Flere bud på god dyrevelfærd i fjerkræbranchen

Tidligere var synet på landbrugsdyrs velbefindende styret af idealer for sundhed og produktivitet, men synet på dyrevelfærd i for eksempel kyllinge- og ægproduktionen har flyttet sig. 

Det fremgik af et oplæg på Økologisk Landsforenings workshop om dyrevelfærden i økologiske fjerkræbesætninger, hvor blandt andre Jan Tind Sørensen fra Forskningscenter Foulum var oplægsholder.

»Der er forskellige syn på dyrevelfærd i landbruget i dag. Nogle tager afsæt i dyrenes funktion og sætter lighedstegn mellem høj produktivitet og dyrevelfærd ud fra devisen: Dyrene er avlet til at producere, så hvad mere kan man forlange; og hvis de ikke havde det godt, ville produktiviteten falde. Andre tager afsæt i dyrenes følelser og lægger vægt på, at dyrene ikke lider, føler ubehag, sult eller tørst. Endelig er der nogen, som sætter lighedstegn mellem dyrevelfærd og dyrenes mulighed for at udøve en praksis, der er så tæt som muligt på dyrenes naturlige adfærd,« sagde Jan Tind Sørensen.

De, som tager afsæt i dyrenes funktion, er ofte landmænd eller dyrlæger, som lægger stor vægt på, at sunde dyr kan producere og reproducere optimalt i en besætning. Myndigheder og forskere samt dyreværnslovgivningen tager oftest afsæt i dyrenes følelser, når de skal vurdere graden af dyrevelfærd. Og endelig har vi forbrugerne, der som udgangspunkt ikke har et indgående kendskab til, hvordan husdyrproduktionen foregår.

»Mange undersøgelser har beskæftiget sig med, hvor meget forbrugerne er parate til at betale ekstra for animalske produkter, hvor dyrene har kunnet udfolde deres naturlige adfærd og haft adgang til udearealer og så videre; men det er ofte undersøgelser, som tager afsæt i forsimplede fremstillinger,« sagde Jan Tind Sørensen.

Uenighed om dyrevelfærd

Jan Tind Sørensen hævder, at dyrevelfærden fortolkes forskelligt.

»Landmanden, der producerer buræg, vil for eksempel hævde, at dyrevelfærden er høj i hans stalde, fordi hønerne i burene har en høj produktivitet, et lavt parasittryk og en lav dødelighed. Men spørger vi forbrugerne, svarer nogle, at det er godt, at den fritgående høne kan bevæge sig og kan støvbade; men at det er dårligt, at den frygter rovdyr og lider under parasitangreb. Andre forbrugere vil hævde, at den fritgående høne har den højeste dyrevelfærd, fordi hun selv kan finde sin føde i naturen og kan søge op i et træ, hvis hun bliver truet,« sagde Jan Tind Sørensen.

En stor del af forbrugerne har allerede fravalgt burhønseæggene, når de køber ind, og dagligvarekæderne følger trenden og bruger udfasning af burhønseæg til at profilere hele kæden med.

Projekt skal løfte velfærden

Landbrugsrådgiver Iben Alber Christiansen fra Økologisk Landsforening er projektleder på projektet ’Dyrevelfjer’, som har til formål at indsamle, afprøve og udbrede løsninger til fremtidige forbedringer af dyrevelfærden i økologiske æg- og fjerkræbesætninger. Dette skal ske gennem involvering af landmænd og diskussion af definition på dyrevelfærd.

»I de økologiske principper understreges det, at dyr skal tilbydes forhold og livsmuligheder, der er i overensstemmelse med deres fysiologi, naturlige adfærd og trivsel. Den økologiske landmand skal derfor stræbe efter at tilgodese dyrenes adfærdsmæssige behov i naturlige omgivelser, samtidig med at landmanden har ansvaret for at værne dyrene mod oplevelser af smerte og frygt, som for eksempel et sygdomsforløb kan være forbundet med,« sagde Iben Alber Christiansen.

Hun påpegede, at ganske vist tager rammerne for dyrevelfærden i det økologiske regelsæt afsæt i de økologiske principper, men alligevel er det vigtigt med et bredere fokus på dyrevelfærden i den økologiske produktion.

»Reglerne siger mest om rammerne og ikke så meget om, hvordan dyrene har det i rammerne. Dertil kommer, at vurderingen af dyrevelfærden i den økologiske produktion i udbredt grad er baseret på negative parametre - for eksempel fjerpilning, sår og skader samt fravær af smerte og lidelse; men dyrevelfærd bør være mere end dette,« sagde Iben Alber Christiansen.

I stedet efterlyste hun mere fokus på indsatserne i staldene, som på sigt kan generere positive velfærdsmål.

Øko-venner vægter naturlighed

Iben Alber Christiansen har også været ude at spørge forbrugerne om deres holdninger til dyrevelfærden i den økologiske produktion. Via Facebook-gruppen ’I Love Øko’ spurgte hun følgerne om, hvilke tre forhold de finder vigtige i relation til god dyrevelfærd. 75 pct. valgte svaret: ’Dyrene lever så naturligt som muligt’. 55 pct. valgte svaret: 'Dyrene har adgang til udendørsarealer'. Og endelig valgte 48 pct. svaret: 'Dyrene er sunde og raske'.

Den laveste opbakning (17 pct.) fik svaret: 'Dyrene får ikke foretaget operative indgreb'.

Iben Alber Christiansen har stillet de samme spørgsmål til de økologiske producenter, og besvarelserne viser, at de er helt på linje med øko-vennerne og har valgt de samme besvarelser blandt de vigtigste parametre for god dyrevelfærd; men der er også områder, hvor økovenner og producenter ser forskelligt på dyrevelfærden. For eksempel vælger 43 pct. af økovennerne svaret: ’Dyrene transporteres over korte afstande’, hvilket kun 8 pct. af producenterne også gør.

Undersøgelsen blandt producenterne viser også, at der er større enighed blandt producenterne end blandt øko-vennerne, som vægter 'naturlig tilvækst’ (40 pct.) og ’tilstrækkelig plads’ (40 pct.) relativt højt. Tilsvarende vægter 31 pct. af producenterne ’tilstrækkelig plads’, og kun 23 pct. af producenterne lægger vægt på ’naturlig tilvækst’.