Forskere: Kritik af økologiens klima- og miljøaftryk er uberettiget

Forskere fra både Danmark, Frankrig og Sverige advarer nu imod, at man vurderer landbrugets klima- og miljøaftryk ved udelukkende at se på udbytterne.

I en sådan sammenligning vil det økologiske ofte komme til kort, når man sætter det op imod konventionelt landbrug, men sammenligningen er misvisende, da den er baseret på mangelfulde metoder, lyder det fra forskere bag en ny analyse af livscyklusvurderinger i tidsskriftet Nature Sustainability.

Den mest anvendte metode til at vurdere miljøpåvirkningerne fra fødevareproduktionen er livscyklusvurderinger (LCA), hvor man forsøger at danne sig et overblik over en produktions samlede belastning fra vugge til grav - eller fra jord til bord, om man vil. Problemet er, at metoden har mangler, og at forskere bruger den forskelligt.

"Vi er bekymrede for, at brug af LCA i sin nuværende form giver et for snævert billede til en sådan sammenligning, og at vi som følge heraf risikerer at tage dårlige beslutninger politisk og socialt. Når man sammenligner økologisk og konventionelt jordbrug, er der nogle vidtrækkende påvirkninger, som den nuværende analysemetode ikke tager tilstrækkeligt hensyn til," siger Hayo van der Wer fra forskningsinstituttet INRAE i Frankrig ifølge DCA, Aarhus Universitet.  

Forskerne mener, at LCA-metoden har en tendens til at være for snæver i, hvad den inddrager; der mangler ofte effekter på biodiversitet og jorden, brugen af pesticider, og der er flere usikkerheder forbundet med de indirekte effekter uden for den dyrkede mark. 

Forskerne påpeger, at biodiversitet har betydning for økosystemers sundhed og modstandsdygtighed, og biodiversiteten er omtrent 30 pct. højere på økologiske arealer i forhold til konventionelt dyrkede marker. I studiet inddrager de også til en metaanalyse af 56 studier, der viser, at mikrolivet i jorden trives bedre i økologi end konventionelt landbrug. 

De henviser desuden til et nyligt publiceret indlæg i tidsskriftet Nature Ecology & Evolution, hvor over 70 forskere netop opfordrede til, at der bør handles for at forhindre fortsat tilbagegang af insekter, bl.a. forårsaget af en intensivering af landbruget.

"Vores analyser viser, at de nuværende livscyklusvurderinger sjældent inkluderer effekter på biodiversiteten, og at de derfor som regel overser en af fordelene ved økologisk landbrug," siger Marie Trydeman Knudsen fra Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet.

Derudover mangler anvendelsen af pesticider ofte i de nuværende LCA-analyser, på trods af at forbruget af pesticider på verdensplan steg med 73 pct. mellem 1990 og 2015 - fra 1,5 kg aktivstof per ha. til 2,6 - og forskning viser, at rester af visse pesticider kan udgøre en trussel for menneskers sundhed og biodiversiteten.

Forskerne undersøgte 34 studier, der sammenlignede økologisk og konventionel produktion, og kun ni af dem inddrog brugen af pesticider.

Jordforringelse og -kvalitet er endnu en faktor, der sjældent indgår i analyserne, hvilket betyder, at økologiske dyrkningspraksisser såsom sædskifte og efterafgrøder, der øger kulstoflagringen og jordkvaliteten, ofte overses.

"En anden afgørende faktor er, at LCA generelt vurderer miljøpåvirkninger per kg. produkt. Denne målemetode gavner intensive dyrkningssystemer, der kan have en lavere påvirkning per kg., men en højere påvirkning per ha. Det dækker således ikke hele historien om det store agroøkologiske system. Et varieret dyrkningslandskab med mindre marker, flere hegn og forskellige afgrøder giver andre fordele - for eksempel større biodiversitet," siger Christel Cederberg fra Chalmers University of Technology.

LCA-analyserne har desuden en svaghed, når det kommer til hypotetiske indirekte effekter, eksempelvis antagelsen om at det lavere udbytte i økologi automatisk betyder øgede drivhusgasudledninger, fordi der skal fældes skov for at gøre plads til større arealer.

Kritikernes argument lyder så, at landbrug, der giver højere udbytter på et mindre areal, kan give mere plads til vild natur og dermed understøtte biodiversiteten. Det er imidlertid langt fra sikkert, at det vil ske.

"Forholdet mellem intensivering af landbruget og reduceret skovfældning er uklar. For eksempel er skovfældningen i Brasilien øget i takt med intensivering af landbruget," skriver Christel Cederberg og Hayo van der Werf i et fælles indlæg på det videnskabelige medie New Scientist, som også omtaler deres nye analyse.

"Vores analyse, publiceret i Nature Sustainability, viser, at styrkerne ved økologisk landbrug og de miljømæssige fordele ofte overses i den nuværende forskning, og påstanden om, at økologisk landbrug er værre for miljøet, er vildledende," tilføjer de.

Forskerne anbefaler derfor, at man i fremtidige livscyklusanalyser medtager så mange faktorer som muligt, går i detaljer med dyrkningspraksis og de lokale jord- og miljøforhold, analyserer indirekte effekter ved produktionen og tager forbehold for de markante usikkerheder, der er i nogle af disse analyser.

De opfordrer samtidig til, at forskere og politikere i højere grad fokuserer på at få øget udbytterne i agroøkologiske systemer og reduceret skovfældningen gennem politiske initiativer frem for at læne sig op ad LCA-studiers opgørelser.