Fugleinfluenza: Økologer betaler prisen for eksport af turbokyllinger

Rettelse: Artiklen er rettet 29. februar 10:22. Antallet af vaccinerede ænder i Frankrig er 18,5 mio. og ikke 80 mio. Desuden er der i Nederlandene lavet laboratorieforsøg og ikke som skrevet forsøg i besætninger.

Under Ulvehøjgaards hønsetræer - plantet for at give de fritgående høns skygge og ly for rovfuglene – havde 9000 høns deres hverdag.

I dag er de væk på grund af fugleinfluenzaen – men ikke fordi nogen af dyrene fik virussen.

”På et tidspunkt havde jeg svært ved at sige, at vi lavede et økologisk produkt. De havde været indespærret i næsten et halvt år, og det kunne gå i den regnfulde periode, men de skulle være der frem til maj, og der sker altså bare noget med høns, når det er forår. Det var uholdbart at spærre dem inde så længe,” siger Ingeborg Aamand Holm, der stod for driften af ægproduktionen på Ulvehøjgaard ved Brørup.

I 2021 lukkede hun produktionen, hønsene er nu væk og en årlig produktion af op mod tre mio. økologiske æg er stoppet.

Fugleinfluenza rammer indirekte øko-fjerkræ

De seneste fire år har de mange tilfælde af fugleinfluenza tvunget økologerne til at holde deres høns indendørs halvdelen af året – typisk fra november til april/maj - selv om produktionsapparatet hos mange økologer egentlig slet ikke er gearet til det. Og stik imod principperne og reglerne for den økologiske dyrevelfærd. Men myndighederne har gang på gang udstedt indelukningskrav i et forsøg på at stoppe udbredelsen af fugleinfluenza.

”Det er klart, at det er ekstra hårdt for økologerne, der jo netop har valgt deres driftsform med fritgående dyr på grund af den høje dyrevelfærd. De store lukkede konventionelle systemer med ægproduktion eller produktion af turbokyllinger bliver jo typisk ikke ramt af restriktionerne, for deres dyr er allerede indendørs,” siger Lars Bredahl, der er forperson for Æg- og Fjerkræudvalget i Økologisk Landsforening.

Vaccine er vejen frem

Han mener, at vaccination mod fugleinfluenza er den eneste metode til at få de økologiske fjerkræ ud igen hele året. Vaccinen findes allerede, men myndighederne er tilbageholdende med at tillade brugen af den i Danmark. Ifølge ham burde man starte med at vaccinere kalkunbesætninger, fordi de har været særlig hårdt ramt den seneste tid, og det var i 2023 smitte blandt kalkuner, der udløste indelukningskravene.

”Den eneste grund til at vaccinen mod fugleinfluenza ikke bliver brugt, er at det kan give problemer på eksportmarkederne for den store produktion af konventionelle turbokyllinger, men det er altså især de økologiske fjerkræ, der betaler prisen, fordi det er en voldsom velfærdsmæssig indgreb i hverdagen for både dyr og mennesker,” mener han.

”Jeg frygter, at Danmark bliver det sidste land, der får vaccinen,” siger han.

De 9.000 høns, der altså ikke længere findes i Ingeborg Aamand Holms besætning, var med til at levere den vare – et æg per høne om dagen – der blev efterspurgt på det voksende danske marked for økologiske æg: Op mod 30 procent af de danske konsum-æg kommer i dag fra fritgående økologiske høns. Og langt de fleste økologiske æg bliver solgt til danske forbrugere.

”Det var sjovt for os og rart for dyrene, at de kunne gå ude. Vores høns var bygget til det, og når de så fra den ene dag til den anden skulle lukkes ind, kunne man ikke nå at vænne dem til det, og det stressede de meget over. Det var helt sikkert en stor parameter i forhold til at tage beslutningen. Når de sådan lige pludselig blev lukket ind og ikke kunne gå ud og rode og sandbade og hvad de ellers har været vant til, så hakkede de, og blev faktisk ikke særlig pæne af det,” siger Ingeborg Aamand Holm, og det var en af grundene til at besætningen nu er væk. Men også for at beskytte grisene mod smitterisiko i den økologiske skovgriseproduktion, hun driver sammen med sin mand.

”Vi besluttede, at inden trækfuglesæsonen kom igen, skulle dyrene forsvinde.”

Siden de første tilfælde og efterfølgende indelukningskrav i 2020 har især Økologisk Landsforening presset på for at få tilpasset reglerne for indelukning, og nu er det blandt andet blevet tilladt, at dyrene kan gå ude under en form for mågenet, der holder de vilde fugle på afstand. Og det er nu også tilladt, at fjerkræ går under beskyttende træer i deres indelukker.

Alligevel rammes økologerne stadig af indelukningskravene, og ifølge Lars Bredahl er det ofte de mindre økologiske ægproducenter det går ud over, fordi de ofte ikke har stalde der er egnet til at holde dyrene inde i døgnet rundt.

Mobile stalde pressede

En de mindre producenter, der føler sig meget presset, er Johanne Schimming fra Hegnsholt ved Lejre. Hun holder sine 2000 høns i mobile enheder med 350 – 700 høns i hver, hvor en del af konceptet er, at kunder ved selvsyn kan opleve, hvor fint dyrene trives. Men de mobile enheder gør det ekstra svært at overholde bestemmelserne ved indelukning.

”Jeg har valgt at blive økolog, fordi jeg gerne vil vise, at man kan holde dyr med værdighed og høj livskvalitet. Men det er svært under de vilkår vi har haft om vinteren gennem fem år under indelukningerne. Jeg føler nærmest, at jeg lyver for mine kunder, når jeg reklamerer med høj dyrevelfærd, fordi det ikke er det, jeg byder dyrene lige nu,” siger hun.

”Når indelukningskravet kommer, og vi lukker dyrene ind, bliver de stressede, og der er risiko for, at de får trampet hinanden ihjel. Jeg har oplevet, at der kan dø op til 30 høner på en dag, fordi de bare står ved indgangen og venter på at komme ud. Så klumper de sammen og træder på hinanden,” fortæller en tydelig påvirket Johanne Schimming.

De tilpasninger af reglerne som Fødevarestyrelsen har gennemført, duer ikke for producenter med mobile enheder, fordi det er svært at opføre mobile mågenet over markerne. Det er heller ikke muligt at holde dyrene under lukkede trækroner, fordi indelukninger altid kommer om vinteren, når der ikke er blade på træerne, og fordi hovedparten af de producenter, der har mobile huse, ofte har hønsene i rotation på for eksempel grøntsagsmarker, hvor der typisk ikke er træer.

Fugleskræmsler og vaccination

Lige nu håber Johanne Schimming på, at Fødevarestyrelsen vil godkende en form for fugleskræmsler på en række flytbare pæle, der forstyrrer de vilde fugle. Det er et forslag, hun selv har været med til at udarbejde.

”Der skal ske noget, så vi får mulighed for at lukke hønsene ud på større arealer. Måske er vaccination den bedste løsning for os,” siger hun.

Hun har selv kontakt til flere mindre producenter, der har valgt at stoppe, og til andre, der lige som hende selv, overvejer fremtiden.

”Jeg frygter, at der nu forsvinder en masse småskalaproducenter, der lever af at sælge æg og fjerkræ af høj kvalitet direkte til forbrugeren, og det vil gøre vores fødevaresystem fattigt," siger hun.

Vaccination i udlandet

I andre lande er man begyndt at vaccinere fjerkræ mod fugleinfluenza. I Frankrig er 18,5 mio. af landets i alt 64 mio. ænder pr. 12 februar blevet vaccineret første gang mod højpatogen fugleinfluenza. I Nedelandende har man lavet laboratorieforsøg med fire vacciner, og de to virker tilfredsstillende. Når de er godkendt af Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA), vil man lave forsøg i mindre kommercielle besætninger.

”Vaccinen virker, og man har sådan set bare koblet antigenet mod den højpatogene fugleinfluenza på ryggen af den vaccine, dyrene får i forvejen. Det samme gjorde man i sin tid med antivirus mod Newcastle disease, som man jo stort set er fri for nu,” siger dyrlæge Søren Astrup, der er specialiseret i fjerkræproduktionen, og som i den forbindelse har mødt flere tilfælde af fugleinfluenza. Han er desuden med i en europæisk erfa-gruppe med omkring 100 europæiske fjerkrædyrlæger, der mødes årligt.

”I Frankrig har man prioriteret at beskytte den store andeproduktion, som har været særligt hårdt ramt af fugleinfluenzaen, og så vil det vise sig, om det får konsekvenser for de andre aktører i fjerkræbranchen. Der er jo mange interesser i spil, og begynder man at vaccinere for eksempel økologiske æglæggere i Danmark, kan det få betydning for den store eksport af konventionelle slagtekyllinger, fordi man frygter at eksportmarkederne ikke vil aftage dem,” forklarer han, og tilføjer at æg og kød fra høns og kyllinger globalt set er den største og vigtigste leverandør af animalske proteiner.

Vaccine i Danmark

Vaccinen er altså lavet. Men når dyrene er vaccineret, indeholder de antigenet fra fugleinfluenzaen, og derfor frygter man, at eksportlande kan opfatte dyrene som smitteramte. Men ifølge Søren Astrup kan man nu med simple metoder teste dyrene på en måde, hvor man kan se forskel på den antivirus, der kommer fra vaccinen og den antivirus, der opstår ved reel smitte fra fugleinfluenza. Blodprøver og pcr-test kan vise, hvad der er hvad.

”Det er nok et spørgsmål om tid, før vaccinen bliver koblet på den vaccine, dyrene får i dag, men der kan godt gå nogle år, før det er godkendt og klappet af politisk,” vurderer han.

Fødevarestyrelsen vurderer, at der ikke er udsigter til, at vacciner mod højpatogen fugleinfluenza snart finder vej til danske fjerkræbesætninger. Første prioritet hos Fødevarestyrelsen er at inddæmme smitten og sørge for at den ikke breder sig – men også at sikre en rimelig dyrevelfærd.

"Det er jo en afvejning af mange faktorer, når vi skal beslutte, hvilke værktøjer, der skal i brug. Herunder selvfølgelig også, om det vil få konsekvenser for eksporten, hvis vi beslutter os for at vaccinere, hvis det bliver muligt. Lige nu må vi forhindre, at besætningernes dyr har kontakt med vilde fugle, og de besætninger, der bliver smittet, må slås ned," siger Mette Kirkeskov Sie, Fødevarestyrelsens chef for Dyresundhed.

Hun er meget bevidst om, at restriktionerne giver problemer for avlerne, især økologerne, men det er samme situation i det meste af Europa.

"Vi har ikke noget ønske om, at dyrene skal være inde mere end højest nødvendigt, og vi vurderer nøje hver uge, om reglerne kan lempes," forsikrer hun og tilføjer, at når de skal danne sig et billede af smittetrykket, holder de blandt andet holder øje med antallet af udbrud i Danmark og nabolandende og med trækfuglenes ruter.

Fødevarestyrelsen følger vaccineforsøg

Styrelsen følger også nøje med i resultaterne af de vaccineforsøg, der i øjeblikket kører i fjerkræbesætninger i fem europæiske lande, blandt andet i Frankrig, Spanien og Holland.

"Før vi kan få en vaccine med i værktøjskassen, er det selvfølgelig et krav, at det skal være godkendt og lovligt. Så må vi se på, hvilke dyr, der skal have det: Kalkuner, høns eller ænder? Vi kan ikke sige, hvad det ender med, og det er jo ikke sikkert, at vaccinen kommer i brug," siger Mette Kirkeskov Sie.

»Som det ser ud lige nu, er der ikke meget der tyder på, at fugleinfluenzaen er i tilbagegang, men det er heller ikke til at sige, i hvilken retning virus udvikler sig.«

Før der findes en løsning, må økologiske høns, og også konventionelle frilandshøns, lukkes inde eller overdækkes omkring halvdelen af året, så længe fugleinfluenzaen hærger. Selv om indelukningskravet i 2023 kom lidt senere end de forgangne år, ser det desværre ud til, at antallet af udbrud i besætninger er stigende både Danmark og i det øvrige Europa: Siden december 2023 har der været 88 tilfælde af højpatogen fugleinfluenza i besætninger i 23 lande – og dertil 175 tilfælde blandt vilde fugle.

Der ikke meget der tyder på, at dyrene i danske besætninger snart får deres fulde frihed igen.

”Der er desværre ikke noget der tyder på, at det bliver bedre. Det er et globalt problem, der kommer med trækfuglene op gennem Europa,” siger Søren Astrup.

Fra og med 2020 til 2024 har der været 39 tilfælde af højpatogen fugleinfluenza i Danmark, og ingen af dem har været hos de store kommercielle økologiske producenter. Højpatogen virus har typisk ramt de meget lukkede produktioner som forældredyrsbesætninger, slagtekyllinger, skrabeægsbesætninger og kalkuner.