Annonce
Annonce
Nu skal det koste på pengepungen, hvis landbrugere ikke sikrer ordentlige arbejdsvilkår
Fra den 1. januar kan landbrugere blive trukket i landbrugsstøtten, hvis de ikke lever op til en række krav for sikkert arbejdsmiljø og ordentlige arbejdsvilkår. Det skal gøre forholdene mere sikre i en branche, der er præget af arbejdsulykker.
Det er især dampe fra gylletanke, dyr, der går til angreb under arbejdet, ulykker med maskiner og bigballer samt fald fra stiger eller traktorer, der er årsagen til arbejdsulykkerne i landbruget. Foto: Colourbox
De seneste fem år er der i Danmark årligt blevet anmeldt over 1.000 arbejdsulykker i branchen for landbrug, fiskeri og skovbrug heraf cirka fem dødsulykker. Det gør landbrugserhvervet til et af de farligste at arbejde i herhjemme.
Men et nyt tiltag fra EU skal nu dæmme op for de mange arbejdsulykker samt understøtte bedre arbejdsvilkår for branchen. Det oplyser Ministeriet for Grøn Trepart i en pressemeddelelse.
”Desværre oplever vi i dag alt for mange arbejdsulykker i landbrugserhvervet. Derfor er det her tiltag helt essentielt. Det er vigtigt, at det får konsekvenser, hvis man som arbejdsgiver ikke lever op til sit ansvar. Antallet af arbejdsulykker i landbruget skal reduceres markant - det skal være trygt og sikkert at gå på arbejde,” siger minister for grøn trepart Jeppe Bruus (S).
Tiltaget, der træder i kraft den 1. januar 2025, betyder, at landbrugere, der ikke overholder en række arbejdsgiverforpligtelser med hensyn til arbejdsmiljø samt gennemsigtige og forudsigelige arbejdsvilkår, kan blive trukket i landbrugsstøtten.
Bliver trukket i landbrugsstøtten
Hvis landbrugere overtræder kravet, vil man som hovedregel blive trukket tre procent i landbrugsstøtten i overtrædelsesåret. Hvis overtrædelsen gentager sig, vil man som udgangspunkt blive trukket ti procent i landbrugsstøtten.
”Ingen skal risikere liv og lemmer ved at gå på arbejde. Det er altid arbejdsgiverens ansvar, at sikkerheden og arbejdsmiljøet er i orden. Det bliver understreget med det nye tiltag. Landbruget er i dag et af de allerfarligste steder at arbejde, og det kommer nu til at kunne mærkes endnu mere på pengepungen, hvis man ikke har styr på arbejdsmiljøet," siger beskæftigelsesminister, Ane Halsboe-Jørgensen (S).
Det er især dampe fra gylletanke, dyr, der går til angreb under arbejdet, ulykker med maskiner og bigballer samt fald fra stiger eller traktorer, der er årsagen til arbejdsulykkerne.
Hos Arbejdstilsynet har man længe arbejdet med at forbedre arbejdsmiljøet og forebygge ulykker i landbruget, og her ser man positivt på det nye tiltag fra EU. Souschef i Arbejdstilsynet Lars Uldall Beck håber, at det kan være med til at skabe incitamenter og større fokus på sikkerhed:
"God planlægning, hvor sikkerhed er tænkt ind i alle opgaver på gården, og alle ved, hvad de skal gøre, særligt hvis der sker noget uventet, er en vigtig del af en god sikkerhedskultur.”
Her sker der ulykker i landbruget ###
Det er især inden for disse områder, at ulykkerne i landbruget sker – og også her, at ulykkerne kan forebygges:
Dyr: Arbejdet med kvæg og svin er en af de hyppigste årsager til ulykker i landbruget. Ulykkerne er ofte meget alvorlige og kan medføre skader, der kan give mén resten af livet.
Maskiner: Maskiner er skyld i ulykker, hvor arbejdere bliver klemt, mast eller påkørt. I perioden 2017-2022 har 16 personer mistet livet på denne måde.
Gylle: Dampe fra gylle kan indeholde den giftige gas svovlbrinte, der ved indånding kan give alvorlige hjerneskader eller føre til bevidstløshed. I perioden 2017-2022 er der sket tre dødsulykker efter udsættelse for svovlbrinte.
Bigballer: Fra 2017-2022 er der sket 15 ulykker, i forbindelse med at personer er blevet ramt af bigballer – enten under stabling eller ved nedtagning af bigballer.
Fald fra højden: 838 ulykker og to dødsulykker efter fald fra højden er der blevet anmeldt i perioden 2017-2022. Typisk er det fald fra stiger, maskiner eller fra tage.
Kilde: Arbejdstilsynet
Flere artikler fra samme sektion
Honningproducent skal pille øko-klistermærket af tønder med flere ton honning, fordi myndighederne sløsede
Tonsvis af dansk økohonning er nu blevet nedklassificeret til konventionelt med store økonomiske tab til følge, fordi myndighederne ikke overholdt deres egne regler. Først sidst på sæsonen fik avler at vide, hvor bistaderne måtte stå, selv om styrelsens egen frist var maj.
Recirkulering af restprodukter bidrager til næringsstofforsyning og jordforbedring
KRONIK: En kombination af forskellige bio-baserede gødninger eller en blanding af organiske og mineralske gødninger kan være vejen frem mod en mere bæredygtig og robust planteproduktion.
Ingen genveje til flotte økojordbær: ”De skal luges i bund i foråret”
En jordbæravler i Norddjurs er en af de økologiske jordbæravlere, der holder stand trods en generel nedgang i branchen. Jordbæravler Dennis Weigelt Pedersen er samtidig planterådgiver i Innovationscenter for Økologisk Landbrug med ’hands-on’ erfaring fra egen avl. Her er hans bud på, hvordan man sikrer en stabil afgrøde.