Annonce
Annonce
Det kan være en hjælp at se på afgræsningssæsonen som inddelt i tre etaper. Hver etape kræver forskelligt fokus. Foto: Brian Rasmussen
Malkekøer på græs – en lang sommer i tre etaper
FAGLIGT TALT: Fordi græsset varierer meget både i vækst og næringsstofindhold, er der stor forskel på, hvordan man skal regulere i staldrationen i løbet af sommeren, for at få succes.
Foråret har holdt sit indtog, og de økologiske malkekøer er lukket ud på græs med vanlig begejstring og mediebevågenhed.
Skal landmandens begejstring også vare ved, så kræver det samme grad af bevågenhed hele sommeren. For med benhård styring af folde, græsareal, staldration og ædetid er det muligt at optimere både græsudbytte og køernes græsoptagelse og samtidig fastholde ydelse og restbeløb. Men fordi græsset varierer meget både i vækst og næringsstofindhold, er der stor forskel på, hvordan man skal regulere i staldrationen i løbet af sommeren, for at få succes. Det kan være en hjælp at se på afgræsningssæsonen som inddelt i tre etaper. Hver etape kræver forskelligt fokus.
Første etape er fra udbinding til sankthans. Her vokser græsset godt, det er letfordøjeligt, sukkerholdigt og appetitligt. Ædelysten er stor.
Fokus er her, at køerne henter mest muligt ude og udnytter de billige foderenheder bedst muligt.
I maj må foderbordet gerne være tomt et par timer, inden køerne skal ud, så de er sultne og æder mest muligt ude. Kort sagt: Reducer græsensilage og kornrigt tilskudsfoder, og fasthold mængden af proteinrigt tilskudsfoder – da forårsgræsset ikke indeholder meget protein.
Anden etape er i skolernes sommerferie. Her falder sukkerindhold og fordøjelighed i græsset, og græsvæksten begynder at falde.
De folde, som køerne har græsset på fra udbinding, vil fremstå mindre appetitlige for dyrene, så hvis arealet ikke kan udvides, skal køerne tilbydes mere foder på stald.
Det optimale er at udvide arealet og tilbyde køerne friske marker, hvor der har været taget slæt, for med et større areal og appetitligt græs kan man fastholde en uændret tørstofoptagelse ude. Der skal dog gives mere kornrigt tilskudsfoder for at kompensere for det lavere energiindhold i græsset – ellers vil ydelsen falde.
Fokuser på en realistisk vurdering af, hvad køernes græsoptagelse er og suppler med tilstrækkeligt energirigt foder på stald. Kort sagt: Giv mere korn på stald, og er græsudbuddet faldende så giv mere staldfoder.
I den sidste etape fra midt august til indbinding stiger proteinindholdet i græsset, og når det bliver koldere i vejret, stiger fordøjeligheden også igen. Med et stort afgræsningsareal til rådighed og rene marker efter slæt, vil køernes ædelyst og græsoptagelse igen være god – dog ikke på højde med maj måned.
Kort sagt: Giv let fordøjelig græsensilage på stald og spar på det dyre kraftfoder og giv kornrigt tilskudsfoder i stedet for.
Flere artikler fra samme sektion
Skovforskning skal gøre grise mere bæredygtige
Aarhus Universitets forsøg ved Holstebro skal give økologiske griseproducenter et bud på, hvordan indretningen af grisenes folde kan begrænse kvælstofudledningen, så de bedre kan sikre kunderne mere bæredygtigt svinekød.
Tørken i 2018 og regnen i 2024 var kun en forsmag på, hvad danske landmænd har i vente, viser nye klimatal
DMI's nye Klimaatlas beregner, at havniveauet omkring Danmark vil være 42 cm højere i slutningen af dette århundrede. Danske landmænd kommer i dén grad til at kæmpe med både meget våde og meget tørre perioder fremover, vurderer eksperter.
Rådgiver: Skovlandbrug kan være landbrugets columbusæg
Både forskere og landets største skovlandbruger er enige om at konceptet skovlandbrug kan være et vigtigt redskab til at løse nogle af landbrugets klima- og miljømæssige udfordringer. At dømme efter fremmødet til ’Skovlandbrugsdag 2024’ er interessen for fænomenet stort. Direktøren for ØkologiRådgivning Danmark kalder skovlandbrug for et columbus-æg.