Annonce

Annonce

Nye efterafgrøder afprøves i forsøg

Rødkløver har mange gode egenskaber som efterafgrøde; men også tendens til at blive ramt af kløvertræthed.

09. juli 2019
Læsetid: 4 minutter
Et kig ned til efterafgrøderne

En flot vårbygmark med en veletableret efterafgrøde hos Søren Trane Ibsen i Agerbæk. Foto: Irene Brandt

Vestenvinden havde lagt sig, og regnbygerne holdt en pause, så deltagerne på Økologirådgivning Danmarks markvandring ved Agerbæk kunne komme tørskoede rundt på Søren Trane Ibsens jord. 

Her blev de blandt andet præsenteret for et forsøg, som Seges gennemfører i en vårbygmark på hans jord. Forsøget gennemføres i alt fire forskellige steder i Danmark

Forsøget 'Etablering af efterafgrøder i kraftige kornafgrøder' har til formål at undersøge etableringssikkerheden i efterafgrøder ved forskellige rækkeafstande og såtider i kraftige hoveafgrøder (forventet udbytte er minimum fire ton/ha), samt at finde alternative bælgplanter til rødkløver, som også er velegnede til undersåning i foråret.

»Baggrunden for forsøget er, at der er behov for bedre og mere sikker etablering af efterafgrøder i forskellige rækkeafstande,« sagde chefkonsulent Sven Hermansen fra Seges Økologi Innovation, som præsenterede forsøget for deltagerne på markvandringen.

Han fortsatte:

»Vi anvender jo ofte rødkløver, men nogle steder er der problemer med manglende fremspiring og vækst - kendt som kløvertræthed. Og derfor afprøver vi nu tre bælgplanter, som ikke er i Trifoliumslægten.«

Meget at måle på

Forsøget er udlagt i 32 parceller i bygmarken, og mens deltagerne på markvandringen holdt sig i kanten af marken, fortalte Sven Hermansen om forsøget, der på én gang, undersøger flere forskellige ting. 

I forsøget undersøges ud over forskellene mellem fire forskellige efterafgrøder: rødkløver, humlesneglebælg, kællingetand og rundbælg også betydningen af såtidspunkt, rækkeafstand samt den efterfølgende behandling af jorden i forbindelse med ukrudtsbekæmpelse.

»Vi ønsker at finde ud af, hvordan vi får det til at fungere i et system, hvor vi kan bekæmpe ukrudt og samtidig reducere jordbearbejdningen gennem nye tiltag,« sagde Sven Hermansen.

Den viden, der danner grundlag for dette arbejde, er tilvejebragt i Organic RDD2-projektet ''Rowcrop'.

Tre bælgplanter afprøves i jagten på gode alternativer til rødkløver

  • Humlesneglebælg - er middelhurtig til hurtig i udvikling og danner mange tynde, nedliggende til opstigende, 60-90 cm. lange skud, men er kun 10-15 cm. høj. Vokser længe om efteråret.
  • Kællingetand - har en opret - senere opstigende stængel, 40-70 cm. høj. Roden er en opdelt pælerod med middeldybde, relativt kraftige siderødder, som er godt besat med finrødder, der fordeler sig godt i jorden.
  • Rundbælg - nedliggende eller opstigende stængler. 10-30 cm. lange stængler. Kraftig hoverod. Dækker jorden godt.

_KILDE: PROJEKTET ETABLERING AF EFTERAFGRØDER I KRAFTIGE KORNAFGRØDER, SEGES.
_

»I Rowcrop har vi arbejdet med at reducere ukrudt i et pløjefrit og ikke-vendt system, og ved hjælp af radrensning, kan vi klare opgaven uden at arbejde enormt meget med jorden. Det giver goodwill, når vi reducerer klimabelastningen, og i mine øjne er Rowcrop et rigtigt godt bud på mindre pløjning i økologisk planteavl. Og i år ser vores forsøgsmarker knaldgodt ud,« sagde Sven Hermansen.

Planen er at udvikle en ny planteavlsstrategi, hvor stubbene om efteråret, når hovedafgrøden er høstet, fjernes med en radrenser med henblik på ukrudtsbekæmpelsen.

Rækkedyrkningssystem med korn og efterafgrøder

Den største udfordring for at opnå højere og mere stabile udbytter i økologisk planteavl er knyttet til tilstrækkelig kvælstofforsyning og bekæmpelse af aggressivt ukrudt.

Projektet 'RowCrop' har udviklet et rækkedyrkningssystem med korn og efterafgrøder, som muliggør radrensning i begge afgrøder. Dyrkningssystemet er sammensat af tre elementer:

  • Radrensning af korn sået på 25 cm rækkeafstand

  • Etablering af kvælstoffikserende efterafgrøder mellem rækkerne ved sidste radrensning

  • Radrensning i efterafgrøden efter høst, så rodukrudt bekæmpes

Radrensning i hovedafgrøden giver et merudbytte, når:

  • Udbyttepotentialet i marken er stort

  • Ukrudtstrykket er højt

  • Radrensninger gennemføres rettidigt

Vellykket stubradrensning forudsætter:

  • Tørt vejr under og efter radrensning

  • Præcis styring af radrenseren

  • Efterafgrøder som kommer godt i gang

  • Begrænset mængde af halm- og stubrester

Flere artikler fra samme sektion

Ingen genveje til flotte økojordbær: ”De skal luges i bund i foråret”

En jordbæravler i Norddjurs er en af de økologiske jordbæravlere, der holder stand trods en generel nedgang i branchen. Jordbæravler Dennis Weigelt Pedersen er samtidig planterådgiver i Innovationscenter for Økologisk Landbrug med ’hands-on’ erfaring fra egen avl. Her er hans bud på, hvordan man sikrer en stabil afgrøde.

Den 22-årige grisehvisker kan stadig lære sin snart 60-årige far noget om grise

Mathilde Munch har lært sin far meget om dyrevelfærd, selv om han har haft griseproduktion i over 25 år. Hun har et helt særligt blik for dyrene, mener hendes forældre.

15-04-2025 12 minutter Dyrevelfærd,   Tema: Det gode dyreliv,   Grise

15 års erfaring har bekræftet husdyrekspert i, at grise sætter pris på en høflig tone

Omsorg for grisene og naturlige forhold giver gode vilkår for, at relationen mellem landmand og dyr trives, men der er også dilemmaer i den økologiske produktion. Heldigvis er der fremskridt i arbejdet med at løse det formentlig største dilemma: Pattegrise, der dør i farehytterne.

15-04-2025 8 minutter Dyrevelfærd,   Grise