Forskere viser kemifri løsninger mod skadelig mide: »Kemien har været en sovepude«
Kemisk bekæmpelse af varroamiden har ikke virket - det har bare forlænget problemet. To nye rapporter viser, hvordan man uden brug af kemi kan bekæmpe dem. Det er især vigtigt, da nye midearter nærmer sig Danmark.
Biavlere har i årtier brugt kemiske bekæmpelsesmidler for at holde varroamiden nede, men det har ikke løst problemet - tværtimod har det bare forlænget det.
Det forklarer seniorforsker Per Kryger fra Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet, som er en af forfatterne til to nye rapporter, der præsenterer to kemifri metoder til at bekæmpe miden.
Varroamiden er en lille parasit, der, siden den nåede Danmark i 1984, har spredt sig til stort set alle danske bifamilier. Miden svækker bien direkte, men den største fare er, at den spreder virus, som er den mest almindelige dødsårsag om vinteren.
De to foregående vintre gik mellem 20 og 25 pct. af de danske bifamilier til, vurderer Per Kryger.
"Kemien har været en sovepude. Man tænker: 'Vi har styr på det, vi giver dem bare lidt kemi', og så tænker man ikke mere over det. Men det løser ikke problemet – det forlænger det," siger han i en pressemeddelelse.
Dertil kommer, at der lige nu ikke findes nogen godkendte bekæmpelsesmidler på det danske marked. Biavlere, der henter medicin i andre EU-lande, skal selv sikre sig en dansk indlægsseddel og stå for korrekt brug.
Biens stadie
En bi gennemgår en fuldstændig forvandling fra æg til voksen: æg, larve, puppe og voksen bi. De to første stadier, æg og larve, kaldes åben yngel, mens puppestadiet – hvor bien udvikler sig i en celle, arbejderbierne har forseglet med voks – kaldes forseglet yngel.
Det er netop den forseglede yngel, varroamiden er afhængig af for at kunne formere sig, og det gør yngelpause til en effektiv metode mod miden.
Kilde: Aarhus Universitet
Håndbøger til biavlere
Det er baggrunden for de to nye formidlingsrapporter, som DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug udgiver samtidig: 'Målrettet avl af robuste bier' og 'Yngelpause – et integreret element i bedre biavlspraksis'.
Rapporterne er tænkt som håndbøger for danske biavlere og er skrevet af Per Kryger og Annette Bruun Jensen.
Den første rapport handler om avl.
Allerede i 1937 beviste den amerikanske forsker Orlando Park, at nogle bifamilier kunne overleve ondartet bipest, fordi bierne aktivt fjernede syg yngel fra yngelcellerne – det, man i dag kalder hygiejnisk adfærd.
Danske biavlere har brugt avlsarbejde mod nosemasyge og fik på blot fem år andelen af smittede prøver ned fra 80 til under 20 pct.
Rapporten peger på, at samme tilgang kan bruges mod varroa, men forfatterne advarer mod at avle for ensidigt: For hård selektion for varroaresistens kan gå ud over egenskaber som fredelighed og honningproduktion.
"Variation i sig selv er ikke et problem – det er en forudsætning for fremgang," skriver Per Kryger og Annette Bruun Jensen i rapporten.
Yngelpause bryder midens livscyklus
Den anden rapport tager udgangspunkt i, at varroamiden kun kan formere sig i forseglede yngelceller. Fjerner man ynglen, eller forhindrer man dronningen i at lægge æg i en periode, bremser man midens opformering direkte.
I praksis kan danske biavlere først og fremmest bruge to metoder: At spærre dronningen inde i mindst 25 døgn, eller at fjerne yngeltavlerne helt fra bifamilien.
Der er også en biologisk bonus ved at gå denne vej frem for den kemiske.
"Når man bekæmper med kemi, svækker man samtidig biernes eget immunforsvar. I et forsøg fandt vi, at selvom miderne var stort set forsvundet fra bifamilien efter en behandling i august, var der faktisk flere virus i bierne bagefter – ikke færre," siger Per Kryger.
Metoderne kræver dog håndværk og timing.
"Vi har selv mistet bier, fordi vi ikke var dygtige nok fra begyndelsen. Jeg anbefaler biavlere at starte med nogle få bifamilier, lær teknikken, og mestr den, før I tager det fuldt ud i brug," siger han.
En ny mide er på vej
Begge rapporter lægger vægt på, at biavlere bør følge midebelastningen tæt.
"Vi var med i et stort EU-forsøg med 1.200 danske bifamilier, hvor vi fandt, at risikoen for, at en bifamilie døde, steg fra 20 til 50 pct., hvis der var mere end 10 mider på 100 bier," siger Per Kryger.
Forskerne anbefaler derfor, at biavlere reagerer, allerede når der findes omkring tre mider pr. 100 bier i en vaskeprøve.
Ifølge Kryger kan de to metoder blive endnu vigtigere i de kommende år. En ny og mere yngelafhængig mide, tropilaelapsmiden, kan nemlig være på vej fra Asien.
"Den er nået til Georgien, Rusland og op til Tyrkiet, hvor der er meget vandrebiavl. Når den først er kommet over Tyrkiet, kan den nå til EU på et år," siger han og tilføjer:
"Det langsigtede mål er at få avlet bier, som kan klare sig helt uden brug af kemi. I første omgang handler det om at bruge mindre – men på sigt slet ingen."