Annonce
Annonce
Fødevarevalget betyder noget for klimaet og miljøet
KRONIK: Det skal være lettere for professionelle køkkener at sætte klimavenlige og bæredygtige retter på menuen. Et nyt projekt vil kortlægge økologiske fødevarers påvirkning af miljøet og gøre det nemmere for storkøkkener at sammensætte ansvarlige fødevareindkøb.

Valget af de fødevarer, vi spiser, er der, hvor der er størst mulighed for at reducere klimapåvirkningen fra fødevaresystemet. Arkivfoto
Af Marie Trydeman Knudsen, Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi
Klimavenlige og bæredygtige måltider har fået meget fokus i det seneste års tid og det er der en god grund til. Vores fødevareproduktion og -forbrug er nemlig ansvarlig for 20-30 % af de globale drivhusgasudledninger.
Hvis vi skal reducere klimapåvirkningen fra vores fødevarer, er det vigtigt at se på, hvordan vi producerer, forarbejder og transporterer fødevarerne – men det er mindst ligeså vigtigt, hvilke fødevarer vi vælger at spise, og hvor meget vi smider ud. Faktisk er valget af de fødevarer, vi spiser, der, hvor der er størst mulighed for at reducere klimapåvirkningen fra fødevaresystemet.
Men vores fødevaresystem påvirker ikke kun klimaet - også biodiversiteten på markerne, mængden af pesticider i vores drikkevand, mængden af kvælstof i vores økosystemer og mængden af kulstof lagret i jorden. Det er derfor vigtigt at se på miljøpåvirkningen ved forbruget af fødevarer.
Der blev for nylig afsluttet et stort projekt, hvor sundhedsforskere og miljøforskere gik sammen om at finde den optimale kost, der både var god for klimaet, miljøet og for vores sundhed - og ofte er der faktisk sammenfald mellem det, der både er sundt og bæredygtigt.
Nogle af dem, der har stor indflydelse på, hvilke fødevarer der bliver spist, er de professionelle køkkener - der hver dag står med valget om, hvilke fødevarer, der skal sættes på tallerkenerne landet over. Her mærker man også en stigende efterspørgsel efter klimavenlige og bæredygtige måltider. Men de professionelle køkkener mangler redskaber, der gør det muligt at tage hensyn til disse aspekter, når de planlægger, hvad der skal på menuen.
Det vil forskningsprojektet SustainOrganic forsøge at rette op på ved at kortlægge økologiske fødevarers påvirkning af miljøet og se på hvordan forskellige kostsammensætninger i storkøkkener påvirker miljøeffekten.
Projektet ledes af Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet og gennemføres i samarbejde med Hørkram Foodservice, Aarstiderne og Fazer Food Services.
Partnerne i projektetvil udvælge de mest gængse økologiske fødevarer og analysere produktionens påvirkning af miljøet, herunder påvirkningen af klima og biodiversitet. Det sker ved hjælp af en såkaldt livscyklusvurdering (LCA), hvor alle delprocesser, der påvirker fremstillingen af et specifikt produkt (f.eks. 1 kg hvede) inddrages.
Alt, hvad der bruges på bedriften i form af foder, gødning, diesel, elektricitet mv. tages med i beregningerne og sammenholdes med det, der forlader bedriften i form af afgrøder, mælk, kød mv. Emissioner til jord, luft og vand estimeres og inddrages ligeledes.
Ved både at tage højde for fødevarernes klimaprofil og den øvrige miljøpåvirkning, vil man kunne bidrage til at optimere kostsammensætningen i storkøkkener i forhold til både klima- og miljømæssige hensyn.
Vi håber meget, at resultaterne i projektet vil hjælpe storkøkkenerne til at optimere fødevareindkøbene henimod en mere klimavenlig og bæredygtig kostsammensætning.
Projektet er en del af Organic RDD 4-programmet, som koordineres af ICROFS (Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer). Projektet har fået tilskud fra Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram, (GUDP).
Flere artikler fra samme sektion
Ingen genveje til flotte økojordbær: ”De skal luges i bund i foråret”
En jordbæravler i Norddjurs er en af de økologiske jordbæravlere, der holder stand trods en generel nedgang i branchen. Jordbæravler Dennis Weigelt Pedersen er samtidig planterådgiver i Innovationscenter for Økologisk Landbrug med ’hands-on’ erfaring fra egen avl. Her er hans bud på, hvordan man sikrer en stabil afgrøde.
Den 22-årige grisehvisker kan stadig lære sin snart 60-årige far noget om grise
Mathilde Munch har lært sin far meget om dyrevelfærd, selv om han har haft griseproduktion i over 25 år. Hun har et helt særligt blik for dyrene, mener hendes forældre.
15 års erfaring har bekræftet husdyrekspert i, at grise sætter pris på en høflig tone
Omsorg for grisene og naturlige forhold giver gode vilkår for, at relationen mellem landmand og dyr trives, men der er også dilemmaer i den økologiske produktion. Heldigvis er der fremskridt i arbejdet med at løse det formentlig største dilemma: Pattegrise, der dør i farehytterne.