Britisk mælkeproducent reparerer jorden med græs

"Malkestalden kommer i næste uge, så jeg kan ikke vise jer den. Vi starter op med 300 køer, som skal malkes en gang om dagen, men planen er, at vi med tiden skal have 500 – 600 krydsningskøer. Alle kalve skal opfedes, og de skal vænnes fra, når de er tre måneder gamle," siger Rob Richmond, som er britisk mælkeproducent.

Han beretter om sine erfaringer, ideer og planer på et videomøde for en gruppe danske og britiske økologiske mælkeproducenter. 18 landmænd og -kvinder har logget på for at deltage i mødet denne aften i januar.

Som manager på en kvæggård gennem mere end 15 år har Rob Richmond oplevet, hvordan han ved at arbejde med græsmarkerne har kunnet lave en 180 graders kovending fra udpint jord og dårligt ydende afgrøder til frugtbar, dyb muld, større udbytter og robust jord, der i langt højere grad tåler både regnskyl og tørke.

Oplevelsen har givet stof til eftertanke og inspiration til nye udfordringer: Cotswold Mobile Dairy Ltd., en mobil mælkeproduktion, som han skal etablere hos to økologiske planteavlere, som efter Rob Richmonds mening kan have stor gavn af den frugtbarhedsopbygning, som græssende kvæg kan give deres 3.000 acres.

Græsmarkerne blev vildere

Rob Richmond overtog mælkeproduktionen på den tidligere bedrift trods advarsler om, at jorden var elendig. I 2007 blev driften økologisk, og han lagde nyt græs ud med forskellige urter i stedet for at følge den traditionelle britiske model med vesterwoldisk rajgræs til slæt.

År for år øgede han antallet af arter og endte med en blanding af ni græsser, en håndfuld kløver- og andre bælgplanter samt fem forskellige urter. Det ene tiltag tog det andet, fortæller han:

"Jeg gik over til forårskælvning for at udnytte græsset maksimalt. Jeg holdt op med at bruge gylle, for der er ikke gylle, når køerne er ude året rundt. I stedet fik markerne små mængder kompost hvert år. Det blev et helt nyt mindset, som ikke længere handler om at tilføre gødning, men om at tilføre 'sukker', dvs. kulstof til jorden,” fortæller Rob Richmond, som har fået beregnet en kulstofbinding svarende til 25 ton CO2/ha/år.

Nyt græs hver dag

I stedet for afgræsning i storfold begyndte han at give køerne nyt græs hver dag.

"Afgræsning gør en masse godt for jorden. Efter ti år med urtegræs og afgræsning udviklede jorden sig fra 10 cm ringe topjord til 40 cm produktiv muld," konstaterer Rob Richmond.

Udbytterne i græsmarkerne var markant højere, end da han dyrkede rajgræs med 200 kg N/ha. Mælkeydelsen var 25 kg pr. ko om sommeren, produceret på græs og blot en lille smule suppleringsfoder. Om vinteren 'græssede' køerne turnips. Dyrene var sunde og raske.

Rob Richmond har i syv år haft kontrakt på at producere antibiotikafrit og har i den periode kun måttet udsætte tre-fire køer, som han ellers ikke ville have slagtet. Han tillægger det tanninerne i urtegræsset samt en indsats for at fjerne stressfaktorer fra køer og kalve.

Nu venter de nye udfordringer forude med at etablere mælkeproduktionen hos de økologiske planteavlere. Mælken skal leveres til 'et dansk mejeri', som Rob Richmond formulerer det, og han forventer en ydelse på omkring 3.000 kg mælk pr. ko.

Er det nok? lyder et spørgsmål fra en af de danske tilhørere.

"Ja, det er nok. Det vigtige er, at mælkens indhold af værdistof er højt, og at omkostningerne ikke er høje. En del af udbyttet ligger desuden i planteavlen, når kvæget har opbygget frugtbarheden," svarer Rob Richmond, inden aftenens moderator, Rob Daykin, siger tak for i aften og lukker videomødet.