Annonce

Annonce

Drægtige søer spiser foder

Drægtige søer tester pileensilage. Foto: Anne Grete Kongsted/AU

Drægtige søer tester pileensilage til gavn for foderforsyning

KRONIK: De første spæde erfaringer i det økologiske forskningsprojekt 'Outfit' viser, at drægtige søer gerne æder pileensilage og tilsyneladende foretrækker pil ensileret i ren form frem for pil blandet med kløvergræs.

Af: Anne Grete Kongsted, Aarhus Universitet
Maria Eskildsen, Aarhus Universitet
Søren Ugilt Larsen, Teknologisk Institut
Rikke Thomsen, Center for Frilandsdyr

Udegående søer og træer er en værdifuld kombination, som flere økologiske producenter har taget til sig. Træerne giver dyrene skygge i sommerperioden, bidrager positivt til biodiversitet samt kulstoflagring og kan være med til at fastholde kvælstof. Men måske kan træerne også bidrage på nye måder og dermed øge deres værdi. Projektet 'Outfit' undersøger, om det er muligt at ensilere grøn pile- og poppelbiomasse, som kan gavne bedriftens foderforsyning og dermed producenternes økonomi.  

Grovfoder er en vigtig del af økologiske søers foderration, og tidligere forsøg viser, at grovfoderet kan erstatte en stor andel af proteinet i foderblandinger til drægtige søer. Traditionelt anvender producenterne græsensilage og helsæd i vinterperioden, men måske kan ensilage af pil og evt. også poppel udgøre et værdifuldt supplement.

Pile- og poppelensilage er med succes produceret i projektet i mindre skala i et tæt samarbejde mellem Teknologisk Institut og Ny Vraa, der har stor ekspertise i produktion og høst af poppel og især pil. Analyse af ensilagen tyder på en vellykket ensileringsproces, og at navnlig pileensilagen har et relativt højt indhold af råprotein; op til 18 pct. af tørstof ved høst i juni.

Til gengæld er energiindholdet lidt lavere sammenlignet med kløvergræs. Kommende analyser skal vise, om aminosyre-profilen er gunstig. I sidste ende afhænger potentialet for anvendelse dog først og fremmest af, hvorvidt søerne anser ensilagen som et attraktivt foder. Det var derfor med stor spænding, at projektet pilottestede i første omgang pileensilage i det tidlige forår hos Bertel Hestbjerg, der er økologisk griseproducent og projektdeltager.

To grupper af søer fik tildelt enten pil ensileret i ren form tilsat myresyre eller sam-ensileret med kløvergræs. Begge grupper åd ensilagen, men der var tydeligt mere interesse for ensilagen i gruppen af søer, der fik ren pileensilage. Det så endda ud til, at søerne foretrak pileensilagen frem for gulerødder. Generelt var der en god holdbarhed af begge ensilagetyper.

Senere i projektet skal søer teste forskellige typer af ensilage i større skala og under mere kontrollerede forhold - blandt andet ren pileensilage, pil sam-ensileret med kløvergræs og pil sam-ensileret med pulp. Sidstnævnte er et biprodukt fra bioraffinering af for eksempel kløvergræs.

Projektet sammenligner to forskellige høsttidspunkter i pil, hhv. juni og september. Resultaterne viser store forskelle i udbytte samt i indholdet af tørstof og råprotein. Høst af pil i juni gav et udbytte på1,3 ton tørstof per hektar sammenlignet med 8,0 ton tørstof per hektar ved høst i september. Til gengæld var indholdet af råprotein 17,5 pct. i juni, hvilket var mere end dobbelt så højt som ved høst i september.

Høst af pil eller poppel i vækstsæsonen gavner miljøet, fordi kvælstof bliver fjernet fra marken via den høstede biomasse. Også her er der en markant effekt af høsttidspunkt: Høst af pil i september førte til, at 108 kg kvælstof per hektar blev fraført sammenlignet med 37 kg kvælstof per hektar ved høst i juni.

Resultaterne viser et tydeligt behov for at udforske effekten af høsttidspunkt nærmere. Fremtidig forskning og udvikling bør afdække muligheder for at opnå relativt høje udbytter, fjerne store mængder kvælstof uden at gå på kompromis med ensilagens fodringsmæssige kvalitet. Træernes genvækst efter høst i vækstsæsonen er også en vigtig faktor.

I modsætning til en lang række andre europæiske lande har Danmark formået at bevare udendørs hold af søer som et centralt element i økologien i overensstemmelse med de økologiske principper og forbrugernes forventninger. Det er således et vigtigt brand for dansk økologisk fødevareproduktion, samtidig med at det er en effektiv husdyrproduktion med et lavt antibiotika-forbrug. Netop derfor er det vigtigt til stadighed at udvikle produktionen i en endnu mere bæredygtig retning, som Outfit-projektet bidrager til i et tæt samarbejde med økologiske griseproducenter.

Projektet er en del af Organic RDD-6 programmet, som koordineres af Icrofs. Det har fået tilskud fra Grønt Udviklings- og demonstrationsprogram (GUDP) under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Projektpartnerne er AU-AGRO, AU-FOOD, AU-ANIS, Innovationscenter for Økologisk Landbrug, Teknologisk Institut, Center for Frilandsdyr, Ny Vraa, Risbjerg Landbrug og Hestbjerg Økologi.

Flere artikler fra samme sektion

Restprodukt fra græsprotein ligner nyt vidundermiddel mod indvoldsorm

Produktionen af græsprotein kan vise sig at have en særdeles positiv sidegevinst fordi den græspulp der bliver til overs ved raffineringen måske kan hjælpe til at bekæmpe indvoldsorm. Det viser nye forsøg København Universitet har lavet i samarbejde med Aalborg Universitet.

20-02-2024 4 minutter

10.000 hektar mere mangfoldig natur i det danske landskab

Naturforvaltere har i stor stil søgt en naturordning, der har til formål at bevare naturområder og værne om biodiversitet.

15-02-2024 2 minutter

Dette skal du være obs på, når du handler med grovfoder

FAGLIGT TALT: Få en handelsaftale på plads i god tid, men sæt jer sammen inden - køber og sælger - så I kan få afklaret usikkerheder i aftalen, før den indgås.

14-02-2024 2 minutter Fagligt talt,   Foder