Annonce
Annonce
Den økologiske ægproducent Lars Bredahl håber, at de økologiske fjerkræ kan komme uden igen hurtigst muligt, efter at et udbrud af fugleinfluenza har betydet, at dyrene skal på stald, medmindre udearealet kan overdækkes. Foto: Colourbox
Økolog frygter for dyrevelfærden efter udbrud af fugleinfluenza
Det har konsekvenser for dyrevelfærden i lang tid fremover, når fjerkræ, der er vant til at gå ude, pludselig lukkes inde, har formanden for Økologisk Landsforenings æg- og fjerkræudvalg erfaret.
Et udbrud af den smitsomme og meget dødelige fugleinfluenza H5N8 betyder, at økologisk fjerkræ i den kommende tid må vænne sig til et liv i staldene.
Det giver udfordringer for dyrevelfærden, og den økologiske ægproducent Lars Bredahl, formand for Æg- og Fjerkræudvalget i Økologisk Landsforening, håber, at myndighederne tager dyrenes ve og vel med i betragtningen, når de afgør, hvornår dyrene atter må komme udenfor.
"Vi bakker 100 pct. op om myndighedernes tiltag, men det har meget store konsekvenser for vores dyr, så det er vigtigt, at man kan lukke dyrene ud, i samme sekund at faren er drevet over," siger Lars Bredahl.
Den konventionelle produktion er ramt på eksporten, da adgangen til udenlandske markeder lukker på grund af fugleinfluenzaen, og Lars Bredahl frygter, at det kan få myndighederne til at kræve, at dyrene holdes indenfor i længere tid, end der reelt er belæg for, fordi de ønsker at være på den sikre side og sende et signal til eksportmarkedet.
Det er ikke kun her og nu, at dyrene mærker konsekvenserne – vi kommer til at se konsekvenserne af det i op mod 1,5 år.
— Lars Bredahl, formand for Æg- og Fjerkræudvalget i Økologisk Landsforening
"Så længe, der er en zoonose-årsag til indelukningen, bakker vi op, men så snart dén forsvinder, forsvinder vores opbakning også. Så skal dyrene lukkes ud," understreger han.
Hvad med forsigtighedsprincippet, som økologerne jo går ind for?
"Det er rigtigt, at det er en del af økologien, men i denne sag har vi jo også at gøre med dyrenes velfærd, der ligeledes er af stor betydning for økologerne," siger Lars Bredahl.
Påvirker velfærden efter genåbning
Han forklarer, at indelukningen giver hønerne en stresspåvirkning, fordi de er vant til et udeliv:
"For mit eget vedkommende har jeg oplevet hønsene stå meget tæt op ad lågerne, lyden var helt anderledes fra dem inde i stalden, og stressniveauet virkede til at være højt, uden at jeg kan definere det nærmere. Det er en konsekvens, som er alvorlig for dyrene."
I 2016/17 var Danmark ligesom en række andre lande ligeledes hårdt ramt af fugleinfluenza, hvilket betød, at økologerne også måtte holde fuglene indenfor, og Lars Bredahls erfaringer har vist, at det øger forekomsten af fjerpilning både under og efter nedlukningen.
Samtidig påvirker det de hønniker, som i begyndelsen af deres liv ikke lærer at begå sig i en hønsegård – de formår aldrig helt at udnytte gården, når de bliver større, forklarer han.
"Det er ikke kun her og nu, at dyrene mærker konsekvenserne – vi kommer til at se konsekvenserne af det i op mod 1,5 år," siger Lars Bredahl.
Til forskel fra nedlukningen i 2016/17 har man dog nu lov til at lukke hønsene ud i en del af hønsegården, hvis man har sat overdækning op, som forhindrer, at vildfuglene kan komme ned på jorden. Det er dog primært de små producenter, som benytter sig af denne løsning.
Prøver fra Statens Serum Institut viste mandag eftermiddag, at en hønsebesætning i Tustrup ved Randers er H5N8. Udbruddet kommer efter en uge, hvor der er fundet fugleinfluenza i vilde fugle på spredte lokaliteter fra den tyske grænse i syd til Aalborg i Nord.
Flere artikler fra samme sektion
Det er næsten lige blevet reddet, men nu er Det Økologiske Spisemærke igen i farezonen
Spisemærket, der angiver et køkkens andel af økologi, blev sidste år reddet på målstregen. Socialdemokratiet sagde, at det var vigtigt for partiet. Alligevel er mærket nu igen i fare for at forsvinde, da regeringen ikke har prioriteret at finde midler til det.
Skolemad er på finansloven
Danmark følger nu i sporet på en række andre lande og vil afprøve en ordning med offentligt finansieret skolemad. Det er dog ikke alle folkeskoleelever, der i første omgang bliver en del af forsøget.
EU er tæt på at udskyde lov, der skal forhindre skovrydning
EU's varslede anti-skovrydningslov skal træde i kraft inden nytår, men nu vil et flertal have udskudt loven, og Ministerrådet bakker op. Desuden vil et flertal ændre det oprindelige lovforslag, men modstandere frygter, at det vil skabe et smuthul.