Grise pløjer runde øko-marker ved Vejle

Agerlandskabet tæt på Vejle ådal ser lidt specielt ud, og det tager lidt tid at få overblikket, når man står på økolog Michael Kjerkegaards ejendom for første gang.

Man skuer ud over 30 små marker, der er delt op i cirkler.

”Kom så,” kalder Michael Kjerkegaard, og straks løber en flok store grise med krøller på halen over en rund, bar og gennemrodet mark, hvor de har gået i en uge.

”Grisene er både en plov, en gødningsspreder, og de er også en indtægt,” forklarer Michael Kjerkegaard, mens han leder dem over til en ny, frisk mark, hvor de med fornøjede grynt kaster sig over græs, kløver og urter.

Dyrene skifter mark hver uge, og når de har været igennem alle ejendommens 30 runde marker, bliver de slagtet.

Mellem tre marker bliver der i hele dyrkningssystemet placeret en ’polytunnel’, der fungerer som drivhus til grøntsager – men også som hytte for grisene, mens de går på markerne.

Måske kunne systemet på Michael Kjergaards specielle landbrug også have fungeret med firkantede marker, men han foretrækker runde.

”Det er en mulighed for at tænke lidt anderledes, og jeg synes, der er firkantede marker nok i Danmark,” siger han med et stort smil.

Grisenes 30 uger lange rejse gennem markerne er meget nøje planlagt efter et stramt skema, der betyder, at markerne kan udnyttes optimalt, mens jorden samtidig regenereres.

For Michael Kjerkegaard er det helt afgørende, at driftsformen skal virke regenererende på jorden. Systemet skal bygge jorden og jordens frugtbarhed op og indlejre en masse kulstof.

Og på vej over marken bukker han sig ned, og viser noget, der ifølge ham er tegn på, at processen er i gang.

”Det her er faktisk mine medarbejdere – regnormene. Hernede har jeg et lille hul og der er simpelthen lort fra en regnorm - det pureste guld. Det er fedt at se det lige så stille komme op, og de er med til at få jorden gjort sund og frugtbar. Så dem passer vi rigtig godt på – og det passer meget godt ind i, at der ikke bliver sprøjtet her,” siger han, og lægger ormens efterladenskaber tilbage på marken.

Her går grisene straks i gang med at ’pløje’ marken med deres tryner mens de grynter højlydt, og efter en uge vil også denne mark være bar og gennemrodet – klar til at blive tilsået med afgrøder som korn eller grøntsager.

 I hytterne - polytunnelerne - kan der i foråret og sommeren f.eks. sættes kartofler.

”Den store indtægt vil komme fra grøntsager, som vi sår midt på sommeren, og desuden får vi indtægter fra de permakulturarealer, vi har imellem de runde folde. Vi regner med at producere cirka 100 tons grøntsager og desuden har vi cirka 40 tons æbler, vi kan sælge, når træerne kommer op. Og så har vi grisene, gæssene og køerne,” forklarer han.

I de lidt ukurante arealer mellem markernes cirkler, plantes der frugttræer og bærbuske som en del af permakulturen, der også skal supplere indtægterne.

Desuden sikrer størrelserne på arealerne, at ejendommen får det optimale ud af EU-tilskuddene.

”Hver fold er 0,4 ha, og det er fordi de skal være store nok til, at der skal være landbrugsstøtte på dem. Vi udnytter jo alt, hvad der findes af muligheder - ligesom alle andre landmænd,” forsikrer han.

En stribe rundt om markerne bliver afgræsset af 500 gæslinger, som også er regnet ind i driftsformen. De er nemlig også hyret ind som ’mejetærskere’ på de runde marker. Når de skal have den sidste opfedning før slagtningen, bliver gæssene sluppet løs på kornmarkerne og spiser kerner direkte fra aksene.

De fungerer altså først som slåmaskine og senere som mejetærsker.

”Det ser vildt sjovt ud, at de går ind og simpelthen knækker aksene af og æder dem. Der er overhovedet ingen spild, og de træder ikke aksene ned, før de har ædt det,” forklarer Michael Kjerkegaard.

Der bruges dog en mindre traktor og maskiner til at fodre grisene – og også til at køre med såmaskinerne i markerne. Markarbejdet foregår selvfølgelig i cirkler.

De nye runde økologiske marker er etableret direkte over et område med helt nye vandboringer til både Fredericia og Vejle kommuner.

”Tre steder på ejendommen er der nogle kæmpestore boringer. Hele det her projekt er på et af de ’sårbare vandindvindingsområder’, så der er sprøjteforbud her. Og hele ideen er at vise, at det godt kan lade sig gøre at lave et regenerativt landbrug ovenpå sårbare områder,” siger Michael Kjerkegaard.

Systemet med de runde marker er stadig under udvikling, og det varer flere år, før træerne mellem alle cirklerne bærer frugt og bær.

Men selv om systemet bliver en succes, tvivler Michael Kjerkegaard på, at de runde marker bliver modellen for fremtidens danske landbrug.

”Alle landmænd kan ikke gøre sådan her, men jeg forestiller mig, at der rundt om de store byer kunne være fem til 10 af den her slags ejendomme, som solgte grøntsager ind til byerne. Jeg tror, det kunne give en rigtig, rigtig god connection mellem by og land.”

Denne artikel er skrevet som en del af Innovationscenter for Økologisk Landbrugs projekt om regenerativt landbrug, der er støttet af Promilleafgiftsfonden for landbrug.