Nationalbanken: Klimaforandringer presser fødevarepriserne op

Danskerne har i gennemsnit betalt 32 pct. mere for mad og drikke siden 2021. En ny analyse fra Nationalbanken viser, at klimaforandringer spiller en afgørende rolle, når priserne på kaffe, kakao og kød stiger – og at vi må vænne os til mere ustabile priser i fremtiden.

24. september 2025
Læsetid: 3 minutter
Luftfoto af en vej, der går igennem et oversvømmet område
Oversvømmelser, tørke og hedebølger påvirker nu landbrugsproduktionen så meget, at vi skal forvente flere prisudsving på fødevarer i fremtiden. Foto: Colourbox

Ifølge Nationalbanken er det ikke stigende efterspørgsel, men derimod problemer på udbudssiden, der driver fødevarepriserne op for tiden.

Hedebølger, tørker og oversvømmelser har flere steder i verden reduceret høstudbyttet, og når produktionen falder i Brasilien, Elfenbenskysten eller Sydeuropa, mærker vi det hurtigt i Danmark.

Det viser en ny analyse fra Nationalbanken.

Analysen fremhæver især kaffe og kakao som eksempler på varer, hvor klimarelaterede vejrchok har ført til markante prisstigninger. Når en hedebølge rammer kakaoproduktionen i Vestafrika, eller tørke reducerer kaffeudbyttet i Brasilien, forplanter det sig hurtigt til prisskiltene i danske butikker.

Også krigen i Ukraine, handelskonflikter og et lavere antal kvæg har spillet en markant rolle i prisudviklingen for fødevarer generelt.

Siden 2021 er prisen på mad og ikke-alkoholiske drikkevarer steget med 32 pct. – dobbelt så meget som det generelle prisniveau. I august i år stod fødevarer for knap halvdelen af den samlede inflation.

Til gengæld er danskernes realløn - altså købekraft - samlet set gået frem de seneste par år. Det hænger både sammen med, at lønstigningerne er taget til, og at priserne på flere andre varer er faldet eller kun er steget svagt. For eksempel er energipriserne faldet markant siden krisen i 2022-23 og lå i juni på det laveste niveau i tre år.

Risiko for flere vejrchok

Selvom enkelte råvarepriser kan falde igen, vurderer Nationalbanken, at fødevarepriserne generelt vil forblive høje – og at klimaforandringer øger risikoen for, at nye vejrchok vil sende priserne yderligere op.

Generelt har vejrforholdene indtil videre i 2024/25 været favorable for produktionen på tværs af flere fødevarekategorier, og der er en forventning om, at både kaffe- og kakaoproduktionen er på vej op igen, så prispresset aftager.

Tempoet vil dog variere mellem varegrupper, og der er en betydelig usikkerhed i udviklingen, bl.a. på grund af klimarelaterede risici.

"I takt med at klimaforandringer intensiveres, stiger risikoen for flere ekstreme vejrhændelser som hedebølger, tørke og oversvømmelser. Sådanne hændelser kan reducere landbrugsproduktionen globalt og skabe betydelige forstyrrelser i forsyningskæderne for føde- og drikkevarer. Det øger ikke blot risikoen for markante prisstigninger, men også for større og mere uforudsigelige udsving i råvarepriserne, som efterfølgende slår igennem i forbrugerpriserne," skriver Nationalbanken.

Nyere studier peger på samme tendens

Flere nyere internationale studier underbygger billedet af stigende fødevarepriser som følge af de menneskeskabte klimaforandringer. Begrebet ”climateflation” beskriver, hvordan ekstremt vejr driver priserne i vejret, og et nyere studie har vist, hvordan ekstremvejr, som ligger uden for normalen, har skabt markante prisstigninger på specifikke råvarer.

Et studie offentliggjort i Nature tidligere i år, viste desuden, at verdens vigtigste afgrøder som hvede, ris og majs vil give lavere udbytter, i takt med at temperaturen stiger.

Forskerne beregnede, at for hver grad celsius atmosfæren opvarmes, vil produktionen af de seks vigtigste basisafgrøder, hvede, majs, ris, sojabønner, sorghum og kassava, falde med 120 kalorier per person per dag - eller 4,4 pct. af det nuværende daglige kalorieforbrug. – selv når landmændenes tilpasningsevne tages i betragtning.