'Klimalandmand' består første eksamen

Værktøjet Klimalandmand har været til en vigtig eksamen. Den store regnemaskine, der kan sætte tal på et landbrugs klimabelastning og regne effekten ud af ændret praksis på bedriften, er blevet testet første gang på en konkret bedrift, Kroghsminde ved Varde.

Og karakteren fra landmand og mælkeproducent Jens Krogh er ’bestået’ og mere til.

”Det er det bedste værktøj, jeg har set,” konstaterer Jens Krogh flere gange fra talerstolen på økologikongressens session om klima og bæredygtighed.

Og Jens Krogh har set et par stykker, siden han i 2012 fik lavet sin første klimahandlingsplan. I 2018 fik han igen beregnet bedriftens klimaprofil, og derfor var det nærliggende at teste det nye program på netop hans bedrift.

”Det er en stor forbedring, at jeg nu kan få direkte svar på klimaeffekten af det, jeg påtænker at ændre,” siger Jens Krogh.

Tidligere har Økologisk Landsforenings klimaværktøj været sammensat af en række forskellige delprogrammer, og derfor har rådgiverne altid skullet hjem at regne efter, for at kunne præsentere landmanden for konsekvenserne af de forskellige klimatiltag.

”Målet med det nye program er netop at samle alle underliggende værktøjer i ét og gøre det nemt at bruge,” forklarer projektleder Mette Kronborg.

Hun fremhæver samtidig, at det brede samarbejde med Aarhus Uninversitet og SEGES om udviklingen af Klimalandmand og følgegruppen af økologiske landmænd, der sikrer, at værktøjet bliver meningsfuldt for brugerne, gør Klimalandmand til dét værktøj, man bruger, når landmænd fremover vil handle klimavenligt.

’Klimalandmand er først og fremmest landmandens værktøj. Det er ikke et værktøj, der er tænkt til regulering,” understreger Mette Kronborg.

I Kroghsmindes første klimahandlingsplan fra 2012 valgte Jens Krogh at fokusere på at udfase grøntpiller, hæve ydelsen, investere i cirkulationspumper, regulere dæktrykket og sænke kælvningsalderen. Fire af de fem tiltag er gennemført. I planen fra 2018 ligger fokus på biogasproduktion, jordfordeling, lastbiltransport frem for traktor og et mere klimavenligt sædskifte.Alle tiltag er gennemført.

”I den nye plan er målet at blive selvforsynende med foder, øge fodereffektiviteten, forlænge laktationen og investere i en el-minilæsser,” fortæller Jens Krogh.

Tiltagene vil reducere udledningen fra 1,26 til 0,93 kg CO₂æ. pr. kg mælk. Fordeles gårdens samlede udledning ud på mælk, kød og salgsafgrøder, som er de tre hovedprodukter, reduceres mælkens klimaaftryk til 0,78 kg CO₂æ. pr. kg. Hertil kommer gårdens energiproduktion, som samlet set gør bedriften klimapositiv.

'Klimalandmand' er endnu ikke klar til brug. Flere test venter, og det er i denne fase, de sidste børnesygdomme skal luges ud. 

Klimalandmand, der er støttet af Fonden for Økologisk Landbrug og Promilleafgiftsfonden for landbrug, er i første omgang udviklet til brug på bedrifter med planteavl og kvæg. I 2020 tilpasses redskabet til de øvrige produktioner.