Annonce
Annonce
De nye restriktioner indtrådte mandag den 1. november, efter at Fødevarestyrelsen konstaterede højpatogen fugleinfluenza i en kalkunbesætning i Sønderupsønder i Slagelse Kommune. De betyder, at fjerkræ og andre fugle i fangenskab skal lukkes inde eller overdækkes. Arkivfoto: Irene Brandt
Få måneder efter hønsene kom ud, skal de ind igen: »Jeg er oprørt og frustreret«
Fjerkræ og andre fugle i fangenskab skal lukkes inde eller overdækkes, efter at højpatogen fugleinfluenza er konstateret i en kalkunbesætning i Slagelse Kommune. Det er kun få måneder siden, at fuglene sidst var lukket inde over en længere periode af samme årsag.
Som økologisk ægproducent skulle Lars Bredahls høns egentlig gå udenfor i hønsegården og nyde omgivelserne og den friske luft, men i stedet skal de nu holde til i hønsehuset døgnet rundt. Og det blot fem måneder efter, at de kom ud efter flere måneders indelukning i foråret.
Begge gange har årsagen været risikoen for fugleinfluenza.
"Jeg er oprørt og frustreret over, at vi allerede skal lukke dem ind igen," siger Lars Bredahl, der også er formand for Æg- og Fjerkræudvalget i Økologisk Landsforening.
Han står i lidt af et dilemma, hvor han på den ene side har tillid til myndighederne og ønsker at holde sine dyr sygdomsfri - på den anden side er han bekymret for deres velfærd, når de bliver lukket inde over længere tid.
Han synes derfor, at det virker "voldsomt", at al fjerkræ i landet skal lukkes inde, når der indtil videre blot er nedlagt én kalkunflok efter konstatering af fugleinfluenza.
"Det virker voldsomt, men jeg bakker op om det. Vi tillader os dog at udfordre beslutningen," siger Lars Bredahl og forklarer, at et medlem af Æg- og Fjerkræudvalget sidder med i styrelsens følgegruppe bestående af folk fra branchen og andre eksperter på området, som følger udviklingen.
"Han er vores vagthund, der varetager de økologiske og udegående fjerkræs interesserer og sætter spørgsmålstegn ved tingene. Men det er en balance, for der er ingen, som mere end os ønsker at passe på vores dyr, og er der en risiko for smitte, er vi med på, at dyrenes skal holdes inde. Men vi stiller altid spørgsmålet: Er vi nået dertil, eller er vi ikke?" siger Lars Bredahl.
Bekymret for velfærden
I forbindelse med den månedlange indelukning i foråret udtrykte han bekymring over hønsenes velfærd på længere sigt. Han fortæller, at han har mærket en forskel i deres adfærd, efter de kom ud, sammenlignet med flokke, som lever et normalt økologisk liv, og nu gruer han for, hvordan kyllingerne, der vokser op på stald den kommende tid, reagerer, når de på et tidspunkt skal ud.
Han har bl.a. observeret, at den nuværende flok har været mindre udesøgende og har taget længere tid om at benytte hønsegården, da de atter fik muligheden i sommer.
"Vi har brugt mange ressourcer på hønsegårdene, og det er en del af deres liv; de skal have attraktivt naturligt liv i hønsegården, og det afskærer vi dem fra nu. Så er der hele aspektet med stresssituationen," siger Lars Bredahl, der allerede det første døgns tid efter indelukningen kan mærke, at hønsene reagerer:
"Jeg kan se og høre, at de står helt op ad lågen, og lyden fra dem er helt speciel - de venter på at komme ud."
De nye restriktioner indtrådte mandag den 1. november, efter at Fødevarestyrelsen konstaterede højpatogen fugleinfluenza i en kalkunbesætning i Sønderupsønder i Slagelse Kommune. De betyder, at fjerkræ og andre fugle i fangenskab skal lukkes inde eller overdækkes. Økologisk fjerkræ ændrer dog ikke økologistatus som følge af Fødevarestyrelsens krav om sikring mod fugleinfluenza.
Desuden forbydes samlinger og dyrskuer med fjerkræ og andre fugle i fangenskab. Formålet er at forebygge, at vilde fugle spreder smitte til tamfuglene.
"Det er meget ærgerligt, at vi allerede igen finder fugleinfluenza på dansk jord, men desværre ikke helt uventet nu, hvor de store fugletræk er i gang. Endnu kan vi dog ikke sige noget præcist om smittekilden," siger Camilla Brasch Andersen, kontorchef i Fødevarestyrelsen, i en pressemeddelelse.
Den aktuelle fugleinfluenzavariant kan være dødelig for fugle og kan i sjældne tilfælde smitte til mennesker, der har tæt kontakt til fjerkræ. På baggrund af de nuværende informationer vurderer Dansk Veterinær Konsortium, at risikoen for smitte til mennesker er lav.
Forventer at importen lukker
Siden november sidste år har Fødevarestyrelsen fundet 17 udbrud af fugleinfluenza i store og små besætninger. Tæt ved 200.000 høns, ænder, kalkuner og andre fugle er aflivet for at forhindre yderligere smitte. Udbruddet ved Sønderupsønder er det første i tamfjerkræ siden 5. juli, hvor 40.000 høns i Sønderjylland blev aflivet.
Som konsekvens af det aktuelle udbrud forventer Fødevarestyrelsen, at flere lande uden for EU lukker for import af både danske æg og fjerkræ.
Finder man en død fugl i naturen, som man tror kan være død af fugleinfluenza, kan man melde fundet til Fødevarestyrelsen på app´en 'Fugleinfluenza Tip'.
Flere artikler fra samme sektion
Potentialet for at øge de økologiske udbytter er stort
ANALYSE: Kvælstof bestemmer den største del af de økologiske udbytter, og det er oftest den begrænsende ressource i en økologisk markplan. Fravær af pesticider koster også udbytter i en direkte sammenligning med konventionel planteavl. Det økologiske greb er at udmønte de grundlæggende økologiske principper til praktisk landmandskab, krydret med nye metoder og teknologier.
Skovforskning skal gøre grise mere bæredygtige
Aarhus Universitets forsøg ved Holstebro skal give økologiske griseproducenter et bud på, hvordan indretningen af grisenes folde kan begrænse kvælstofudledningen, så de bedre kan sikre kunderne mere bæredygtigt svinekød.
Tørken i 2018 og regnen i 2024 var kun en forsmag på, hvad danske landmænd har i vente, viser nye klimatal
DMI's nye Klimaatlas beregner, at havniveauet omkring Danmark vil være 42 cm højere i slutningen af dette århundrede. Danske landmænd kommer i dén grad til at kæmpe med både meget våde og meget tørre perioder fremover, vurderer eksperter.