Forsker arbejder på at oversætte grisens sprog

Det kan lyde som en sen aprilsnar, men der er faktisk noget om snakken.

I en treårig stilling på Aarhus Universitet vil forsker og adfærdsbiolog Mathilde Coutant undersøge, hvordan brugen af computerprogrammer kan hjælpe os med at afkode og oversætte grises lyde.

Forventningen er, at computerprogrammerne skal gøre os klogere på grisenes helbred og adfærd og på sigt give landmændene et nyt redskab til at forbedre velfærden blandt grise i det danske landbrug.

Til at undersøge og forstå grisenes sprog vil den franske forsker Mathilde Coutant kigge nærmere på brugen af bioakustiske værktøjer. Disse teknologiske redskaber kan ved hjælp af særlige lydsensorer og computeralgoritmer optage, analysere og oversætte grises gryntelyde.

Lydsensorerne kan i bestemte situationer afkode mønstre og små forskelle i frekvenserne hos for eksempel grises grynt, host, skrig og hyl – frekvenser som et menneskeligt øre ikke nødvendigvis kan opfange og aflæse.

»Ved at analysere grises lyde med disse værktøjer, kan vi få et nyt og mere præcist indblik i grisenes fysiske behov og mentale tilstand. Landmanden får så at sige et slags ekstra øre til at forstå sine dyr,« forklarer Mathilde Coutant.

Afkod grisens tilstand

Med disse særlige redskaber vil en landmand for eksempel kunne afkode ret præcist, hvorvidt en gris udviser begyndende tegn på sygdom eller stress, har behov for mælk fra dens mor eller er i smerte.

Afgiver grisen for eksempel et højfrekvent hyl, er det typisk forbundet med en negativ følelse, imens små lavfrekvente grynt er et tegn på, at grisen føler sig veltilpas.

Alt dette vil landmanden kunne afkode uden selv at være fysisk til stede blandt grisene, og afkodningen af grisenes sprog giver landmand og dyrlæge et ekstra parameter at vurdere ud fra, hvis man mistænker sygdom.

»Overordnet set ønsker vi med vores projekt at bevæge os hen imod udviklingen af et nyt teknologisk værktøj, som danske landmænd i fremtiden kan bruge til at blive klogere på ting ved deres grise, som man ikke nødvendigvis kan se med det blotte øje,« udtaler forskeren.

Kan bruges i økologien

Med den store udvikling og opmærksomhed, som forskningen i bioakustisk lige nu oplever, vurderer Mathilde Coutant, at implementeringen af disse teknologier blandt danske griseavlere kan ske inden for en overskuelig fremtid.

»Selvom forskningsområdet er ret nyt, har det udviklet sig meget de seneste år. Vi kan derfor godt forvente, at vi inden for 10 år kan implementere nogle af de her teknologier i praksis hos landmændene. For eksempel i form af apps på telefonen,« fortæller forskeren.

I den forbindelse mener Mathilde Coutant, at økologiske svineproducenter med deres fritgående grise på udendørsarealer, står godt stillet i forhold til at kunne implementere en anvendelig algoritme i fremtiden.

»En af fordelene ved at implementere værktøjerne udendørs er, at lydsensorerne ikke forstyrres af mekanisk støj fra staldene eller af de mange grise som lever tæt sammen indendørs. Det kan forhåbentligt hjælpe algoritmen med at afkode grisenes lyde mere præcist og pålideligt,« forklarer forskeren.