En ny bølge af skadedyr truer, og landbrugseksperter kæmper nu for at finde løsninger

En ny bølge af skadedyr truer danske afgrøder, fordi klimaforandringerne har gjort forholdene mere gunstige for dem. Det kan få store konsekvenser for både økologer og konventionelles udbytte og økonomi, så hvordan kan man forebygge angrebene?

Det har konsulenter fra Innovationscenter for Økologisk Landbrug med hjælp fra ØkologiRådgivning Danmark, Velas og VKST forsøgt at opklare det forgangne år ved specifikt at se på angreb fra bygfluen (Chlorops pumilionis) i vårhvede og hestebønnebillen (Bruchus rufimanus) i hestebønner, som indtil for nylig slet ikke udgjorde et problem i Danmark.

Allerede nu ser man op til 40 pct. i udbyttetab som følge af bygfluens skader, og hestebønnernes kvalitet er truet af hestebønnebillens larver.

Udbytterne falder

Det største problem er, hvis man skal sælge afgrøderne til konsum, for det kan man ikke, hvis de er blevet angrebet. Det meste går dog til foder og kan derfor stadig sælges, men udbytterne falder som følge af angrebene.

Det første års forsøg har ikke givet noget entydigt svar på, hvordan skadedyrene kan bekæmpes, men der er tendenser at spore, fortæller specialkonsulent Christoffer Grønne, som medvirker i projektet:

»Det ser ud til, at mindre marker med flere landskabselementer kan være en løsning.«

Deres undersøgelser viser nemlig, at skadedyrenes angreb var værst i midten af markerne, mens de faldt, jo nærmere man kom på markens kanter. Det tyder på, at nyttedyrene har en positiv effekt, men de finder aldrig ind mod midten af en stor mark.

»De stopper allerede i kanten af marken, når de har fundet føde. Skadedyr, især fluer, finder hurtigt ind på midten af marken, så man skal tænke på, hvordan man placerer vårhveden: Er der en reel kant med bevoksning, eller er det bare op ad en asfalteret vej eller en nabomark uden skel, som ikke tilbyder nyttedyrene noget reelt?« forklarer han.

Omfattende angreb

Angrebene på afgrøderne har været omfattende i forsøgene – faktisk har der været flere, end konsulenterne havde forventet.

Et overraskende fund er, at hestebønnebillerne har været inde i bønnerne også efter høst, hvilket kan betyde at angrebsgraden faktisk har været højere end antaget, fordi de bønner, som billen endnu ikke er kommet ud af, ikke er blevet talt med i opgørelsen over angrebne bønner. Billerne lever nemlig inde i bønnerne i larvestadiet, og først når de forpupper sig og gnaver sig ud af bønnen, kan man se, at den er angrebet.

Projektleder Jesper Fog-Petersen fremviser små poser med hestebønner, som har huller i forskellige størrelser i sig; hullernes størrelse afslører samtidig, om snyltehvepsen har hjulpet ved at angribe hestebønnebillen. Det ses på de små huller, mens de store viser, når hestebønnebillen har vokset sig stor i fred og derefter gnavet sig ud af hestebønnen.

Deres optælling viser, at hele 75 pct. af de angrebne hestebønner har haft besøg af en snyltehveps – altså har hvepsen udført sin rolle som nyttedyr.

»Det er positivt at se, at snyltehvepsen gør så stort et stykke arbejde i bekæmpelsen af hestebønnebiller. Den mest effektive metode til at bekæmpe billen er faktisk at sørge for, at man har snyltehvepse på marken,« siger Jesper Fog-Petersen.

Forskellige såtidspunkter

For vårhvede kan en mulig løsning være at så flere bestemte sorter på et tidligt tidspunkt. Landsforsøgene har vist, at de sorter, der er sået allerede i februar frem for typisk i april, har en mindre angrebsgrad, og nordiske sorter med høj vækst ser også til at være mindre sårbare over for bygfluer.

Konsulenterne er dog varsomme med at pege på eksakte løsninger, for dertil mangler de stadig solid dokumentation.

Projektet fortsætter i de kommende to år, og næste fase handler om at identificere potentielle nye skadedyr, der kan sprede sig til Danmark som følge af endnu varmere vejr. I samarbejde med eksperter fra Tyskland, Holland og England vil innovationscentret udvikle handlingsplaner for at forberede landmændene på fremtidens skadedyr.

Projektet ’På forkant med fremtidens skadedyr’ er igangsat af Innovationscenter for Økologisk Landbrug. Det kører til og med 2027 og er støttet af Planteafgiftsfonden.