevilget. Dette projekt skal gentage græsforsøget, men denne gang med ensilage som grovfoder i vinterfoderet. 

»Det bliver spændende at se, hvor meget energi søerne kan hente ud af forskellige grovfodertyper,« sagde Maria Eskildsen.