Her er otte måder, vi kan brødføde os selv på, hvis fjendtlig AI ødelægger moderne landbrug

Af Joshua M. Pearce, indehaver af John M. Thompson-professoratet i informationsteknologi og innovation og professor ved Western University, Canada

Kapaciteten hos fjendtlige AI-agenter til at udrydde vores art inden for det næste årti har for nylig været et varmt debatemne. Industrien selv har ytret frygt for kunstig intelligens’ hastigt voksende evner.

Hvis AI valgte (eller blev brugt til) at eliminere menneskeheden, ville en langvarig forstyrrelse af elnettet være en ligetil fremgangsmåde. Analyser fra Council on Foreign Relations og American Society of Mechanical Engineers beskriver, hvordan sofistikerede cyberoperationer teoretisk set kunne opnå dette – en risiko, der er alvorlig nok til, at Sam Altman, adm. direktør for OpenAI, har holdt møder med energiselskabernes ledere for at drøfte, hvordan man kan forhindre det.

Et angreb på elnettet ville lamme det konventionelle landbrug. De eneste med strøm ville være dem, der selv producerer den – for eksempel via solenergi og mikronet. Uden brændstofpumper, ventilation til husdyr, køling af fødevarer, vandingssystemer, korntørring og gødningsproduktion ville vores fødevaresystem hurtigt bryde sammen. Selv småbønder ville kæmpe.

Vi behøver dog ikke alle sulte. Min kollega David Denkenberger og jeg udgav faktisk for ti år siden en bog, der viste, at vi ved en global katastrofe kunne producere nok kalorier uden konventionelt landbrug til at ernære jordens befolkning.

Her deler jeg otte måder, vi kan ernære os selv på, så vi kan overleve, hvis landbruget svigter.

Hvis fjendtlige AI-agenter slukkede elnettet, ville det konventionelle landbrug fejle i en forudsigelig rækkefølge. Først ville vi løbe tør for brændstof. Pumper ved brændstofdepoter og tankstationer er elektriske, så traktorer, mejetærskere, vandingsgeneratorer og andet udstyr ville holde op med at fungere inden for dage til uger, afhængigt af omfanget af landbrugenes eget brændstoflager.

Dernæst ville husdyr i kontrollerede omgivelser dø. Mange fjerkræ- og svinestaldsanlæg er afhængige af elektrisk ventilation. Tab begynder inden for få timer efter et nedbrud i varmt vejr, og automatiske foder- og vandingssystemer ville svigte sideløbende.

Fødevarer ville heller ikke holde længe uden kølet opbevaring, pakning og transport. Mælk, kød og grøntsager fordærves inden for dage.

På mellemlang sigt ville den store mængde vand til vanding, vi anvender, svigte, da løfte- og centerpivot-systemer er afhængige af elektricitet. Kun tyngdekraftbaserede og regnvandsbaserede vandingssystemer ville fortsætte, hvilket ville reducere afgrødeudbyttet kraftigt i tørre regioner.

Dernæst ville korntørring og -lagring svigte. Korn, der høstes fugtigt, skal tørres og ventileres med solcelleløsninger. Uden tørring ville skimmelvækst frigive mykotoksiner og ødelægge vores lagrede kornreserver.

Den næste vækststsæson ville betyde slutningen på syntetiske kvælstofgødninger. Produceret gennem den el- og gasdrevne Haber-Bosch-proces, som omdanner atmosfærisk kvælstof til ammoniak, ernærer dette omkring halvdelen af jordens befolkning. Uden genopfyldning af kvælstof ville kornudbyttet falde med ca. 30-50 pct. fra udpint jord.

Forarbejdning ville derefter blive flaskehalsen. Mange møller, slagterier og pakkeanlæg er fuldt elektriske. Korn og husdyr kunne eksistere på markerne, og fødevarer ville stadig være utilgængelige.

For at komplicere alt yderligere ville distributions- og betalingssystemer også holde op med at fungere. Jernbanesignalering, lastbilslogistik og elektroniske betalinger ville svigte og bryde de nationale fødevaremarkeder op til i stedet at være lokale næsten øjeblikkeligt.

Landbrugsfællesskaber i lille skala ville klare sig bedst, men selv disse ville blive udfordret. De forsyningskæder, der har genereret utrolige stigninger i udbyttet gennem det seneste århundrede, ville bryde sammen og bringe os tilbage til udbytter fra begyndelsen af 1900-tallet.

Hybridfrø og genetisk modificerede frø skal genkøbes hvert år. Hvis kun gemte frø er tilgængelige, ville de undergå segregering, og udbyttet ville falde. Pesticider, veterinærmedicin og reservedele til udstyr ville også blive langt sværere at skaffe.

Selv samfund, der ikke er afhængige af teknologi, som amish-samfundene, ville blive ramt, men konventionelle landmænd ville have det virkelig svært. Det vil påvirke os alle.

Otte måder at ernære os selv på

Prioriteten ville naturligvis være at lukke ned for den dårlige AI og reparere elnettet. I mellemtiden ville en tilbagevenden til manuel og trækkraft reducere produktionen per arbejder markant, og den globale fødevareforsyning ville kunne forsørge en brøkdel af den nuværende befolkning. Selvforsynende og regnvandsafhængige regioner som Afrika ville klare sig bedre end de industrialiserede som Nordamerika.

Vi behøver dog ikke alle sulte. Her er et par enkle ting, vi kunne gøre for at ernære os selv:

1. Stop med at fodre husdyr med spiselig mad. At fodre dyr med mad og derefter spise disse dyr er ineffektivt. At omdirigere korn fra husdyr til mennesker ville være den hurtigste kaloriegenopretning, vi kunne opnå – tilgængelig på dag ét, da lyset gik ud.

2. Stop produktionen af biobrændstof. Spiselige afgrøder, der i øjeblikket omdannes til brændstof, skulle straks tilbage i fødevareforsyningen.

3. Forbyd alkoholproduktion. Afgrøder, der bruges til at fremstille alkohol i USA, kunne ernære 425 millioner mennesker om året, hvis vi blot spiste dem.

4. Reducer madspild. Vi bør fokusere på at udnytte eksisterende kalorier frem for at producere nye. Alliance to Feed the Earth in Disasters siger, at det er mest effektivt at spare på de eksisterende madressourcer i de tidlige faser af et globalt fødevaresammenbrud.

5. Plant en høj andel af bælgplanter for at fiksere kvælstof. Dette vil direkte erstatte den tabte Haber-Bosch-gødning og er det centrale agronomiske omdrejningspunkt for at holde gødskning i gang.

6. Ekstraher kalorier fra landbrugsrester. Halm og stover (efterladte stilke og blade) kan omdannes til dyrefoder og derefter til mad via husdyr. De kan også omdannes til sukkerarter og derefter til spiselige produkter via mikrober, bruges til at dyrke svampe, bruges som substrat for champignon eller fermenteres til enkeltcelle-protein.

7. Fisk med vindkraftdrevne skibe. Sejlbaseret fiskeri fjerner brændstofafhængighed fuldstændigt. Vi kunne hale store mængder fisk ind.

8. Plant mad i baghaver. Har du en græsplæne af græs, du ikke kan spise? Du kunne i stedet bruge den til at producere masser af mad og protein. Dyrkning af planter som sojabønner i baghaver kunne levere en stor del af de proteiner, husstanden har brug for.

Hvis tingene nogensinde bliver rigtig slemme, har min forskergruppe og andre udviklet mere end et dusin måder at producere de kalorier, hele menneskeheden har brug for, mens det konventionelle landbrug genetableres.

Vores sidste forsvarslinje ville være at skabe såkaldte “robuste fødevarer” til at ernære befolkningen.

Disse processer spænder fra omdannelse af plastik til mad, produktion af et spiseligt enkeltcelle-protein fra naturgas, ekstraktion af protein fra blade eller endda omdannelse af 3D-printaffald til en enkeltcellet proteinråvare, der kan omdannes til spiselig mad.

Disse metoder er mere ekstreme – og forhåbentlig unødvendige.

Denne kronik er oprindeligt bragt på engelsk på The Conversation d. 7. oktober.