Vores forskning udfordrer den opfattelse, at rentabelt landbrug og biodiversitet ikke kan gå hånd i hånd

Af: Jim Radford, lektor i økologi og miljø, La Trobe University, Australien
Grace Sutton, postdoc. i øko-fjernmåling, La Trobe University
Liz Heagney, tilnkyttet forsker i miljøøkonomi, Southern Cross University, Australien

Landbrugs- og miljøsektoren har længe været opfattet som modstridende interesser. Det skyldes, at landbruget fortsat er en stor kilde til drivhusgasudledninger. En anden årsag er, at det kræver, at store landarealer ryddes, ofte med ødelæggende konsekvenser for den vilde natur og vegetation.

I mange år har regeringer og civilsamfundsorganisationer, såsom lokale Landcare-grupper, opfordret landmænd til at genoprette naturen på deres jorde. Det er én måde at øge deres "naturkapital" på — et begreb, der dækker summen af alle naturressourcer, som leverer produkter og tjenester af værdi for samfundet. Det omfatter jord, luft, vand og alle levende organismer.

Nogle landmænd har været ivrige efter at styrke deres naturkapital. Andre betragter det dog som spild af tid eller penge.

Men vores verdenspremiere-studie viser, at det faktisk kan øge landmændenes produktivitet og indtjening at vedligeholde og genoprette naturen på landbrugsjord.

Hvordan er det muligt? Og hvordan kan vi tilskynde flere landmænd til at investere i naturen?

Naturkapital er mere end et modeord. For landmænd er det en afgørende del af driften af en produktiv og rentabel virksomhed, og for miljøet fungerer naturkapital som levested for dyr og vilde planter og som et middel til at optage og lagre kulstof.

Eksempler på naturkapital på landbrugsjord omfatter græsarealer til afgræsning, bevarede naturlige vegetationsområder og den jord, afgrøderne gror i. Disse leverer en række økosystemtjenester. Eksempelvis hjælper plantede læhegn — rækker af træer og buske — med at bevare jordfugtighed og beskytte husdyr mod vind.

Det kan forekomme indlysende, at landbrug med mere naturkapital ville være mere produktive og rentable end dem med mindre, men vi ved det faktisk ikke med sikkerhed, fordi traditionelle regnskabsmetoder ikke tager højde for, hvordan naturkapital kan bidrage til et landbrugs produktivitet.

I vores studie, der er det første af sin slags, undersøgte vi, hvordan mængden og kvaliteten af naturkapital på et landbrug påvirker dets økonomiske resultater.

Studiet omfattede 114 husdyrbrug på tværs af de australske delstater New South Wales, Victoria, Tasmanien og Western Australia. Vi fulgte deres økonomiske resultater i femårsperioden fra 2017 til 2022, som inkluderede både tørkeår og år med høj nedbør.

Vi så på tre overordnede måleparametre:

• Produktionseffektivitet: Hvor godt et landbrug omsætter input som gødning og diesel til produkter som kød og uld,

• rentabilitet: Hvor meget en landmand tjener efter at have betalt alle sine udgifter,

• finansiel robusthed: Hvor stabil et landbrugs indkomst er, særligt i tørkeperioder.

Vi vurderede også mængden og tilstanden af naturkapital på hvert landbrug. Det indebar indsamling af data om:

• Mængden af træbevoksning og dens fordeling på landbruget,

• typer af græsarter på græsarealer,

• dækningsgrad af lavtvoksende planter, levende eller døde, som medvirker til at forebygge jordfygning,

• den overordnede økologiske tilstand, som relaterer sig til, i hvor høj grad de eksisterende økosystemer er blevet påvirket.

Overordnet fandt vi, at husdyrbrug med højere niveauer af naturkapital var op til 3 pct. mere produktive end landbrug med de laveste niveauer. Det er betydningsfuldt, i betragtning af at Australiens landbrugsproduktivitet i gennemsnit kun er vokset med 0,2 pct. om året i det seneste årti.

Endnu bedre viser vores forskning samtidig, at landbrug med mere naturkapital er mere finansielt robuste. Det betyder, at der er mindre variation fra år til år i, hvad disse landbrug tjener, selv når de oplever tørkeperioder.

Der er flere måder, naturkapital kan forbedre et landbrugs økonomiske resultater på. Her er tre.

1. Øger produktionseffektiviteten

Vores forskning tyder på, at landbrug med sundere græsarealer og med træer og læhegn spredt ud over markerne generelt er mere effektive. På et fårehold ville det betyde, at der kræves færre input for at producere den samme mængde kød eller uld. Får på landbrug med mere naturkapital ville også være sundere og mere tilbøjelige til at overleve ekstreme vejrhændelser, fordi de har mere skygge og læ.

2. Reducerer omkostningerne

Prisen på input som pesticider og gødning kan være både høj og uforudsigelig, men ved at lade dyrene græsse på naturlige græsser og ved at bevare og plante naturlig vegetation kan landmænd reducere behovet for disse input. Det skyldes, at naturlig vegetation hæmmer ukrudt, men også giver levesteder for gavnlige insekter, flagermus og fugle, der alle æder skadedyr.

3. Gør indkomsten mere stabil

Vores forskning viser, at landbrug med mere naturkapital er bedre beskyttet mod ekstreme vejrhændelser som tørke eller kraftig regn. En fåreholder, der vedligeholder områder med naturlig vegetation, er eksempelvis mindre tilbøjelig til at miste lam under våde og blæsende forhold. Ved at beskytte husdyr, græsarealer og afgrøder kan naturgenopretning altså også give landmændene en mere sikker indkomst.

Vi ønsker dog ikke at forvandle landbrug til nationalparker. Der er et punkt, hvor for meget naturkapital begynder at reducere landbrugets produktivitet og fødevaresikkerheden. Det sker, når den yderligere reduktion af det areal, der bruges til landbrug, opvejer fordelene ved at have mere naturkapital. I stedet skal vi finde den gyldne middelvej, hvor genopretning af naturkapital styrker frem for begrænser et landbrugs produktion.

Overordnet udfordrer vores forskning den opfattelse, at rentabelt landbrug og biodiversitet ikke kan gå hånd i hånd. Vores forskning viser, at investering i naturkapital faktisk kan betale sig. Og jo mere vi omfavner dette syn, desto bedre stiller vi både vores økonomi og miljø.

Studiet er en del af programmet 'Farming for the Future Livestock', der har til formål at kvantificere de økonomiske konsekvenser af naturkapitalen for landbrugsbedrifternes resultater i Australiens storarealbaserede husdyrsektor, som dækker 350 mio. ha og tegner sig for mere end 50 pct. af landets samlede landbrugsproduktion.

'Farming for the Future' er et tværfagligt program for landbrugsforskning og forandring – iværksat og startfinansieret af Macdoch Foundation – der har til formål at undersøge sammenhængen mellem naturkapitalen på gårdene og gårdenes økonomiske resultater.

Kronikken er oprindeligt bragt på engelsk på The Conversation d. 5. april 2026