Historisk prisforskel mellem konventionel og økologisk mælk

Overvejer man som konventionel mælkeproducent at sætte køerne på græs og lægge om til økologiske dyrkningsmetoder, kan det nu vise sig at være en god forretning.

Det viser de seneste tal for mælkeafregningen, og flere ting peger i retning af at den udvikling ikke vender foreløbigt.

Kurven her viser prisforskellene mellem økologisk (mørkegrøn) og konventionel (lysegrøn) mælk siden 2018. Det er tydeligt, at forskellen er vokset de seneste mange måneder, især på det seneste.

De nyeste tal fra 1. februar viser, at Arlas afregning for økologisk mælk lå på 4,41 kr. mod 2,87 kr. hos de konventionelle – altså en prisforskel på 1,54 kr.

”Forskellen i afregningsprisen mellem økologisk og konventionel mælk har nu nået et historisk højt niveau,” siger Ejvind Pedersen, der er mejeriekspert og chefkonsulent hos Landbrug & Fødevarers Økologiafdeling i Skejby.

Arlas afregningspris på økologisk mælk toppede med 4,71 kr. i december, men er faldet omkring 30 øre siden i takt med faldet i de konventionelle mælkepriser.

”Grunden til, at den kun er faldet med 30 øre, er, at det økologiske mælkemarked i Europa er mere i balance, men det kan ikke undgås, at den store konventionelle nedgang også smitter af hos økologerne,” forklarer Ejvind Pedersen.

I 2025 blev der indvejet 580 mio. økologisk mælk i Danmark, hvilket er en nedgang fra 635 mio. kg året før. Ved udgangen af 2025 var der 280 gårde med økologisk mælkeproduktion, svarende til omkring 14 pct. af alle danske mælkebedrifter.

Helt ekstraordinært

Også hos ØkologiRådgivning Danmark er man opmærksom på udviklingen.

”Prisforskellene har aldrig været større i de 30 år, jeg har registreret det, så det er helt ekstraordinært,” fastslår Claus Østergaard, der er chef i ØkologiRådgivning Danmark.

Han vurderer, at prisforskellen vil holde mindst et par år, fordi udbuddet af økologisk mælk ikke kan øges på kort sigt. Fra den dag en konventionel mælkeproducent lægger om, vil der gå mindst to år, før mejeriet kan sende en økologisk tankbil ud til gården.

”Der går mindst et par år, inden der kan leveres mere økologisk mælk på markedet. Og så skal efterspørgslen ligefrem falde, hvis priserne på økologisk mælk skal falde,” vurderer Claus Østergaard.

”Prisgabet mellem økologi og konventionel kan godt være det, der gør forskellen, hvis man går med tanker om at lægge om til økologi,” tilføjer han.

Flere omlægningstjek

Hos ØkologiRådgivning Danmark har man aldrig haft så travlt med omlægningstjek til økologi som nu – alene i januar har konsulenterne syv besøg i kalenderen hos konventionelle, der overvejer at lægge om.

Men Claus Østergaard noterer sig også en politisk velvilje over for økologien, som han mener kan skubbe til udviklingen.

”Politisk er der jo vedtaget et fordoblingsmål af det økologiske areal inden 2030. Og det er jo ikke kun ord – der er også handling bag,” siger han.

Han forklarer at bl.a. støttepuljen til omlægningstjek er blevet udvidet, hektarstøtten i omlægningsperioden er øget, og at der er dele i Den Grønne Trepart, der kan motivere konventionelle landmænd til at lægge om.

”Der vil være tilfælde, hvor konventionelle må lægge deres sædskifter til 80 pct. græs og 20 pct. majs i nogle vand-oplande, og så er der ikke langt til de økologiske driftsformer,” siger han.

Det kræver dog også, at der ændres på staldforholdene, driftsformerne og gives adgang til udearealer – og at alt foder selvfølgelig bliver økologisk.

Plads hos mejerierne?

Der er altså en række faktorer der peger mod, at der kan komme flere økologiske mælkeproducenter på banen i fremtiden, men spørgsmålet er, om mejerierne er klar til at omfavne dem?

Arla har over en periode skåret ned på den økologiske produktion. I 2023 meldte mejerikoncernen ud, at der på årsbasis skulle skæres 100 mio. kg mælk af indvejningen, og man valgte bl.a. at lave stop for generationsskifte på økologiske bedrifter. Det er man nu gået væk fra, men ifølge presseafdelingen mangler man ikke økologisk mælk.

”Arla rekrutterer ikke ny økologisk mælk i Danmark pt., og vi har derfor ikke kendskab til, at nogle af vores medlemmer er i gang med en omlægning til økologi,” skriver presseafdelingen i et svar til Økologisk Nu.

Thise Mejeri har netop sænket mælkepriserne i samarbejde med storkunden Coop for at imødegå presset fra de faldende priser på konventionel mælk, men vil stadig gerne producere mere.

"Vi er åbne og interesserede og tager positivt imod henvendelser fra landmænd, der er interesserede i at levere økologisk mælk til mejeriet,” siger direktør Per Godsk Nielsen derimod til Økologisk Nu

Hej til nye leverandører

Stort set enslydende lyder det fra Naturmælk og formand Jens Krogh.

”Det er jo altid sjovest at sige ’hej’ til nye leverandører, og vi kan altid bruge flere, selv om vi ikke som udgangspunkt står og mangler,” siger han.

Han forudser nogle udfordringer i branchen, som gør, at der vil være plads til flere økologer i fremtidens Naturmælk – blandt andet på grund af strukturudviklingen i landbruget og problemer med generationsskifte.

”Det er jo ikke altid nogen, der er klar til at tage over på mælkebedrifterne, og så ser vi, at nogle lukker gården ned og ’glemmer’ at få nogen til at levere mælken,” siger han.

Udviklingen går mod stadig større enheder, og det gør det ofte ekstra vanskeligt at lave omlægningen fra konventionel til økologisk drift, mener han.

”Det kan være svært at få en stor konventionel bedrift konverteret til en harmonisk økologisk bedrift, fordi de kan få svært ved at leve op til de økologiske regelsæt. For eksempel skal køerne jo have adgang til udearealer, og der skal bruges flere ha. per ko, så man opnår en større grad af selvforsyning,” forklarer han.

Markedet bestemmer

Han mener dog, at det ikke er flere penge til omlægningstjek og omlægningsstøtte, der skal rykke udviklingen mod mere økologi. Frem for alt skal markedet trække det, og han mener, at forbrugerne generelt er positiv stemt over for økologien. Der er kunder derude, der vil den økologiske vare.

”Man kan sige, at mælkeprisen nu er et udtryk for, at der er en vilje blandt kunderne til at ville differentiere. Og det håber vi selvfølgelig, de bliver ved med, fordi det er det her niveau, vi skal ligge i, hvis vi også skal have økologiske mælkeproducenter fremadrettet. Eller stopper landmændene og sælger - så er der ikke nogen, der gider,” vurderer han.

Men lige nu viser tallene altså klarere end nogensinde, at markedet ser bedre ud for økologerne end for de konventionelle.

”Så hvis nogle leverandører kigger vores vej, tager vi sikkert imod dem,” siger Jens Krogh.