Debat om definitioner på Kvægkongressen: »Du kan ikke have regenerativt landbrug uden en ko«

Fra lærredet på scenen blev tilhørerne ført ind i den regenerative verden via et idyllisk AI-generet billede.

Det viste en stor flok græssende malkekøer på en grøn, solbeskinnet mark foran nogle staldbygninger.

Billedet var en gimmick, som Arlas sustainability manager Kenneth Byskov havde lavet til Kvægkongressen.

Han havde skrevet Arlas seks principper for regenerativt landbrug i ChatGPT og bedt den lave et billede af et regenerativt landbrug.

”Så når jeg spørger den, ser et regenerativt landbrug næsten sådan ud,” sagde han fra scenen.

”Jeg snød dog lidt, for jeg sagde, at den skulle lægge dobbelt så mange køer ind. For os er koen central her,” tilføjede Kenneth Byskov til stor morskab for publikummet ved årets kvægkongres i Herning, der fandt sted mandag og tirsdag.

Under kongressen gav han et indblik i Arlas arbejde med at teste regenerative principper hos 24 landbrug i fem lande – hvoraf de seks drives i Danmark.

Det ene drives af økolog Esben Møller Xu, der også kom på scenen i Herning.

”Jeg hader AI, men det fede ved det var, at der kom en masse køer ud på græs. Det er jo ellers ikke det, der sker rundt omkring, men det viser jo lidt af, hvor jeg gerne vil hen,” sagde Esben Møller Xu foran et stort publikum, der hovedsageligt bestod af konventionelle landbrugere.

To pilot-økologer hos Arla

Siden 2021 har Arla eksperimenteret med at få indarbejdet regenerative metoder i gårde med mælkeproduktion, og Esben Møller Xu er en af de to danske økologer i pilotprojektet. Ud over de to økologer eksperimenterer fire konventionelle Arla-leverandører også med det regenerative – to af dem er tilknyttet konceptet ’Arla 24’, der betyder at deres køer - ligesom de økologiske - får lov til at komme på græs.

Og ifølge Esben Møller Xu er netop køerne centrale aktører, hvis man vil dyrke jorden regenerativt.

”Køerne skal selv ud og hente græsset, fordi det også giver en masse biodiversitet,” sagde han.

International erfaring

Ud over i Danmark har Arla-leverandører fra Storbritannien, Sverige, Tyskland og Holland eksperimenteret med regenerative dyrkningsmetoder. Men Arla har endnu ikke draget nogen endelige konklusioner eller lavet faste definitioner på, hvad regenerativt landbrug er for Arla.

Det er svært at sætte tal og ord på jordsundhed.

”For hvad er enheden egentlig?” spurgte Kenneth Byskov, der er udpeget som tovholder på Arlas regenerative arbejde.

Arla har bl.a. allieret sig med danske forskere og et engelsk konsulentfirma, der gennem forløbet har taget en lang række prøver og målinger hos landbrugerne. F.eks. kulstofvurdering af jorden, der skaber grundlag for at kunne måle forbedringer i kulstofniveauet.

”Jeg havde faktisk håbet, at vi kunne fortælle lidt konkluderende her, men lige nu sidder de faktisk og prøver at bakse data sammen ovre i England. Så vi glæder os rigtig meget til at se, hvad konklusionerne er,” sagde han.

Praktiske testpiloter

Pilot-landbrugerne får rådgivning og undervisning til en række forskellige tiltag, der måske vil vise sig at gavne netop deres bedrift og jordens sundhed, kulstofbinding, biodiversitet, økosystemprocesser, landmandens trivsel og landbrugets rentabilitet.

”Vi skal stadig have en forretning ud af det, og derfor har vi bragt praktikere med ind i den her gruppe og så set, hvad deres eksperimenter kan gøre, og hvad de ikke kan gøre. Så man får deres mening om, hvad virker og hvad virker ikke,” forklarede Kenneth Byskov.

”Det er en broget skare, som har forskellige måder at drive deres landbrug på, og derfor får vi alle meninger omkring det med i projektet. Så det er helt fantastisk, at vi får set det gode fra både det økologiske og fra det konventionelle,” fortsatte han.

Afstand til konventionelle kolleger

Esben Møller Xu, der var inviteret med til Kvægkongressen for at fortælle om erfaringerne fra hans ’pilotgård’, har også været med på besøg hos kollegerne i de øvrige lande.

”Vi har jo været så heldige at rejse rundt i hele Europa og møde de andre, der er med i den her gruppe, og se, hvad de laver. Og langt hen ad vejen har vi nok mere tilfælles med englænderne og svenskerne, end vi har med vores konventionelle kollegaer,” sagde Esben Møller Xu.

Han betragter også det regenerative som evnen til at sammentænke konsekvensen af alle beslutninger på én gang, så når du tager en beslutning, skal du gerne have positive effekter hele vejen igennem kæden.

”Og det, synes jeg faktisk også, sker tit,” sagde han og gav et eksempel:

”Urter i efterafgrøder er noget af det, vi er blevet opmærksomme på her. Nu finder man hurtigt ud af, at det har positive effekter på mange måder, både med roddybde og kulstofopbygning. Så det er bare lige cash-in.”

Tops og flops

Undervejs gennem fire år med regenerative eksperimenter har der været ’tops’, men også ’flops’. Som f.eks. et totalt mislykket forsøg med roedyrkning. Eller undersåning af udlæg i hestebønner. Det virkede heller ikke for Esben Møller Xu.

”Vi har også samsået hestebønner og vårraps. Det skulle være en helt vild god ide – men virker ad helvede til,” fortalte han med et smil og til stor moro hos tilhørerne.

Til gengæld har det været en stor succes at blande byg og havre, fordi det har haft en ukrudtsbekæmpende effekt.

”Måske er vi om fem år nået dertil, hvor 30 pct. af arealet skal være med blandede afgrøder med mindst tre arter. Når vi har køer, har vi alle muligheder, for de æder jo alt, hvad der er grønt,” sagde han.

”I det hele taget skal vi bruge mere at blande afgrøder. Og jeg tænker, at det er noget af det, der f.eks. udstiller Carlsberg, når de prøver at lave regenerativ maltbyg: Så har man jo kun maltbyg på den mark, og det kan også være, der også lige skal sprøjtes lidt. Og hvad er så det regenerative? Der er heller ikke nogen køer eller noget græs derude. Det kan være, der er efterafgrøder, men ellers har jeg svært ved at se det regenerative i det,” sagde Esben Møller Xu i spørgetiden.

Skal være mere rummelige

Blandt tilhørerne sad den konventionelle landmand Kaare Larsen, der i 2024 netop leverede den første leverance af maltbyg til Carlsberg dyrket efter bryggeriets regenerative principper. Maltmarkerne blev hos ham sprøjtet med syv forskellige midler under dyrkningen.

Kaare Larsen var derfor på banen i spørgetiden.

”Du slutter af med at sige, at dit regenerative er bedre end andres. Regenerativ er jo ikke defineret, og regenerativ må være, i forhold til hvad udgangspunktet er. Så selv den mindste smule forbedring kan være at regenerere i forhold til noget. Og hvis man har den holdning, at Carlsbergs og DLG's ikke er fint nok, i forhold til det du gør, så skræmmer vi alt for mange væk fra at komme i gang med den her rejse, som er så nødvendig. Derfor er vi nødt til at være mere rummelige og sætte den mindste indsats i det her højt,” sagde Kaare Larsen i en kommentar.

Men her var Esben Møller Xu ikke enig – man skal gøre tingene ordentligt, mener han.

”Du kan have ret i, at al udvikling er god. Men man kan også være langt fra målet. Jeg vil jo heller ikke kalde mig professionel fodboldspiller, selvom jeg godt kan lide at spille fodbold i haven. Og det vil jeg næsten sige, er det samme,” svarede Esben Møller Xu og uddybede:

”Du kan ikke have regenerativt landbrug uden at have en ko. Det går simpelthen bare slet ikke i min verden. Og det er jo ikke sikkert, du er enig med mig i det, men du kan heller ikke have regenerativt, hvis du har én afgrøde på marken. Jeg forstår slet ikke, hvad det er. Men det er da fint, at man har gjort noget, og så har man gjort nogle andre ting, men at kalde det regenerativt, det er så langt fra udgangspunktet af, hvad regenerativt var."

Det er tanken, at de datasæt, der indsamles fra de 24 europæiske gårde med tiden skal sikre, at resultater og læringspunkter kan bruges til inspiration for alle 9.400 Arla-landmænd i andelsselskabet – både økologer og konventionelle.

Imens fortsætter diskussionerne, både i og uden for Arla, om hvad begrebet reelt dækker over. I Arlas projekt arbejdes der altså nu videre med at finde fælles fodslag mellem deres egne andelshavere.