Danske avlere får færre gulerødder end før på samme areal, kvaliteten er ringere, og prisen stigende
Det er blevet sværere at dyrke gulerødder herhjemme, og pilen peger kraftigt på klimaforandringerne, der har ført til markante vejrskift. Særligt de seneste fem år er udbytterne faldet og priserne steget.
Hvis du går og drømmer dig tilbage til tiden, hvor en pose økologiske gulerødder typisk kunne købes for en 10'er, må du sandsynligvis fortsætte med at drømme. For udviklingen, der har ført til de stigende priser, lader kun til at fortsætte.
Ifølge storproducenten DanRoots er klimaforandringerne den primære forklaring på, hvorfor producenter af gulerødder i Danmark lige nu kæmper en ulige kamp mod vejrguderne. Særligt siden 2020 har de lidt under mere ekstreme vejrudsving, hvor temperaturerne kan gå fra lave minusgrader til relativt høje plusgrader på kort tid, eller give mere intens regn i perioder eller længerevarende tørke.
Det skriver DR, som har været på besøg hos DanRoots i Bjerringbro, som lige nu har ekstra travlt med at frasortere gulerødder med frostskader.
Omkostningerne for producenterne er steget, fordi de har været nødt til at investere i flere vandingsmaskiner til de tørre perioder, anlæg til dræn i de våde perioder, og de bruger længere tid på overdækning med halm mod frostvejret. Alene overdækning med halm kan løbe op i en halv mio. kr. per uge for virksomheden.
"Vi kan ikke vide på forhånd, om det bliver koldt, tørt eller vådt – så det koster altså noget, og den regning ender ude hos forbrugerne – klimaforandringerne giver altså dyrere fødevarer," konkluderer stifter af DanRoots Klaus Vestergaard til DR.
Stigende priser
DR's gennemgang af priserne siden 1. kvartal 2020 til 1. kvartal 2025 viser en stigning fra indeks 90 til 250 for økologiske gulerødder og indeks 96 til 192 for konventionelle.
I 2010 var udbyttet af gulerødder 50,05 ton per ha, og det lå stabilt plus/minus 5 ton frem til 2020. Herefter er det gået nedad og lå i 2024 på 38,43 ton per ha.
Gulerodskonsulent Lars Møller fortæller til DR, at man for få år siden havde forventet, at det varmere klima ville give bedre dyrkningsbetingelser - man havde ikke regnet med, at det ville give mere regn i nogle perioder og mere tørke i andre.
For at imødekomme problemerne arbejder branchen nu med alternative metoder inden for forspiring og tildækning samt nye sorter, der er mere robuste.
"Vi skal nok finde nogle løsninger, men det tager noget tid," siger Lars Møller.
Forskning peger på voksende udfordringer
Ifølge DMI's Klimaatlas er der kun mere i vente for danske landmænd: Ud fra samfundets nuværende udledninger og klimapolitik styrer vi lige nu mod godt dobbelt så mange dage med varmebølge, kraftigere byger og 12 pct. mere vinternedbør.
Forskning har vist, at udsvingene mellem våde og tørre perioder er blevet større over det meste af landjorden verden over; især fra dag til dag og inden for de enkelte årstider, hvor den daglige nedbørsvariabilitet - groft sagt forskellen mellem våde og tørre dage - er blevet 1,2 pct. større for hvert 10. år.
Variabiliteten er især tydelig i Europa, Australien og det østlige Nordamerika, hvilket ifølge forskerne er en udfordring for landbrugene.
Sidste år koblede et internationalt studie direkte stigende fødevarepriser til konkrete vejrhændelser, der skyldtes klimaforandringerne. Det førte til stigende priser på bl.a. olivenolie, ris, kaffe, kakao og kartofler.