Projekt afdækker mange årsager til foderspild i økologisk produktion af grise

Hvor og hvornår er det fysiske foderspild størst hos søer og grise i vækst? Spørgsmålet besvares i et nyt notat fra Seges, som har undersøgt dette via en screening af ti grisebesætninger i 2016. 

Formålet med undersøgelsen notatet var at identificere hovedårsagerne til foderspild og udarbejde en tjekliste til reduktion af foderspild.

• Læs notatet og anbefalingerne her

”Det er urealistisk at forvente, at økologiske grise, der er eksponeret til det danske vejr, vil kunne komme ned på et foderforbrug som konventionelle grise, da de alt andet lige behøver mere foder til vedligehold. Derfor vil en reduktion af foderforbruget primært skulle opnås ved at mindske spildet af foder,” skriver notatets forfatter, Hanne Nissen. 

Hver af de ti grisebesætninger blev besøgt én gang, hvor forskerne dannede sig et overblik over gårdens håndtering af foder fra foderproduktion/levering til grisene åd foderet.

Alle grupper af grise: drægtige søer, diegivende søer, pattegrise, smågrise og grise i slagtestald indgik i screeningen.

Omgivelserne er afgørende

I notatet konkluderer Hanne Nissen, at hovedårsagen til foderspild i økologiske besætninger var de omkringliggende forhold, som fodertrug eller automater skulle fungere i, samt transporten af foder fra silo til grisens tryne. Vejr og vind har indflydelse på foderhygiejnen, og i det fri er det svært at begrænse skadedyrs adgang til foderet.

”De fleste økologer foretrækker at blande deres eget foder. De har derfor nærmest et mølleri i deres foderlade. Udfordringen ved dette er at holde en høj foderhygiejne og undgå foderspild, som blandt andet kan tiltrække gnavere - især rotter. Risikoen for ikke at få blandet foderet optimalt eller opnå forkert formalingsgrad foreligger også. Hjemmeblandet foder er som regel melfoder, og melfoder er noget af det sværeste at håndtere, især i fugtige omgivelser, som kan være fremherskende i økologiske drift,” skriver Hanne Nissen.

På den ene side vil en reduktion af foderspildet give producenterne lavere foderudgifter; men hvis tiltagene er for dyre eller arbejdskrævende, vil de ikke blive implementeret, lyder konklusionen.

”En af de besøgte besætninger havde virkelig praktiseret ’keep it simple’. De havde kun én kraftfoderblanding til alle dyregrupper, og det var en indkøbt pelleteret færdigblanding. Det så ud til at fungere. Måske var blandingen dyrere og måske voksede ikke alle dyregrupper optimalt; men tiden til at blande foder var sparet og antallet af siloer var reduceret. Her var ingen foderlade med foderspild og dårlig hygiejne,” skriver Hanne Nissen.

Stor variation

Screeningsbesøgene afslørede, at variationen i staldsystemer, flokstørrelse og fodringsprincipper er stor. Hver af de ti besætninger beskrives, og for hver besætning oplyses de årsager, som vurderes at være fælles for langt hovedparten af besætningerne.

Økologiske drægtige søer går ofte i fællesfolde grupperet efter løbeuge og eventuelt huld.

Der blev anvendt en af to forskellige udfodringsstrategier: Enten tildeltes kraft- og grovfoder hver for sig, eller også blev kraft- og grovfoder blandet i en mixervogn. Ved sammenblanding i mixervogn blev energien i grovfoderet indregnet i søernes foderforbrug, men det blev ikke altid indregnet, når kraft- og grovfoder blev givet hver for sig.

”Søerne skal have let adgang til fodertruget, men det skal andre dyr ikke – heller ikke pattegrise med beskidte grisetæer. Fodertruget skal derfor have en passende højde, så pattegrisene ikke umiddelbart kan hoppe op i det. Det må imidlertid heller ikke være for højt og for dybt, for så kan de små søer og dem med dobbelthager ikke nå foderet i bunden samt holde fodertrugets hjørner rene. Runde trug, som også er runde i bunden indvendig, er derfor at foretrække, da man nemt kommer udenom hjørne-problematikken. Fodertruget skal have et vist rumfang for at kunne indeholde soens dagsration. Er arealet imidlertid for stort, træder søerne op i truget, også i dem der er relativt høje,” forklarer Hanne Nissen.

Hun understreger også, at søerne ikke må kunne flytte rundt på trugene, men samtidig skal trugene være lette at tømme og flytte til en ny placering på marken, for at undgå optrådt underlag og at skadedyr etablerer bolig under trugene. Det er derfor ikke optimalt at tøjre trugene med en pløk i jorden, og dobbelttrug omkring et foldhegn begrænser ligeledes tømning- og placeringsmulighederne.

Pattegrise

Fodring af pattegrise udgør en stor udfordring i økologiske besætninger. Økologiske pattegrise går sammen med soen i syv-ti uger, hvilket kan ende med et foderforbrug af betydelig størrelse.

”En erfaringsindsamling har vist, at pattegrisenes fravænningsvægt blev øget med godt 1 kg ved fodring fra dag 14 med rigtigt pattegrisefoder i et ’pattegriseområde’.

Pattegrisene bevæger sig rundt sammen med soen straks efter de har forladt farehytten for første gang. Når soen går til fodertruget, forsøger pattegrisene også at stikke deres tryner ned i sofoderet. Interessen for fast foder er essentielt og en naturlig adfærd, soen lærer grisene, men sofoder er ikke sammensat til pattegrisenes mavetarmsystem. Det er derfor vigtigt at hindre pattegrisene i at komme til sofoderet, men give dem let adgang til deres eget foder tæt herved, og selvfølgelig uden at pattegrisefoderet er tilgængeligt for soen,” konkluderer Hanne Nissen.

Den største udfordring ved fodringen af smågrise og slagtesvin er det fugtige danske vejr, som giver et fugtigt nærmiljø i økologiske stalde, da de skal ventileres naturligt uden mekanisk ventilation og varmetilførsel. I et fugtigt klima danner melfoder let bro i foderrørene og foderautomaterne, samt tilstopper uddoseringen.

Notatet er en del af et samlet GUDP-samarbejdsprojekt, der havde som målsætning at skabe grundlag for en øget produktion af mindst 43.000 økologiske slagtegrise svarende til en stigning på 40 pct. inden udgangen af 2018. Samtidig var målet at reducere miljøbelastningen gennem en målrettet indsats for lavere foderforbrug i form af mindre spild, bedre foderudnyttelse og foderstrategioptimering. Dette vil styrke muligheden for at fastholde og forbedre Danmarks førerposition inden for produktion af økologisk grisekød.