Islandsk øko-pionér har sat Moder Jord til salg og byder sig til for danske økologer
Efter næsten 50 år med økologisk pionerarbejde sætter et islandsk landmandspar nu deres gård til salg. Med en million plantede træer, et landsdækkende fødevarebrand og store vækstmuligheder håber de, at en ny generation - måske danske købere - vil føre deres økologiske vision videre.
Morgensolen skinner ind ad åbne vinduer, og strålerne rammer en væg af lyst råt træ. Den første væg, i det første hus nogensinde - så vidt vides - bygget af kun islandsk tømmer.
Eymundur Magnússon har de seneste 30 år plantet en million træer på sin gård - så mange at han nu kan bygge huse af tømmeret. Dette foregangshus er en cafe, som hører til den økologiske gård Móðir Jörð - eller Moder Jord i det østlige Island.
I caféen laver Eymundur Magnússon og partneren Eygló Björk, som sammen driver gården, vegetarisk mad af deres egne økologiske afgrøder og produkter, som bliver solgt over hele Island. Gården Moder Jord er nemlig førende inden for økologiske islandske produkter og har det største udvalg i hele Island. Netop derfor er deres mange kunder meget bange for den forandring, der skal til at ske. Gården skal nemlig sælges.
”Jeg har arbejdet her i 47 år, og det er på tide at sælge. Det er et stort projekt for os,” forklarer Eymundur Magnússon over en Teams-forbindelse efter at have givet en video-tour af gården.
Det er ham, som i sin tid skabte gårdens brand Moder Jord.
”Jeg er pludselig blevet 70 år gammel, og gården er vokset meget i vores hænder. Så det vil være en rigtig god platform for yngre mennesker at lade det vokse, fordi alt kan vokse her. Gæstehuset, turismen, cafeen, dyrkningen af grøntsager, dyrkningen af korn, og træerne vokser.”
Drømmer om danskere
Parret mener, at her er en oplagt mulighed for danskere at købe stedet, og det er der mange grunde til. For det første forbindelsen: Der er kun 45 minutters kørsel til færgeleje og 15 minutters kørsel til lufthavnen.
”Økologisk landbrug er også stadig nyt i Island,” forklarer Eymundur Magnússon og fortsætter:
”Derfor er der stadig rigtig meget potentiale at hente i det økologiske marked. Man kunne jo også sælge produkterne og afgrøderne til Danmark.”
Det er da også til at forstå, hvorfor man som dansker skulle få lyst til at købe gården, når man ser ud over de sneklædte bjergtoppe i horisonten og det tætte, grønne landskab, som ellers er en sjældenhed i Island. Gården er sat til salg for omkring 50 mio. kr. Det er en stor investering, men også en sjælden mulighed for at overtage en veletableret økologisk produktion med stort vækstpotentiale.
Den Islandske økologiske bevægelse
Den økologiske bevægelse i Island er stadig ung. I dag er der kun omkring 30 økologiske gårde i hele landet, og blot 1-1,5 pct. af landbruget er økologisk. Målet er at nå op på 10 pct. i 2040. Men denne historie begynder, længe før der overhovedet var en økologisk bevægelse i Island.
Eymundur Magnússon vidste allerede som seksårig, at han ville være landmand. Han voksede op i Reykjavík, men tilbragte meget tid på sin bedstefars gård i det østlige Island, og det var nok.
”Jeg forelskede mig i landskabet og i landbruget,” fortæller han.
Han uddannede sig som mælkeproducent og arbejdede på gårde i Norge, England og Sverige, men efter ti år med køer stod han over for et valg: at investere i en ny kostald eller gå en helt anden vej.
På det tidspunkt var han allerede begyndt at dyrke økologisk til sig selv og sin familie, og langsomt begyndte folk at ringe og spørge, om de kunne købe hans produkter.
”Det gav os modet til at skifte,” siger han.
Men det var ikke uden modstand, for der fandtes næsten ingen økologiske landbrug i området, og han måtte selv finde ud af, hvordan man gjorde.
Samtidig begyndte han at arbejde med en anden idé: byg. I Island blev byg primært brugt som dyrefoder, men Eymundur Magnússon var stædig. Han tog rundt til supermarkeder i Reykjavík med smagsprøver på byggrød, bygbrød og bygotto.
”I starten rullede folk med øjnene. Men senere kom de tilbage og sagde: jeg elsker det og min mave elsker det.”
I dag sælges hans fuldkornsbyg i hele Island.
En gård, der voksede ud af ingenting
Da han kom til gården i 1979, var landskabet bart. Ingen træer og slet ingen læ. I dag er det en helt anden verden. Han har plantet læhegn i kilometervis og skabt et mikroklima, hvor både afgrøder og dyreliv trives. Fuglene er kommet til, jorden holder bedre på varmen, og gården føles, som han selv siger, næsten som at være længere sydpå i Europa.
”Alt, du ser her, er min skyld,” siger han og smiler.
Træerne er ikke kun til pynt. De bruges til at bygge med, til flis på stierne og som en del af hele gårdens identitet.
”Det handler ikke kun om penge. Det handler om skønhed og om ånden i stedet.” forklarer han.
I dag er gården langt mere end landbrug. Her er café, gårdbutik, produktion, skov, vandrestier og et gæstehus bygget i en tidligere kostald. Om sommeren besøger omkring 10.000 mennesker stedet. Og mulighederne er langt fra udtømte.
”Idéerne popper op af jorden,” siger han.
Der produceres allerede over 100 forskellige produkter på Moder Jord; fra korn og mel til chutney, fermenterede grøntsager og endda øl brygget på deres helt egen byg. Men selvom udviklingen fortsætter, er beslutningen om at sælge klar.
”På et tidspunkt må man sige: det er nok. Nu er det andres tur.”
Han håber, at de nye ejere vil føre det økologiske arbejde videre og gerne udvikle det endnu mere. Det er et krav, at køberne viderefører økologien, og han er indforstået med, at et salg derfor kan tage længere tid end ellers.
Gode råd til en ny øko-generation
Hvis Eymundur Magnússon skal give ét råd videre, er det klart og tydeligt:
”Følg dine egne idéer. Lad være med at lade andre putte dig og dine ideer i en kasse.”
Gennem årene har han igen og igen fået at vide, at noget ikke kunne lade sig gøre. At man ikke kunne dyrke bestemte afgrøder i Island. At man ikke kunne bygge med eget træ. Men meget af det, der i dag virker naturligt på gården, begyndte som noget, konventionerne kaldte umuligt.
”Man skal have modet til at prøve. Ellers sker der ikke noget.” fastslår han.
Måske er det præcis derfor, at Moder Jord i dag står som noget særligt: Et sted hvor en mands stædighed, nysgerrighed og kærlighed til jorden har fået lov til at vokse frit.