Forskere: Køer på græs får et mere positivt sind

Køer, der kommer på græs, kan være så tilfredse med tilværelsen, at de ikke har samme behov for at opsøge belønninger, som køer, der kun er på stald. Sådan tolker en gruppe forskere resultatet fra et studie, hvor de undersøgte, hvilken rolle det spiller for køers sindstilstand, om de er på stald eller græsser.

I forsøget ville forskerne teste køernes såkaldte judgement bias: en målestok for velfærd, hvor det vurderes, at dyr med bedre velfærd er mere optimistiske og nysgerrige, mens dyr med lavere velfærd er mere tilbageholdne og frygtsomme. I denne forbindelse ville forskerne undersøge, om køer på græs var mere optimistiske end køer på stald.

»Afgræsning kan fremme naturlig adfærd, styrke køernes sundhed, og får køerne muligheden vælger de at tilbringe det meste af deres tid udenfor. Der er dog ringe forståelse af, hvilken effekt det har på køernes psykologiske velfærd, når de har muligheden for at komme på græs - det er, hvad vores judgement bias-studie havde til formål at undersøge,« forklarer studiets medforfatter dr. Gareth Arnott, Queen’s University, ifølge MRCVSonline, der er et medie for dyrlæger.

Forskerne trænede derfor 29 malkekøer til at opsøge en spand med foder placeret i den ene side af et testområde og at undgå en anden tom spand, der var placeret i den anden side. Køerne blev herefter opdelt i to grupper, der var enten 18 dage på græs (bortset fra i dagstimerne, hvor de gik på stald) eller 18 dage fuld tid på stald, og efterfølgende blev de introduceret for tre nye ukendte spande (én ad gangen) placeret imellem de to første spande, så forskerne kunne vurdere køernes reaktion over for det ukendte.

Reagerede uventet

Forskere forventede, at køer på græs ville vurdere de spande, der blev placeret mellem spanden med foder og den tomme spand, mere optimistisk og derfor også nærme sig dem, i forventning om at de også indeholdt en foderbelønning.

Der var dog ingen signifikant forskel i, hvilke køer der nærmede sig de ukendte spande, men det viste sig, at køerne på stald var hurtigere end køer på græs til at opsøge spanden med den kendte belønning end køer på græs.

»Højere forventning om en belønning indikerer, at et dyr har færre goder i livet, så vores resultater peger i retning af, at afgræsning er et mere givende miljø for malkekøer, hvilket muligvis øger deres velfærd positivt, frem for hvis de står på stald fuld tid,« siger studiets hovedforfatter, Andrew Crump, postdoc ved Queen’s University.

Køerne udviste altså ikke optimisme, som forskerne havde forventet, og de inddrager derfor forskning om såkaldt anticipatorisk adfærd for at forklare deres resultater. Hypotesen om anticipatorisk adfærd er, at jo dårligere dyr har det, desto mere søger de belønninger - medmindre de har det så skidt, at de ligefrem er i en depressiv apatisk tilstand, hvor belønninger helt har mistet værdi for dem. Modsat vil dyr, som trives, have nok i dét og dermed ikke være så opsøgende mod belønninger, og det er netop dén tolkning, som forskerne mener kan forklare køernes adfærdsreaktioner i studiet.

Skal tages med forbehold

Margit Bak Jensen, der er professor ved Institut for Husdyrvidenskab på Aarhus Universitet, forklarer til Økologisk Nu, at de to termer - judgement bias og anticipatorisk adfærd - er brugbare metoder, når man vil vurdere dyrs sindstilstand, men at den førstnævnte er mere udbredt og anerkendt end anticipatorisk adfærd. Derfor skal man tage konklusionen med et vist forbehold.

»Denne type forskning, der undersøger virkning af opstaldning og management på husdyrs sindstilstand, er vigtig for at forstå, hvordan husdyrenes velfærd påvirkes af omgivelserne. Judgement bias, som studiet var designet til at måle, er et meget udbredt og anerkendt mål for sindstilstand hos dyr. Anticipatorisk adfærd, som forskere konkluder ud fra, er et mere usikkert mål, der endnu ikke er valideret på samme måde som judgement bias. Heldigvis er forskning i metoder til at vurdere dyrs sindstilstand, herunder både positive og negative oplever, fortsat under udvikling, så vi kan blive bedre til at forstå, hvad der udgør et godt liv for vores forskellige husdyr.«