Annonce

Annonce

Luftfoto af gletsjermel i Grønland

Da gletsjermel er meget finkornet, vil næringsstofferne i det være lettilgængelige for planter og mikroorganismer i varmere klimaer. Foto: Minik Rosing

'Mel' fra Grønland kan øge udbytterne og hjælpe klimaet

Det såkaldte gletsjermel, der ligger spredt i Grønland, indeholder vigtige næringsstoffer og kan samtidig lagre store mængder CO2.

Rundt omkring i Grønland ligger såkaldt gletsjermel der er rester af de gletsjere, som indlandsisen hviler på og langsomt knuser.

Det meget fine pulver kan vise sig at have en stor nytteværdi for både landbruget og klimaet, da det både kan indfange CO2 og give næring til afgrøder på de marker, det spredes over.

Det viser to nye studier fra Københavns Universitet, hvor forskere bl.a. har spredt gletsjermelet på marker i Sønderjylland. Resultaterne viser, at hvis man spreder det fine pulver ud på samtlige marker i Danmark, hvor forholdene er de samme som i studierne, kan man indfange 27 mio. ton CO2, svarende til et års udledning fra Danmark. Tidshorisonten for optagelsen er usikker, men forskerne vurderer, at der snarere er tale om et årti end et par år.

Samtidig kunne forskerne se, at gletsjermelet fungerede godt som gødning.

“Overraskende nok havde økologisk gødning ikke nogen effekt i det område, vi testede, hvilket indikerer, at jorden allerede var rig på næringsstoffer. Derimod så vi større plantevækst på de marker, hvor vi havde tilført gletsjermel – nærmere bestemt en stigning på 24 pct. i udbyttet af majs og en stigning på 19 pct. i udbyttet af kartoffelknolde,” siger Christiana Dietzen fra Globe Institute på Københavns Universitet, som er en af forskerne bag de nye studier, i en pressemeddelelse.

Øgede udbytter i Ghana

Det var dog kun det første år af forsøget, at gletsjermel havde en effekt på høstudbyttet på markerne i Sønderjylland.

“Jordforholdene i området var velegnede til at binde CO2, og gletsjermelet havde ligeledes en positiv effekt på jordens ydeevne. Men i Ghana, hvor vi har lavet lignende forsøg, steg høstudbyttet med hele 35 pct. i gennemsnit, og det er fortsat sådan gennem fire sæsoner,” siger Christiana Dietzen.

Med så stor en vækststigning er det muligt at binde endnu mere CO2 som organisk kulstof i planter og jord.

Forsøget på markerne i Ghana er ikke afsluttet, men Christiana Dietzen er overrasket over, hvor stor en forskel det gør at anvende gletsjermel som gødning.

”Jorden på markerne i Ghana var meget fattig på næringsstoffer, hvilket sandsynligvis er årsagen til, at resultatet her er mere markant end på de danske marker, som allerede var rige på næringsstoffer,” siger hun.

En nem, skalerbar løsning

Gletsjermelet består af ekstremt små partikler af de almindeligste mineraler fra grundfjeldet og føres med smeltevand fra isen til søer og fjorde, hvor det aflejres som mudder. I modsætning til almindelig mudder er gletsjermel rigt på alle de mineralske næringsstoffer, fordi det er mekanisk knust i et koldt klima og ikke har gennemgået forvitring. Da det er meget finkornet, vil næringsstofferne i gletsjermel være lettilgængelige for planter og mikroorganismer i varmere klimaer.

”Det er en nem, skalerbar løsning, som kan bruges i Danmark såvel som i resten af verden. Modsat andre mineraler, der anvendes til forstærket forvitring, kræver gletsjermel ingen forarbejdning, og der er mere eller mindre uanede mængder af det i Grønland,” siger Christiana Dietzen.

Hun tilføjer, at der fra naturens side bliver produceret mere gletsjermel, end man kan nå at udvinde, men at det samtidig er vigtigt at holde øje med mængden af CO2, der udledes, når melet bliver fragtet fra Grønland til andre lande, så det ikke ender med at udlede mere CO2, end det kan optage.

Flere artikler fra samme sektion

Fra 24 meter lang tunnel kan forskerne nu nærstudere planternes rødder

I en 24 meter lang tunnel under jorden kan forskere fra Københavns Universitet fremover få mere viden om, hvordan klimaforandringer med mere regn og tørke påvirker vores afgrøder.

12-07-2024 4 minutter Planteavl,   Forskning,   Klima

Lavbundsjorde til skue: Herregården Nørre Vosborg har officielt færdiggjort lavbundsprojekt på 88 ha eng

Engene omkring den historiske herregård Nørre Vosborg giver et billede af, hvordan store dele af det danske landskab vil se ud i fremtiden, hvis det foreløbige aftaleudkast fra trepartsforhandlingerne om en CO2-afgift føres ud i livet.

10-07-2024 4 minutter Klima

Klimatelt på Landsskuet: Skal marker fyldes med solceller, eller skal vi have atomkraft?

Som følge af det massive fokus på klimaforandringer og CO2-afgifter i landbruget er der rejst et 'klimatelt' til årets Landsskue i Herning. Her kan landmænd blive klogere på, hvordan netop deres bedrifter kan mindske CO2-aftrykket – f.eks. med hjælp fra foderadditiver, pointsystemer – og sågar atomkraft.

05-07-2024 7 minutter Landsskue