Forsker: Ideelt set burde alle køer komme på græs

Bedre plads, mere motion, blødere underlag og lavere dødelighed.

Det er nogle af de effekter, der er ved at sende køerne på græs, fortæller Jan Tind Sørensen, der er professor og sektionsleder ved Institut for Husdyrvidenskab – ANIS Welfare på Aarhus Universitet.

Det er faktorer, der højner dyrevelfærden, men det er en forudsætning for velfærden, at landmanden passer og overvåger dyrene godt, når de er ude, tilføjer han.

"Køerne får mere motion, når de er ude, der er mindre risiko for uheld som for eksempel skader med inventaret i stalden, og klovsundheden er bedre. Generelt er de i bedre fysisk forfatning, når de er ude, fordi de bevæger sig mere. Derudover kan de på græs rejse sig naturligt og holde den afstand, som de gerne vil. Kreaturer lægger sig med en vis afstand til hinanden. Der er også større mulighed for social adfærd, herunder brunstadfærd, end på stald," forklarer Jan Tind Sørensen.

Han nævner, at forskere har lavet flere analyser, der viser, at dødeligheden blandt køer er lavere i besætninger med køerne  på græs, frem for hvis de er på stald året rundt, uanset om det er en binde- eller løsdriftsstald.

Der kan dog opstå udfordringer, så snart økologerne hvert forår sender køerne ud af stalden og ind på folden, og det skal landmanden være opmærksom på og tage hånd om.

Han nævner øget risiko for mælkefeber, ketose, og trommesyge ved afgræsning hvis ikke fodringen balanceres og græstilbuddet styres. Styring af afgræsning er særlig udfordret i besætninger med malkerobotter, idet køerne helst ikke vil fjerner sig fra deres flokken for at gå individuelt til malkning

"Køer passer ikke sig selv, så det er vigtigt med overvågning og management. Der skal være ordentlig adgang til vand og tilstrækkeligt med græsmængder, som passer til deres foderbehov. Sørger man ikke for det, skal man tilskudsfodre dem. Fodring er en kunst om sommeren. Og så er det vigtigt, at køerne kan søge skygge. Varmestress er et velfærdsproblem for køer på græs på varme sommerdage, hvis de ikke kan søge skygge," forklarer han og understreger, at mange besætninger har fint styr på de græssende køer.

En anden vigtig faktor er at passe drivvejene – altså vejen fra stald til fold. Særligt ved vådt vejr kan underlaget blive meget opblødt, og det er vigtigt, at det er fast og stabilt, så de ikke træder sten op i klovene.

Men, som Jan Tind Sørensen siger:

"Når ligningen skal gøres op, er der mange flere positive ting end negative ting for dyrevelfærden ved at sende køerne på græs."

Det ekstra arbejde, der kan ligge i at have udegående malkekøer, samt det at mælkeydelsen som regel falder lidt, når køerne er på græs, er da også et argument for, at økologerne skal have en højere pris for deres mælk, mener Jan Tind Sørensen:

"Potentialet for god dyrevelfærd er bedre, når der er afgræsning, end når de står på stald hele året, men det kommer ikke af sig selv."

Ideelt set burde alle køer derfor have mulighed for at komme på græs af hensyn til deres velfærd, mener han:

"Men ser vi praktisk på det, har mange gårde i dag ikke mulighederne for det eller arealer, som egner sig til græsning. Så tvinger man køerne på græs i alle besætninger, vil det ikke forbedre dyrevelfærden. Forholdene skal være til det – så vil det give god dyrevelfærd."

Søndag den 19. april sender økologer landet rundt deres køer på græs, hvor de skal gå i sommerhalvåret.