Blandingsafgrøder giver højere udbytter

Projektet 'DIVERSify' er inde i sit tredje år, og på flere markvandringer i løbet af juni har deltagerne kunnet se forsøg, som indgår i projektet.

»Blandsæd med korn og kvælstoffikserende planter har den fordel, at det giver mere N til hovedafgrøden, fordi bælgplanten ikke behøver tilført N,« sagde Økologikonsulent Per Jensen fra VKST, da rådgivningsselskabet var vært ved en Økologisk Plantedag på Sjællands Landbrugsskole i juni. 

I løbet af dagen blev deltagerne præsenteret for en række forsøg og demoer - heriblandt et markforsøg med blandsæd ært-lupin-vårhvede, som gennemføres på landbrugsskolens marker i regi af projektet. 

Projektets mål er at optimere afgrødeblandinger for at forbedre udbyttestabiliteten, reducere skadedyrs- og sygdomsangreb samt øge robustheden i landbrugssystemer.

Udover at blandingssæden giver mere kvælstof til vårhveden i blandingen, opnår landmanden, der samdyrker forskellige afgrøder, også andre fordele.

»Vårhvede er en lysåben plante, som har svært ved at skygge ukrudtet væk. Med for eksempel markært i blandingen kompenseres der for dette. Samtidig kan den temmelig stive vårhvede støtte ærterne, som får en mere opret vækst,« sagde Per Jensen.

Han stillede landmændene 10-30 pct. højere udbytter i udsigt, hvis de i stedet for at dyrke én afgrøde pr. mark i stedet vælger at kombinere for eksempel korn og bælgplanter, fordi ukrudtstrykket er lavere i forsøgleddene med blandingssæd end i de led, hvor der kun vokser én afgrøde.

Én af udfordringerne ved samdyrkning er at opnå en god pris for alle de afgrøder, man høster på marken. Både på plantedagen på Sjælland og på de to markvandringer i Jylland, hvor 'DIVERSify' senere blev omtalt, kom det frem, at der er store variationer i, hvordan grovvareselskaberne afregner blandingsafgrøder.

Optimering af samspil

Lektor Lars Pødenphant Kiær fra Institut for Plante- og Miljøvidenskab ved Københavns Universitet laver målinger i projektet, og på plantedagene fortalte han om sit arbejde.

»Det er vigtigt at få det bedste ud af bælgplanterne, når de er i sædskiftet. Én af de ting, vi arbejder med, er derfor at finde ud af, hvilke arter der går godt sammen. I nogle blandinger er der allerede en god synergi, og vi arbejder med at optimere dette samspil. Målet er at udvikle et beslutningsværktøj, der viser, hvad der virker hos den enkelte landmand,« sagde Lars Pødenphant Kiær.

Ved at kombinere vårhveden med både markært og lupin håber Lars Pødenphant Kiær at skabe en blanding, der bedre kan modstå udsving i nedbørsmængder, idet ærter klarer sig bedre i våde år, end lupinplanterne gør, som så til gengæld får et forspring i de tørre somre.

Er tre bedre end to?

En anden ting, som undersøges i dette sjællandske forsøg med blandingsafgrøder, handler om, at hvis det er en fordel med to planter i stedet for én på marken, er det så en endnu større fordel at samdyrke tre eller fire arter på marken?

Per Jensen fra VKST redegjorde for to udfordringer, som stiger i takt med, at flere planter samdyrkes:

»Afgrøderne på marken skal helst være modne på samme tid. Og derudover slider vi på sædskiftet, når vi dyrker flere bælgafgrøder ad gangen. Der skal jo helst være fem år mellem henholdsvis ærter og for eksempel hestebønner,« sagde Per Jensen.

Samme forsøg i Sønderjylland

'DIVERSify'-forsøget fra Sjælland gennemføres i samme design på en mark hos Flemming Skov i det østlige Sønderjylland. I forbindelse med Seges’ og Syddansk Økologis markvandring i slutningen af juni fortalte chefkonsulent Inger Bertelsen fra Seges Økologi Innovation om de sønderjyske forsøgsled.

»Vi har inden for økologisk planteavl talt meget om hestebønner; men den kræver god jord eller masser af vand, og hvad stiller man så op på de knap så gode jorde, hvor der ikke er mulighed for at vande? I dette forsøg afprøver vi lupin og markært, og vi kan jo se, at de står rigtig godt i år,« sagde Inger Bertelsen.

Hun vurderede umiddelbart, at vårhveden stod tyndt i forsøgsleddene.

»Men finder vi det rigtig blandingsforhold mellem vårhveden og lupinerne, vil vi kunne dyrke lupiner sammen med vårhvede, uden at det betyder udbyttenedgang i lupinerne,« sagde Inger Bertelsen.

Succes med lupiner

Flemming Skov fortalte, at han har dyrket lupiner i fem år og med succes alle årene.

»I 2017 skårlagde vi afgrøden, som vi normalt vil gøre; men det blev ved med at regne, og vi endte med at høste i regnvejr og fik en afgrøde med et vandindhold på 30 pct. med hjem. Afgrøden blev kørt igennem vores tørrevogn og derefter crimpet - og så var den reddet; men det kostede os to døgn uden søvn,« fortalte Flemming Skov.

Flemming Skov fremhævede også lupin for at kunne tåle sig selv med kortere mellemrum end andre bælgplanter, og at lupin af denne grund er nemmere at indpasse i sædskiftet.

»Og med hensyn til afregningen for afgrøden, så får jeg lige så meget ind på en lupinmark som på en kornmark med den forskel, at jeg ikke skal gøde lupinmarken,« sagde Flemming Skov.

Inger Bertelsen ville gerne vide, hvorfor Flemming Skov har så stor succes med en afgrøde, som går for at være vanskelig.

»Hvorfor lykkes du med lupiner, når dine kollegaer ikke gør,« spurgte hun.

»De prøver ikke,« svarede Flemming Skov og blev straks efter mere alvorlig:

»Jeg gør jo ikke andet end at så, tromle og vande - måske er det kommet nye sorter, som er nemmere at dyrke? Jeg sår lupin, som jeg sår korn, og så vander jeg for at forebygge skimmelangreb, og det kvitterer lupin for.«

Naturens orden

Projektet var også på programmet, da Økologirådgivning Danmarks planteavlserfagruppe besøgte Rørbæk Hovedgaard, hvor Erik Roed Jakobsen har ansvaret for gårdens marker og skove.

På en af grådens marker er der forsøgsled, som indeholder havre-vikke-hestebønne i samdyrkning samt to historiske blandinger.

Jesper Fog-Petersen, der er økologikonsulent inden for planteavl i Økologisk Landsforening, fortalte om forsøget:

»Det er naturens orden at lave blandsæd, derfor har mange planter lært at vokse sammen, hvilket giver plads til flere planter på et areal, og ofte har planterne udviklet en form for samarbejde, som de gensidigt har glæde af,« sagde Jesper Fog-Petersen.

Han nævnte ’samarbejdet’ mellem for eksempel byg og markært, hvor byggen løfter ærteplanterne, som til gengæld skygger ukrudt væk og selv opsamler kvælstof, og derfor ikke bruger af det tilgængelige kvælstof, som byggen dermed har for sig selv.

»Fordelen ved samdyrkning er også, at hvis den ene afgrøde svigter, så har man altid en eller flere andre afgrøder på marken, som kan give en bedre høst,« sagde Jesper Fog-Petersen og fortsatte:

»At samdyrke afgrøder er ikke en ny opfindelse. Landmænd har i århundreder udviklet blandinger og metoder, som har givet bedre udbytter på markerne gennem samdyrkning; men med industrialiseringen af landbruget og adgangen til kunstgødning forsvandt disse metoder for 100 år siden. I forbindelse med 2. Verdenskrig mistede landmændene imidlertid adgangen til kunstgødning, og man begyndte igen at interessere sig for samdyrkning.«

På forsøgsparcellen på Rørbæk Hovedgaard er der plantet forsøgsled med en blanding af ært, vikke, byg og havre, som i årene 1894-1908 dækkede 1/3 af det opdyrkede areal i Danmark.

»Det er en rigtig god foderblanding, som jeg kan forestille mig, kvægfolket gerne vil aftage,« sagde Jesper Fog-Petersen.

Tilpasser sig hinanden

Blandt deltagerne i erfagruppen rejste sig spørgsmålet: Hvordan håndterer man samdyrkning med arter, der normalt ikke modner samtidig. Hertil svarede Jesper Fog-Petersen:

»Tilsyneladende tilpasser planter, der samdyrkes, sig til hinanden, og de modner samtidig.«

Han fortalte også, at landmænd i Tyskland i 12 år har arbejdet med samdyrkning af bælgsæd og korn, hvor bælgsæden udsås med 80 pct. af normal udsædsmængde og kornet med 40 pct. af normal udsædsmængde.

»Hvis man udelukkende fokuserer på udbytterne, er der ikke grund til at samdyrke, fordi udbytterne i de samdyrkede marker ligger lidt under udbytterne i marker, hvor der kun vokser én afgrøde; alligevel er der fordele ved at samdyrke, som taler for, at man gør det. Dels får man mere protein i kornet ved samdyrkning, man sparer gødning, og afgrøderne lukker bedre af for ukrudtet,« sagde Jesper Fog-Petersen. Han fortsatte:

»Hvis vi får nye N-normer, er det vigtigt, vi finder dyrkningssystemer, som kan klare sig med et mindre input. Og ikke mindst af hensyn til landbrugets omdømme og landmanden økonomi skal vi have lokalproduceret protein.«

Nr. tre er bedre end nr. et

Når man vælger, hvilke sorter man vil samdyrke, er det ikke løsningen at vælge den havresort, den hestebønnesort og den vikkesort, som hver for sig i renafgrøder giver de højeste udbytter.

»Vi ved endnu ikke hvorfor, men vi undersøger det i DIVERSify; for meget tyder på, at de bedste sorter i en art ikke også er gode i samdyrkning, hvor sorter, der ikke klarer sig godt alene, pludselig stiger i udbytte, når de samdyrkes med andre plantearter,« fortalte Jesper Fog-Petersen.

Designing InnoVative plant teams for Ecosystem Resilience and agricultural Sustainability

DIVERSify er et fireårigt internationalt projekt, som gennemføres i 2017 – 2020. Projektets mål er at optimere afgrødeblandinger eller ”plant teams” for at forbedre udbyttestabiliteten, reducere skadedyrs- og sygdomsangreb og øge robustheden i landbrugssystemer. Projektet vil forbedre produktivitet og bæredygtighed i europæisk landbrug ved brug af metoder med global relevans og erfaringer fra et bredt internationalt samarbejde af landbrug, forskningsinstitutioner, universiteter og organisationer. Økologisk Landsforening bidrager i projektet ved at samle erfaringer og viden vedr. afgrødeblandinger og samdyrkning fra landmænd, agronomer, avlere og forskere via interviews, undersøgelser og litteratur. Økologisk Landsforening deltager desuden i at udvikle bedre management af afgrødeblandinger og udforme et beslutningsstøtteværktøj til at sammensætte blandinger, afhængigt af geografi og bedriftstype.